Forskellige supportertyper

Ovenstående fire dimensioner har betydning for alle supporterne. Det er dog forskelligt, hvad dimensionerne betyder for forskellige typer af supportere. Det er fx forskelligt, hvad de betyder for en karriereorienteret familiefar på 30 og en modekorrekt folkeskoleelev på 14. Det er muligt at lave fem forskellige normaltyper af supportere, med udgangspunkt i supporternes beskæftigelse, da det er med beskæftigelsen som baggrundsvariable, at de mest dominerende mønstre i prioriteringen af supporterfænomenets værdier viser sig. Vi har valgt at kalde dem normaltyper, da de er beskrivende og forståelsesorienterede i modsætning til idealtyper, der i højere grad er forklaringsorienterede. Normaltyperne er et forsøg på at indfange både variationen (forskelligheden) og bredden (de fleste). Langt de fleste supportere vil kunne placeres ift. disse typer, men der vil dog altid være undtagelser. De fem typer, der tegnes en profil af, er: 1) Medløberne, 2) Hard-core-supporterne, 3) De trofaste, 4) De distancerede og 5) De nydende.

1) Medløberne. Oplevelsen ligger for denne type af supporter i selve stemningen til kampene og ikke så meget i, hvad spillerne foretager sig på grønsværen og resultatet af kampen. Folkeskoleeleverne udgør klart den største gruppe af disse supportere. 25-30 pct. af supporterne kan betegnes som medløbere.

De indgår i flere fællesskaber udover supporterfællesskabet - de går også til spejder, spiller fodbold eller lignende, og supporterfællesskabet betyder ikke nødvendigvis mere end de øvrige. Det er blot én af flere fritidsinteresser. Dagligdagen er således sammensat af andre roller end blot supporterrollen, da de bevæger sig mellem forskellige fællesskaber. De er heller ikke specielt optaget af at indgå nye venskaber med andre fra supportklubben, i stedet kommer de til kampene med deres nuværende kammerater, som de dyrker det at være supporter sammen med.

For mange er der mode i at være supporter, i stil med at køre på rulleskøjter eller være fan af et populært popband. Folkeskoleeleverne vælger primært at blive supportere med det mål for øje at skille sig ud ift. de nære omgivelser. Ved at påtage sig rollen som supporter distancerer de sig på en måde fra "den store masse" af andre kammerater ved at blive en del af "den lille masse". Det bruger de ift. deres personlige identitetsdannelse.

Set udefra og ift. nogle af de andre grupper, er det et relativt overfladisk og umiddelbart forhold, de har til det at være supporter. Medierne er med til at vække interessen for at være supporter, men de er også i høj grad med til at bekræfte rollen som supporter. De er altså kun med så længe, at supporterfænomenet er i mediernes søgelys og kan derfor kaldes medløbere, eller rygklappere, som de mere hard-core supportere ynder at kalde dem.

Folkeskoleeleverne er den gruppe, som kommer til det mindste antal hjemme- og udebanekampe per sæson, men på trods af det lave aktivitetsniveau - og deres distancerede forhold til klublivet - giver de i høj grad udtryk for at identificere sig med rollen som supporter. Rollen bekræftes i hverdagen ved bl.a. at vægte medieopmærksomheden rettet imod supportklubben og favoritholdet meget højt. At gå med supportertøjet bekræfter det fællesskab, de har med kammerater, som også er supportere. Supportertøjet skal i denne sammenhæng helst være det nyeste.

Det kan hævdes, at det er en form for selvstændiggørelse, der slår igennem, når folkeskoleeleverne vælger at blive supportere. Det er imidlertid også udtryk for en form for standardisering forstået på den måde, at de ikke vælger at blive noget helt nyt, men noget som andre er i forvejen. Det er en populær rolle, som også vækker opmærksomhed, hvis de går med supportertøjet. Det er samtidig, hvad vi vil karakterisere som en nem rolle at spille. Det er en rolle, som supporterne hurtigt kan træde ind i og ud af igen, og som ikke kræver særlige kvalifikationer.

2) Hard-core-supportere. Det, der betyder mest for denne gruppe af entusiastiske supportere, er ikke så meget detaljerne i selve fodboldspillet, men mere fællesskabet og det at stå i mængden af supportere og aktivt være med til at skabe en stemning, der ligger på kogepunktet. De har nok et ønske om at se holdet vinde, men vil - når alt kommer til alt - hellere stå på det stemningsfulde stadion og se holdet tabe fremfor at se holdet vinde i en kamp uden stemning. Hard-core-supporterne udgør ca. 10-15 pct. af supporterne.

Oplevelsen af en fodboldkamp er i høj grad forbundet med følelsen af at opleve suset samt fornemmelsen af at kunne opføre sig mere løssluppent end normalt. Gennem disse løsslupne og følelsesmæssige oplevelser gennemgår de en slags opladning, samtidig med at de skubber hverdagens trivialiteter i baggrunden.

Supporterfællesskabet tillægges stor betydning, da der i stor stil knyttes tætte bånd til andre, som de ikke kender i forvejen. Kammeratskabet dyrkes både til de mange hjemme- og udebanekampe, men også i hverdagen, hvor supportervennerne udgør en stor del af omgangskredsen. Tilknytningen og tilhørsforholdet til kammeraterne er ofte meget tæt og fremstår som et nært fællesskab. Solidariteten og loyaliteten mod fællesskabets andre medlemmer er essentiel. Fællesskabet knyttes bl.a. sammen af symboler, fx tøj og ikke mindst ritualer, der ikke brydes, da det ville true hele fællesskabets eksistens.

Hard-core-supporterne udgøres primært af supporterne tilknyttet en ungdomsuddannelse, dvs. en gymnasial uddannelse, en lærlinge- eller anden erhvervsuddannelse. Disse supportere er dybt engagerede i supporterrollen, som dominerer en stor del af hverdagen. Derfor kan identiteten som supporter, i modsætning til folkeskoleelevernes, i højere grad siges at være fasttømret. Hard-core-supporterne lever og ånder for rollen som supporter. Supporterrollens store indflydelse på deres hverdag viser sig bl.a. ved, at de ofte går med deres supportertøj. De oplever det samtidig som en stor personlig succes, når det går godt for holdet og omvendt, hvis det går dårligt. Endvidere finder de mediernes dækning af favoritholdet og supportklubben meget vigtig. Der er i høj grad tale om en sammensmeltning mellem rollen som supporter og den dagligdag, de har ved siden af.

De bruger ritualerne til kampene, men også i hverdagen, til at opretholde og underbygge opfattelsen af sig selv som supportere. Den faste rutine med kamp hver søndag og deltagelse i diverse ritualer giver mange en personlig sikkerhed, der fungerer som et skjold mod den usikkerhed, der ofte er forbundet med at være ung i dag. De tilhører en aldersgruppe, som befinder sig i overgangen mellem barn og voksen. De løsriver sig fra den nære familie, og skal inden længe stå på egne ben, klare sig selv økonomisk og i det hele taget tage vare på deres eget liv.

Supporterfænomenet virker som et hjælpemiddel til at tackle den usikkerhed, der ofte knytter sig til disse ungdomsår. Ved at indgå i et fællesskab med andre ligesindede opnår de unge supportere en følelse af sikkerhed og et tilhørsforhold, de får mere strukturerede rammer i deres daglige færden, et ståsted i en tilværelse, der til tider kan synes uoverskuelig. De unge supportere, folkeskoleeleverne og supporterne tilknyttet en ungdomsuddannelse, benytter altså i en vis forstand supporterrollen til at skabe deres identitet.

3) De trofaste. De fag- og ufaglærte supportere udgør kernen i denne type af supportere, som primært kommer på stadion med supportervennerne for at se god og underholdende fodbold spundet ind i nogle stemningsfulde rammer. De stiller sig ofte ind i mængden af supportere, men en del holder sig lige så gerne lidt på afstand, specielt hvis de er lidt oppe i årene. Ca. 15-20 pct. af supporterne kan regnes til denne gruppe.

De værdsætter det nære fællesskab og får da også en udvidet bekendtskabskreds blandt supporterne, som de ser privat. De identificerer sig med supporterrollen, følger holdet i tykt og i tyndt og overfører holdets præstationer til deres egen hverdag. Ikke mindst, når medierne fokuserer på supportklubberne. Betegnelsen bekræftes også af, at de ofte står på lægterne.

De fleste fag- og ufaglærte har som lønarbejdere en klar opdeling mellem fritid og arbejde. De står i et afhængighedsforhold til arbejdsgiveren, der kontrollerer og styrer deres arbejde. Det mindsker muligheden for et meningsfyldt arbejde med mulighed for selvudfoldelse. Arbejdet opfattes af mange som en pligt. De bygger til gengæld en stor del af deres tilværelse op omkring fritiden, der kommer til at fremstå som det vigtigste. Den skaber mening, da de får mulighed for at dyrke en bestemt interesse sammen med andre ligesindede. Netop stemningen og atmosfæren til kampene er med til at nedbryde de rutineprægede rammer i dagligdagen, hvilket denne 24 årige Brøndby-supporter giver udtryk for:

"Jeg møder på arbejde klokken halv fem hver morgen undtagen lørdag og søndag. Det vænner man sig til, selv om det kan være hårdt. Så er det godt jeg har Brøndby. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på dem. Op til en vigtig kamp går jeg flere uger og glæder mig til at komme ud på stadion og opleve stemningen."

4) De distancerede. Supportere tilknyttet en videregående uddannelse kan karakteriseres som de distancerede, der primært ønsker at opleve det underholdende og fascinerende ved fodbold på højt niveau. Ca. 15-20 pct. af supporterne kan henregnes til denne gruppe. Gruppen stiller sig ofte i den store mængde af supportere, hvor de aktivt deltager i at skabe stemningen. Men i modsætning til de andre grupper af unge går de ikke primært efter følelsen af at opleve et sus, men i stedet efter at sætte lidt ekstra kulør på dagligdagen ved at få en god oplevelse.

De vil gerne lære nye supportere at kende, hvilket de gør ved at dyrke det nære fællesskab, ikke mindst til de mange udebanekampe, som de tager til. På trods af det høje engagement er de alligevel i stand til at skelne mellem kampene om søndagen og hverdagslivet ved siden af. Hverdagen påvirkes derfor ikke i væsentlig grad af holdets præstationer. Samtidig distancerer de sig i det daglige ved sjældent at gå med deres supportertøj, og opmærksomheden er ikke rettet imod mediernes fokusering på supportklubben i samme grad som supportere tilknyttet en ungdomsuddannelse. Rollen som supporter kan derfor ikke siges at være særlig dominerende. I stedet er de primært optaget af at spille andre roller i hverdagen, hvilket dog ikke skal ses som et udtryk for, at de ikke værdsætter det nære fællesskab med andre supportere. Netop dominansen af andre roller i hverdagen har stor betydning for deres tilgang til supporterrollen.

Deres uddannelsesniveau er en væsentlig forklaring på, hvorfor de i dagligdagen er mere distancerede ift. rollen som supporter end de forrige grupper. De ser tingene i et større perspektiv. Hvor "medløberne" og "hard-core-supporterne" mere ukritisk tager supporterrollen til sig har "de distancerede" i højere grad et kritisk filter. De synes mere "intellektuelle" og "blaserte". Det udelukker dog ikke, at de til tider lader sig rive med i strømmen af eufori.

5) De nydende. Denne type, ca. 10-15 pct., kommer primært på stadion for at se underholdende fodbold fyldt med overraskende og flotte detaljer, men betragter ikke det at skabe stemning som deres opgave. Det skyldes ikke, de har noget imod stemningen, tværtimod. Den nydes i fulde drag, da den er med til at gøre kampen endnu mere farverig og skabe en atmosfære, der kan gøre oplevelsen mere underholdende. "De nydende" tegnes overvejende af funktionærgruppen, som omfatter højere og lavere funktionærer samt tjenestemænd.

Gruppen er ikke specielt interesserede i at stå sammen med den store gruppe af supportere. Det drejer sig for dem ikke om at opleve suset eller at kunne opføre sig mere frit end normalt. Derimod er det et spørgsmål om at se en underholdende kamp samt sætte lidt ekstra kulør på hverdagen.

Fodboldkampen og underholdningen kan ses som et supplement til en karrierebunden livsstil, hvor arbejdet vægtes højt, mens fritiden bruges til at lade op i. At være supporter fylder derfor ikke meget i deres daglige tilværelse, hvorfor det ikke opleves som nogen personlig succes eller fiasko, hvis favoritholdet vinder eller taber. Der er således heller ikke tale om at spille en rolle som stemningsskabende supporter, men nærmere om at indgå som en naturlig del af det øvrige publikum - det brede fællesskab. De tager derfor heller ikke i særlig høj grad del i det nære fællesskab.

En anden forklaring på at de ikke aktivt er med til at skabe stemning kan være funktionærgruppens forholdsvis høje gennemsnitsalder (33 år). Alderen bevirker, at de i højere grad end de yngre supportere har en kontrolleret følelsesmæssig afdæmpethed. De stiller sig fx ikke midt i mængden af supportere og tager del i ritualerne på lige fod med de yngre. Alderen er dog ikke nødvendigvis den eneste forklaring, da den gennemsnitlige aldersforskel mellem funktionærerne og de fag- og ufaglærte kun er 5 år. Så beskæftigelses- og uddannelsesniveauet har også betydning for, hvilken type supporter man er - hvordan dimensionerne og værdierne i supporterfænomenet prioriteres.

Afslutning

Artiklen har præsenteret en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af størstedelen af de officielle danske fodbold-supportklubber. Vi har vist, hvem supporterne er og hvilke begrundelser, de har for at være supportere.

Supporterne er unge mennesker, som repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen mht. uddannelse, oprindelse og beskæftigelse. Det er forskelligt, hvad den enkelte prioriterer som det vigtigste ved at være medlem af en supportklub. Stemningsoplevelserne fremstår imidlertid som noget specielt, endda vigtigere end det at vinde... Fællesskabet er ligeledes et vigtigt motiv for at blive supporter. Det at være supporter får ikke overraskende større eller mindre betydning for ens livsstil og identitet. Ritualerne og myterne er i vidt omfang det, der binder de tre andre elementer sammen. De befordrer en væsentlig del af stemningsoplevelserne, de bekræfter og forstærker fællesskaberne og stabiliserer identiteten.

De forskellige supportertyper er udtryk for, at der er flere indgangsvinkler til deltagelse i kulturen. Disse afhænger af beskæftigelse, uddannelse og alder. Typerne indfanger variationerne blandt de mange. Langt de fleste er dog ikke ensporede fodboldfanatikere, som kun dyrker supportklubben og favoritholdet - størstedelen har andre interessefællesskaber ved siden af.

Sæsonen 1996/97 er overstået med Brøndby IF som danske mestre. Vejle og Herfølge overraskede og opnåede fine placeringer som hhv. nummer to og fire. Disse holds succes har haft betydelig afsmitning på medlemstallene i de respektive supportklubber. Medlemstallet i Herfølges supportklub, Hærfuglene, er fx tredoblet i løbet af sæsonen. Det viser, at medlemstilgangen i høj grad er betinget af succes. Selvom supporterfænomenet med sin stigende popularitet minder om et modefænomen, ser vi det ikke som en døgnflue, ikke mindst fordi supporterkulturen præges af overvejende positive værdier.

Værdierne i supporterfænomenet er ikke udtryk for et pludseligt opstået behov. Identitetssøgningen, ønsket om at opleve suset og den løsslupne adfærd, er behov, der afspejler samfundet. Det er ikke nyt, at individerne har behov for og søger disse værdier; det er blot resultatet af en kontinuerlig samfundsudvikling, hvor vi begrænses mere og mere i det offentlige og private liv. Det interessante er dels de nye former, det sker igennem, og dels, at omfanget af denne søgning synes at have antaget nye dimensioner. Udviklingen i samfundets socialiseringsprocesser samt de øgede muligheder for emotionelle oplevelser gennem et stadig større udbud af fritids- og forlystelsesaktiviteter har bl.a. resulteret i, at det moderne individ i stigende grad søger disse oplevelser. Disse oplevelser er dog ikke kun begrænset til sportens verden, men søges også inden for andre områder, fx ungdoms- og musikkultur. Her kan nævnes hip-hopperne og ravers. Måden hvorpå oplevelserne søges synes også at have ændret sig, da deltagelsen i dag ofte finder sted på en mere aktiv og direkte måde. Oplevelsesjagten i forbindelse med sport og idræt kan altså antage forskellige former, både en aktiv (fx hard-core) og en mere passiv (funktionær).

Ligeledes synes der også at have fundet en ændring sted ift. selve forbruget af sportsbegivenheder. Sammenligningen med specielt 1980'ernes roliganbevægelse er nærliggende. Oplevelserne med fodboldlandsholdet involverer dog en form for nationalisme, som ikke findes i Superligaen, og begrænser sig til relativt få ekstraordinære begivenheder hvert år, hvorimod de mange supportere med deres mere partikulære, lokalpatriotiske fokusering kan integrere oplevelserne i deres hverdagsliv. På den måde bliver supporterrollen en del af den enkeltes hverdag, livsstil og livsprojekt, hvormed man kan skille sig ud fra massen.