Cultur Clip 0597

CulturClip marts

CulturClip april

Fokus på etnisk kultur i Malmö
Kulturinstitutioner og arbejdsformidling i Malmö har i fællesskab udgivet et katalog med over 150 udenlandske kunstnere i byen. Blandt kunstnerne er forfattere, fotografer, skuespillere og billedkunstnere.
Kataloget skal synliggøre Malmös etniske mangfoldighed og gennem debat fjerne den isolation mange af de udenlanske kunstnere oplever.

Nyt svensk filmmuseum
Også svenskerne vil have et nyt filmmuseum. I år 2000 skal det nye svenske filmmuseum stå klar - efter planen. Spaden skal i jorden i 1998. Museet skal bygges under jorden ved siden af det nuværende filmmuseum. Museet bliver 3000 kvadratmeter stort plus en friluftsscene.
Det nye filmmuseum er tegnet af arkitekten Johan Celsing.











Tidsskriftsværksted flytter
Kulturministeries tidsskriftsværksted åbner i juni i nye lokaler i Krystalgade, som nabo til Hovedbiblioteket.
Tidsskriftsværkstedet har været lukket siden sidst i 1996, men genåbner med nyindkøbt materiel. Der er 3 Mac-maskiner, scannere, printere og nødvendigt software til at lave tidsskrifter.
Desværre har tidsskriftsværkstedet endnu ikke tænkt sig at lægge internetadgang ind. Men det kan da ikke vare mange måneder førend tidsskriftsstøtteudvalget erfarer, at medlemmerne af Foreningen af danske kulturtidsskrifter også har brug for e-mail, research og billedbehandling via nettet?

Museum for Georgia O'Keefe
USA får sit første museum om en enkelt kvindelig kunstner, når Georgia O'Keefe Museum åbner i juli i Santa Fe, New Mexico. Museet åbner med 80 værker fra hele perioden 1914-1982. Der vil især være malerier, men også tegninger og enkelte skulpturer. Det er New York arkitekten Richard Gluckman, som har stået for indretningen af museet. Georgia O'Keefe opholdt sig jævnligt i Santa Fe fra 1929 og flyttede dertil i 1949.

Følg EXPO 98 på Internet
Planerne for den kommende verdensudstilling, EXPO 98 i Lissabon, er ved at være klar. Selve verdensudstillingen kommer til at foregå fra maj til september, men der vil være en masse aktiviteter som lægger op til udstillingen allerede fra februar 1998. Der vil være nye byggerier, multimedieudstillinger, kolossale skulpturer, en ny Philip Glass opera og masser af andre aktiviteter. Især den spanske pavillion tegner til at blive meget ambitiøs - men de har jo også erfaringen fra sidste verdensudstilling, 1992 i Sevilla. Forberedelserne til EXPO 98 kan følges på Internet, men den engelske version tyder ikke på at man prioriterer turistinformationen særligt højt.

Afrikansk amerikansk museum ombygget
Museum of African American History i Detroit er genåbnet efter en større ombygning. Ombygningen, der har kostet over 250 millioner kr, giver museet mulighed for at sætte fokus på de sortes ankomst til Amerika og deres vilkår i dagens samfund. Mest spektakulært er genskabelsen af et 70-fods slaveskib. Men museet viser alle sider af den afrikanske indflydelse på amerikansk kultur.
Museet har et årsbudget på 40 millioner kroner, hvoraf byen Detroit giver knapt 10 millioner.

Søndag Aften 0597.

[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur] [design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad & drikke] [mode] [musik] [sport] [teater] [resources/kilder]