Hvad søger supporterne?

Der findes ikke noget endegyldigt svar på, hvorfor supporterne er supportere. Ud fra vore observationer, interviews og spørgeskemaundersøgelse har vi dog sammenfattet baggrunden i fire dimensioner. Disse er: a) stemningsoplevelser, b) fællesskab, c) livsstil/identitet og d) ritualer/myter. Stemningsoplevelserne og fællesskabet kan ses som direkte motiver for at blive supporter, mens livsstil og ritualer skal ses som mere underliggende dimensioner. Livsstilen kan endvidere ses som en følge af engagementet som supporter, mens ritualerne kan ses som det, der konstituerer fællesskabet og forstærker stemningsoplevelserne. Ingen af dimensionerne kan dog forstås uafhængigt af hinanden, da der finder en interaktion sted mellem dem.

a) Stemningsoplevelser

"Vi står og er ellevilde. Efter sin første scoring nogensinde for AGF spurter Kern Lyhne direkte hen til det tribuneafsnit, hvor vi fra supportklubben holder til. Han klapper af os, og alle omkring mig går totalt amok i en glædesrus med vejende bannere og romerlys. Jeg fanges af en ubeskrivelig fornemmelse af eufori, samtidig med at jeg mærker adrenalinet pumpe rundt i blodårerne. Det er helt vildt fedt - noget jeg ikke kan sætte ord på. Det skal opleves, før man ved, hvordan det er."

Som det fremgår af dette interviewklip med en AGF-supporter, udgør stemningsoplevelser et afgørende motiv for at være supporter. Stemningen til kampene kommer bl.a. til udtryk ved, at der kollektivt råbes, synges slagsange, laves tilskuerbølger og hoppestemninger. Endvidere skabes stemningen også, når fx flere hundrede supportere står med deres halstørklæder over hovedet og syngende håner modstanderholdets supportere. Foruden at stemningen opleves som noget positivt, af den initierende part, giver den også mulighed for at udvise en adfærd, der er anderledes end den daglige.

At supporterne tillægger stemningsoplevelserne under fodboldkampene stor betydning understreges af tallene fra vores spørgeskemaundersøgelse. Hele 65 pct. foretrækker faktisk at stå på et stemningsfuldt stadion og se favoritholdet tabe, fremfor at se holdet vinde på et stemningsforladt stadion. Stemningen er ofte det, der netop får dem til at melde sig ind i en supportklub. Specielt de nyeste medlemmer betoner stemningen, men der er en tendens til, at jo længere man har været medlem, jo højere vægtes holdets sejr frem for stemning. Det er dog uklart om dette er en funktion af alder eller fodbolderfaring. Stemningen og underholdningen til superligakampene skabes i et samspil mellem publikum og spillere. Som fx når en spiller løber ud og takker supporterne efter en scoring, eller når spillerne kollektivt takker for supporternes opbakning. Spillet på grønsværen opleves med denne respons mere nærværende, og bekræftelsen kan være med til at forøge stemningsoplevelserne.

Interaktionen mellem dimensionerne viser sig fx ved, at fællesskabet er vigtigt for supporternes oplevelse af stemningsoplevelser. Supporterne bliver en del af et større fællesskab i det øjeblik, hvor de synger de samme sange, hopper på samme tidspunkt og kommer med de samme tilråb. I situationer som disse oplever de til tider en slags deindividuering, der - som hos denne AaB-supporter - forøger stemningsoplevelserne:

"Man er fælles om det hele. Hvornår man skal synge, og hvornår man skal koncentrere sig [...] I dag, når man ser en fodboldkamp, så lever man sig sådan ind i det at være supporter. Nogle gange ser man simpelthen ikke alle episoder på banen, det kan godt blive lidt for meget."

Det er specielt de yngre supportere, som til tider oplever en deindividuering. De ældre supportere, specielt funktionærerne, holder sig gerne på afstand af den store mængde. De deltager ikke så udpræget i at skabe stemningen, da de hellere vil koncentrere sig om selve fodboldspillet.

Følelsesudbruddene under en kamp er mere ekstreme end i hverdagen. Supporterne, og for den sags skyld også de andre tilskuere, udviser en større grad af aggressivitet og frihed til fodboldkampe. Den til tider hektiske og euforiske stemning bevirker, at de faktisk opfører sig anderledes, mere ekstremt, end de selv opfatter. Det kan skyldes, at de ikke erkender deres adfærd. Det er dog ikke kun de mere aggressive udbrud, men også glædesudbrud, som kommer til udtryk på lægterne. Folk, som ikke kender hinanden i forvejen, omfavner og knuser hinanden, hvorved de for en stund overskrider den ellers gældende kontaktbarriere: "Normalt ville jeg jo aldrig springe om halsen på en vildt fremmed, men vi er jo alle en del af det" (28 årig AaB-supporter).

Denne mulighed for at kunne overskride nogle dagligdagsbarrierer og opføre sig mere frit på stadion har specielt betydning for halvdelen af supporterne. Alderen spiller en rolle, da det betyder mindre for de ældre supportere at kunne opføre sig frit. Den forholdsvise lave prioritering hos specielt de ældre kan skyldes, at de ikke erkender, at de opfører sig mere frit end uden for stadion.

De løsslupne stemningsoplevelser medfører, at mange supportere ofte føler sig opstemte, endda euforiserede af stemningen. Oplevelserne er i høj grad betinget af, at man befinder sig i en større gruppe af supportere. Der drages, som i de nedenstående interviewklip med en AGF-supporter og en AaB-supporter, sammenligninger til narkotika og orgasme, og udtryk som sus og kick benyttes i flæng til at beskrive disse oplevelser, som 78 pct. finder vigtige:

"Når AGF scorer er det ligesom om, at man har fået en eller anden form for narkotika [...] Du bliver høj af det, det er en form for orgasme, som da vi fx slog Panathinaikos. Det gav et løft. Man søger hele tiden suset."

Behovet for at opleve disse til tider overvældende følelser kan bl.a. ses som en konsekvens af den måde, samfundet er struktureret på. Organiseringen af de moderne samfund har haft og får stadigvæk konsekvenser for adfærds- og følelseslivet, hvilket bl.a. betyder, at individet søger forskellige stemnings- og spændingsoplevelser i fritiden. Vi går målrettet efter at opleve suset - mærke vi er til. At være fodboldsupporter er blot én måde at opleve suset på, samtidig med at det giver mulighed for at være sammen med andre på en anden måde. At 90.000 tog til Roskilde Festival eller andre tusinder til Frankrig for at følge Bjarne Riis er andre eksempler. Alle er de udtryk for det moderne individs søgning efter oplevelser, der strækker sig ud over det normale. Det synes som om, at flere og flere individer ikke kan få nok af oplevelser, der er ekstreme i karakter - jvf. elastikspring, bjergbestigning, gletchervandring etc. Det kan tolkes på den måde, at vi i hverdagen har fået nok af en mangfoldighed af trivielle rutiner, og ikke hele tiden gider tage hensyn til de andre. Det moderne individ vil være i centrum - være unikt. At være fodboldsupporter er for en stund én måde at være unik på. Der kan her skelnes mellem den aktive, kropslige oplevelsesjagt og den mere passive tilskuerrolle. Det er trods alt kun et fåtal som springer i elastik eller dyrker gletchervandring, men vi søger alle - alt efter temperament og ressoucer - oplevelsen, suset, der rækker ud over hverdagen.

Ifølge Norbert Elias medfører den funktionelle differentiering i samfundet en ændring af den personlige selvbeherskelsesproces - der opstår en indre følelsesmæssig selvtugt. Driftslivet kan dermed siges at antage en reguleret form. Den personlige selvtugt øges i takt med, at individernes relationer til hinanden bliver mere komplekse; vi sammenbindes af usynlige tråde, hvorved individet bliver yderligere følelsesmæssig begrænset i adfærden, både privat og offentligt.

At være supporter skaber netop mulighed for spændende og frigjorte følelsesmæssige oplevelser, da rollen som aktiv tilskuer til fodboldkampe kan placeres som et modstykke til de normale begrænsninger. Alle tilstedeværende på et fodboldstadion har fx mulighed for at råbe og kalde dommeren "sorte svin", uden at skænke omgivelserne en tanke, da der er tale om en kollektiv accept af adfærden. Dermed indebærer den spænding, man oplever til kampene, i modsætning til hverdagen, ingen sociale eller personlige risici. Den kan derfor nydes uden frygt for eventuelle personlige konsekvenser.

Stemningsoplevelserne giver netop større mulighed for en selvcentrerethed, der bringer den enkelte i centrum for egne handlinger. Gennem selvcentreretheden tilsidesættes individerne fra hverdagen, de andre, som man hele tiden skal tage hensyn til. Selvcentreretheden skal dog ikke ses som en afsondring, faktisk finder den sted i en kollektiv kontekst i form af Bund og neo-tribe. Stemningsoplevelserne kan i denne sammenhæng fungere som en slags fornyelse af den personlige vitalitet, man gennemgår en form for mental renselsesproces, også selvom aktiviteterne er kortvarige.

b) Fællesskabet

"Vi ankommer til stadion som nogle af de sidste. Vi har siddet en 5-6 stykker oppe ved Jens før kampen, hvor vi drak et par bajere. Da vi startede med at komme til Brøndbys kampe var det kun Jens og jeg, som sad og hyggede, men så mødte vi Lars, Frank og et par stykker mere på en udebanetur, og så har vi faktisk holdt sammen lige siden."

Fællesskabet blandt supporterne kommer, som i dette interviewklip med en Brøndby-supporter, til udtryk på mange måder: fx at stå på lægterne med andre supportere, tage med på busture til udebanekampe, komme til bowlingaftener i supportklubben. Hele 82 pct. mener, at fællesskabet er vigtigt, og 78 pct., at det er nemt at indgå i supporterfællesskabet. Specielt gruppen af de fag- og ufaglærte samt supporterne tilknyttet en videregående uddannelse finder fællesskabet vigtigt, da 9 ud af 10 i begge grupper prioriterer fællesskabet højt. Imidlertid finder kun 6 ud af 10 i funktionærgruppen fællesskabet vigtigt.

For enkelte, 9 pct., er supporterfællesskabet det eneste fællesskab, han eller hun tager del i. Størstedelen har dog supporterfællesskabet som blot ét blandt andre betydningsfulde fællesskaber, hvilket understreges af, at 85 pct. har andre interesser eller

hobbies, som de dyrker med andre. De fleste supportere er derfor ikke ensporede fodboldfanatikere.

For at nuancere billedet af supporterfællesskabet kan vi skelne mellem det nære

og det brede fællesskab. Det nære fællesskab karakteriseres ved, at supporterne finder sammen i et kammeratskab, der også har betydning for andre aktiviteter i dagligdagen. Det brede fællesskab er af mere overfladisk karakter. Her snakker supporterne ganske vist med hinanden til kampene, men de engagerer sig ikke i supportklubben eller knytter nye venskaber. Ikke alle er en del af det nære fællesskab, kvantitativt ca. 30 pct., men alle er en del af det brede.

For de fleste er supporterfællesskabet altså uden de helt nære kammeratlige bånd, mens andre har det lige modsat. Mange af deres nuværende kammerater har de lært at kende, efter de meldte sig ind i supportklubben. Supporterfænomenet domineres altså kvantitativt af den brede fællesskabsform. Alligevel har 34 pct. fået nye supportervenner, som de også ser privat. Resten ser deres supportervenner til kampene, eller de har slet ikke fået nye supportervenner.

Kvalitativt eller indholdsmæssigt derimod er det det nære fællesskab, der dominerer. For de, som vægter det nære fællesskab gælder, at medlemsskabet af supportklubben ofte har været igangsætter for dyrkelsen af et bestemt fællesskab. Fodbold er det, der tales om - det er et vigtigt fundament for engagementet - da det betyder, at man har noget til fælles med andre. Hos disse grupper lader det til, at supporterfællesskabet udgør en slags primærgruppe, der tilfredsstiller behovet for sociale relationer af mere nær karakter. Flere supportere nævner faktisk selv ordet "familie" som kendetegnende for deres forhold, hvilket måske ikke er en helt forkert opfattelse af, hvad der præger mange af specielt de unges forhold: "Hvis man kommer ind på supportklubbens stamværtshus en fredag aften, og man tager sin spillertrøje på, så føler man sig som en del af familien" (18 årig AGF-supporter).

En 25 årig Brøndby-supporter udtaler:

"Før jeg gik hundrede pct. ind i det her, havde jeg en stor del af min vennekreds udenfor. Dem ser jeg aldrig nu. Alle mine venner, alt handler om Brøndby Support, og det gælder for størstedelen af supporterne. Hvis man har vundet vil man dele den glæde med andre. Hvis der sidder en person, som ikke har forstand på fodbold, så slår han ikke til."

Fælles for medlemmerne er, at de selv har valgt at deltage i gruppen, og det er kendetegnende for de sociale relationer, at de bygger på fællesfølelse og gensidig solidaritet. At være supporter kan i denne sammenhæng betragtes som et midlertidigt livsprojekt for mange. På et senere tidspunkt siger mange muligvis stop, da de ikke får noget brugbart ud af deltagelsen. De vil da kaste deres kærlighed på andre, for dem vigtigere sociale relationer, og på den måde indgå i andre stammer.

c) Livsstil og identitet

"Man har vænnet sig til at skulle afsted hver søndag. Lige pludselig er der så 4 måneders pause, og så er det bare døde weekender. Det bliver mørkt tidligere, man kan ikke komme på stadion, man vågner bare op om søndagen, og så sker der igen ikke noget. Så sidder man bare derhjemme og sumper." (19 årig AGF-supporter)

Livsstil og identitet adskiller sig fra de forrige dimensioner ved ikke at være deciderede motiver til at blive supporter. Livsstilen som supporter er i højere grad en konsekvens af et valg, et valg af en bestemt livsstilssektor med større eller mindre betydning for identiteten. Nogle er blot supportere hver anden eller hver fjerde søndag, mens rollen som supporter for andre er altdominerende. Derfor er det selvfølgelig også et spørgsmål om graden af involvering. Supporterlivsstilen udtrykkes bl.a. gennem den daglige påklædning, omgangskredsen samt foretrukne mødesteder. Som supporter er man blevet noget, man har fået en bestemt identitet. Man skiller sig ud fra den store mængde af de andre, vel at mærke ikke-supportere.

Beklædningen har stor betydning for denne følelse, ikke mindst i hverdagen, hvor 63 pct. af medlemmerne ofte går med supportertøj. Tøjet kan ses som en del af supporterrollen, der på det individuelle plan virker bekræftende, samtidig med at omgivelserne ofte bekræfter identiteten gennem den respons, der finder sted, når en supporter genkendes på tøjet. Responsen består bl.a. i bemærkninger om holdets sportslige resultater. Det er specielt de unge, folkeskoleelverne og supporterne tilknyttet en ungdomsuddannelse, som til daglig bærer supportertøjet, nærmere bestemt 8 ud af 10 i disse grupper.

Holdets præstationer har indflydelse på mange supporters hverdagshumør. Det opleves således nemmere at tage på arbejde eller i skole mandag morgen, hvis favoritholdet har vundet søndag eftermiddag. Omvendt synes dagen knap så nem at komme igennem, hvis holdet har tabt, som fx hos denne 17 årige AGF-supporter:

"Det er sateme svært at komme op, hvis de har tabt. Man kan godt drikke det væk om søndagen, men mandag morgen skal man altså op og i skole eller på arbejde."

Et andet eksempel på at en sejr ofte har en positiv psykologisk effekt er et studie af italienske arbejdere på FIAT-fabrikken i Torino. Det viste, at produktiviteten steg eller faldt i dagene efter Juventus' kampe alt afhængig af om holdet vandt eller tabte. Ejeren af holdet og FIAT-fabrikken investerer af samme grund store summer i nye spillere for at forbedre holdets præstationer og dermed produktiviteten.

De, som i udtalt grad er domineret af rollen som supporter, har ikke en adskilt forståelse af kampdag og hverdag. Dagene glider sammen med det resultat, at selvopfattelsen som supporter styrkes. Det er dog kun et mindretal, som i denne grad er præget af at være supporter. Især de helt unge og de ældre har en klar opdeling mellem kampdag og hverdag. Mere end halvdelen af supporterne oplever dog en eller anden form for personlig succes, når holdet har succes. Det er især folkeskoleeleverne, som oplever denne følelse - 3 ud af fire for at være præcis. Hos funktionærgruppen er der kun 36 pct., som oplever en personlig succes gennem holdets præstationer.

Mediernes dækning af Superligaen er vigtig for supporterne, som er utrolig opmærksomme på, at de er medaktører i en vigtig begivenhed. At få mediernes bevågenhed giver status ift. de øvrige supportklubber, men også for supporterne som enkeltpersoner. I og med at supporterne deltager i begivenheder, der nyder stor opmærksomhed, bliver denne en vigtig bestanddel af selve oplevelsen ved at være supporter. Det samme gælder, når supportklubberne optræder i samlet trop - de ønsker at markere sig ift. omverdenen. 75 pct. mener, det er vigtigt, at supportklubben nævnes i medierne. 8 ud af 10 af de fag- og ufaglærte samt supporterne tilknyttet en ungdomsuddannelse har denne holdning. Anderledes står det til hos funktionærgruppen, hvor kun 6 ud af 10 betragter medieomtalen som betydningsfuld.

Det danske supporterfænomen kan anskues som et element i en verden, der præges af opbrud både på det individuelle og det strukturelle niveau. I et samfund, hvor individet gennem en tiltagende individualiseringsproces er overladt til sig selv, er det ikke overraskende, at supporterfænomenet kan blive en udvej - en socialt organiserende kompensation eller en mulighed. Supporterlivsstilen er naturligvis blot et blandt andre tilgængelige livsstilselementer.

Da hverdagslivet hos det moderne individ i høj grad præges af risiko- og tvivlsspørgsmål bliver skabelsen og opretholdelse af nye vaner og rutiner et afgørende bolværk mod den angst, der lurer om hjørnet. Vi skaber os selv ved at skabe vores hverdag. Det er derfor vigtigt at holde en bestemt selvfortælling i gang, en fortælling, hvor individet selektivt integrerer ydre begivenheder i sin livshistorie. Vi er ikke længere, hvad vi er, men hvad vi gør os til. Supporterlivsstilen er netop præget af, at man kan få serveret et sæt af faste rutiner og praksisser, som man forholdsvist nemt kan sætte sig ind i, da rollen som supporter er en forholdsvis nem rolle at spille og står åben for alle.

Tillidsbegrebet og solidaritetsbegrebet ændrer sig hele tiden i det sen-moderne, hvilket har konsekvenser for de traditionelle fællesskabsrelationer, fx familiære, religiøse og politiske. Gennem de nære relationer til andre supportere, fx et Bund, opnår flere supportere en følelse af personlig sikkerhed. Det er netop karakteristisk for det moderne individ, at det har brug for personer, som det psykisk kan stole på. For at vinde tillid er det nødvendigt at åbne sig, hvilket bedst sker ved at udvise varme og åbenhed. Vi afdækker dermed en del af den personlige intimitet og identitet. Generelt er det de mest udsatte individer i samfundet, som har mest brug for den sikkerhed, som de bl.a. kan opnå gennem supporterfællesskaberne. På den måde står de bedre rustet ift. hverdagens usikkerhed.

d) Ritualer og myter

"Mens spillerne varmer op kalder vi dem på skift hen til os. Søren Andersen nettede i sidste weekend mod Silkeborg og er derfor et naturligt valg for, hvem vi først vil hylde. "Søren A., Søren A., Søren Andersen..." synger vi i kor og efter kort tid afbryder han sin opvarmning og løber i stedet hen mod os fra supportklubben. Hans ene hånd er knyttet og vi venter spændt på signalet. Han afventer nogle sekunder og svinger så hånden tre gange, mens vi svarer med et rungende "HEY, HEY, HEY". Han klapper af os, vi er ellevilde og kalder den næste frem." (20 årig AaB-supporter)

Supporternes ritualer kan ses som meningsgivende handlinger, der har betydning for den individuelle og kollektive følelse af sikkerhed. Samtidig skaber ritualerne en samhørighedsfølelse, der binder medlemmerne i fællesskaberne sammen. Størstedelen af supporterne er i deres adfærd præget af ritualer såvel på som udenfor stadion, som fx ved ovenstående ritual - Fenerbachen - hvor spillerne på skift kaldes frem af supporterne. Et andet ritual er fx, når supporterne ved hjørnespark eller frispark, med løftede og vibrerende arme over hovedet, "brummer" mens bolden sendes ind mod mål. Ritualerne og myterne følger simpelthen med det at være supporter - uden disse ville der ikke være noget supporterfænomen. Ritualerne bliver i stor stil kopieret fra udenlandsk TV, og det er altid en evig kamp mellem supportklubberne om, hvem der kommer først med nye ritualer.

Hatte, halstørklæder og spillertrøjer betragtes som rituelle beklædningsgenstande, der signalerer et tilhørsforhold, samtidig med at de ofte har stor betydning for den enkelte. Mange supportere har derfor hver søndag de samme boxershorts på, mens andre bærer den samme T-shirt eller det samme halstørklæde. Supporterne synes overbevist om, at disse ritualer har indflydelse på kampens forløb, samtidig med at det giver dem en følelse af sikkerhed. Gennem ritualerne/rutinerne serveres en slags køreplan som nogle supportere, de færreste, bruger til at strukturere deres hverdag eller blot kampdagen med:

"Min søndag morgen starter med, at jeg ser Snurre Snups Søndagsklub. Herefter skal jeg til at vælge, hvad for noget tøj jeg skal ha' på. Så hører jeg GF-sangen og er så småt ved at komme i stemning. Jeg tager gerne bussen, så jeg er på "Høkeren" ved elleve til halv-tolv tiden. Når jeg har fået par øl med de andre, tager vi ud på stadion, så vi er der ihvertfald halvanden time før kampens start." (19 årig AGF-supporter)

Før kampene er det for mange et fast ritual at mødes med andre supportere, hvilket fx sker på værtshus, udenfor stadion eller privat. Ligeledes er det normalt, at man har faste pladser i bussen til udebanekampene, samtidig med at man ikke placerer sig tilfældigt til kampene. Sange, hilsner til spillerne og fælles attituder kan altså ses som en væsentlig forklaring på, hvorfor det er så attraktivt at være supporter.

Det er ikke kun ritualer, men også myter, der har en betydning for supportklubberne. Det bedste eksempel er, at alle supportklubber har én eller flere supportklubber, som de elsker at hade, en såkaldt hadeklub. Hadet stikker dog ikke så dybt, det har mere karakter af en forstærkende foranstaltning, der sikrer sammenholdet i supportklubberne. Uden hadeklubberne synes en væsentlig bestanddel ved det at være supporter at forsvinde. Der er i en vis udstrækning tale om, at hadeklubberne virker som katalysator for den kollektive identitet i supportklubberne. Specielt Brøndby Support har status som hadeklub. Meget af dette had bunder dog i misundelse og jantelov.

Umiddelbart virker det oplagt at sammenligne ritualerne i supporterfænomenet med en form for religionsdyrkelse. Parallellerne ligger umiddelbart lige for, hvis man leger lidt med tanken: når supporterne strækker deres halstørklæder op over hovedet former det et krucifiks, hjemmeholdets stadion er supporternes katedral, spillerne er deres guder og troen på holdet en religion osv. Man skal dog være forsigtig med at udråbe supporterfænomenet som en religionsdyrkelse alene ud fra disse sammenligninger. Ritualerne har dog begge steder en sammenbindende effekt på systemet, de udtrykker bestemte værdier i grupperne, samtidig med at de fungerer som bindemidlet i fællesskaberne.

Hos supporterne retter ritualerne sig mod symbolske systemer bygget op omkring fodboldklub og fodboldspillere, og det er essentielt, at de udgør et væsentligt psykologisk støttepunkt i den enkelte supporters opretholdelse af en stabil identitet. Ritualerne og myterne har således en sammenknyttende funktion, der forbedrer stemningsoplevelserne, konstituerer fællesskaberne og stabiliserer identiteten. Ritualerne er derfor, i stil med livsstil og identitet, ikke egentlige motiver for at blive supporter, men nærmere noget, der følger med, da ritualer og myter er en uundværlig del af de andre dimensioner.

Den ritualiserede og mytologiserede del af supporterfænomenet kan fortolkes med udgangspunkt i Durkheims klassiske analyse af religionens væsen. Det gælder dog kun, hvis man som Durkheim forstår religion som et fænomen, der i sit væsen er socialt og ikke religiøst, psykologisk eller filosofisk i snæver forstand.

Durkheim betragter religiøse ritualer som drivkraften i en proces, der forbinder et system baseret på symboler. Symboler er genstande, der repræsenterer noget abstrakt og tjener som grundlæggende betydningselementer i ritualerne. De religiøse ritualer er i følge Durkheim ikke begrænset til udelukkende at forklare religiøse fænomener, men kan også bruges til at forklare andre sociale fænomener. Indholdet i det symbolske system er relativt betydningsløs ift. den kendsgerning, at den rituelle proces i sig selv tjener til at binde individet til samfundets moralske orden. Med andre ord bekræfter individet samfundet, i betydningen "storsamfund", gennem udførslen af forskellige ritualer.

På den måde kan man tildels sætte lighedstegn mellem deciderede religiøse ritualer og de ritualer, som supporterne praktiserer til en fodboldkamp. Religiøse og supporterritualer er i sidste ende udtryk for en dyrkelse af samfundsmæssige værdier, forstået som netop de værdier supporterne værdsætter og søger at udbrede. Dermed opnår supporterne mening gennem ritualerne forstået som betydende handlinger.