Fagets måske naturlige reaktion på samfundsudviklingen har de sidste mange år været rationaliscring. Nyttige centrale hjalpemidler, central katalogisering, fotonotering og senere nu edb er taget i brug som løftestang. Men ikke kun rationalisering. Der er gjort mange og gode fremstød for at betjenc svagtseende og læsehandicappede med lydbøger. Efter at udlånet af lydbøger er gjort mere frit i de senere år, kan man konstatere en næsten eksplosiv vækst i udlånet af dette materiale, der bruges af svagtseeende, men også dårlige 1æsere og indvandrere. Indvandrere og flygtninge betjenes forholdsvis godt. Især 2. generations indvandrere er flittige brugere af bibliotekcrne.

Folkebibliotekernes gcnerelle udvikling

DRIFTSUDGIFTERNE er faldet fra 1982 - 1991 ca. 14 %, fra 427,- pr. indbygger til 368, - pr. indb. Hvis folkebibliotekernes reaktion havde været enydigt at skære ned på materialer og beholde personalet, kunne man med rette have talt en professionel selvbeskyttelse. Billedet er selvfølgelig mere broget. PERSONALET er reduccret fra 1982 -1995 med 715 årsværk, dvs. 12% . Fra 1987 - 95 med 809 årsværk, dvs. 13,6 %.

BOGKØBET er reduceret katastrofalt. Tilvæksten er reduceret fra 2.844.000 bind i 1982 til 1.945.000 i 199l, et fald på ca. 900.000 bind årligt. dvs. 31,6 %. I 1995 er faldet bremset en anelse, så faldet er nu nede på "kun" 24 % i forhold til 1982. Bogkontoen er på landsplan reduceret fra 1982 -1991 med 97 mio årligt, målt i 1991-priser. Fra 353 mio i 1982 til 256 mio i 1991. Dvs. reduceret med 27,5 %

BOGUDLÅNET er faldet fra 87 mio bind i 1982 til 71 mio i 1995, et fald på 16 mio bind årligt, dvs. 18,3 %.

MUSIK,VIDEO og LYDBØGER viser en glædelig stigning i udlånet. Statistisk er musik først udskilt klart fra 1987, men fra 1987 til 1995 er udlånet af dissc tre medier steget fra 7,4 mio til 10,3 mio, en stigning på 39%.

BETJENINGSSTEDER Antal betjeningssteder kan diskuteres. Er et betjeningssted et helt utilstrækkeligt og lille tilbud, kan det måske nedlægges forsvarligt, men alle 198 nedlagte betjeningssteder har nok ikke varet utilstrække1ige. Var antallet af BOGBUSSER steget fra 1982 - 91 - 95 kunne man tro på en rimelig betjening, men antallet af bogbusser er faldet 33% fra 1982 - 1995.

Blot to eksemplcr på faste betjeningssteder, Egeris-filialen i Skive en god forstads-filial, og Virum-afdelingen i den velstående Lyngby Kommune.

Udviklingen på landsplan

Man kunne forestille sig at der på landsplan var sket en udjævning, således at det især var de veldrevne, mere velbjærgede biblioteker i det storkøbenhavnske område, der var beskåret, medens de mere fattige biblioteksområder, f.eks. Fyn, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt havde haft en vis fremgang, således at bibliotekstilbuddet var blevet mere ligeligt på landsplan.
Men dette synes ikke at vare tilfældet fra 87-95. Det "rigeste" biblioteksområde, Kbh.s Amt, har fra 1987 - 95 mistet 255 stillinger, dvs. der er reduceret fra 1.220 til 965 årsværk. Materialebudgettet i 1988 var 82, - pr. indb. og er i 1995 93, - pr. indbygger. Bogprisindexet steg fra 120 til 128 i 1994. Men de fattige biblioteksområder er stadig l.ige fattige i 1995 som i 1987/88. De fattige områder, dem undcr gennernsnittet, er stadig Københavns Kommune, Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt, Bornholm, Fyn, Sønderjyllands, Vejle, Aarhus, Viborg og Nordjyllands Amt.
Noglc få ekscmpler: Fyns Amt havde i 1988 56, - pr. indbygger i materialeudgifter (landgns. 59,-), i 1995 havde man 55, - (landsgns. 64,-). Fyns Amt mistede fra 1987 - 95: 49 stillinger, dvs. 11,2 %. Viborg Amt mistede 12,8% af personalet fra 1987 - 95 (27 still.). Amtet havde 1988 58, - pr. indb. og landsgennemsnittet i 80 var 59,- I 1995 er man nået ned på 54,- pr. indb., hvor landsgennemsnittet er 64. - . Ribe Amt mistede fra 1987 - 95: l8,4% af bibliotekspcrsonalet. Aarhus Amt mistede 102 stillinger fra 1987 - 95, dvs. 15,7 %.

Næste side