Indledning

I løbet af de sidste 5-6 år er der sket en synlig udvikling på de danske fodboldstadions, som har givet begrebet fodboldtilskuere en helt ny betydning. Fra udelukkende at være uorganiserede fodboldinteresserede, som på enkelte søndage gik til fodbold, er der i dag i stigende grad også tale om organiserede supportklubber, som formår at skabe en festlig og farverig stemning til superligakampene. Det at være fodboldsupporter er for mange blevet en vigtig del af hverdagslivet. I denne sammenhæng kan det undre, hvad der er årsag til, at flere og flere mennesker melder sig ind i supportklubberne. Hvad siger det om det samfund, vi er en del af?

Artiklen beskæftiger sig med de "officielle danske fodboldsupportere". De udgør kernen i det nye fænomen, man kan kalde det danske supporterfænomen. Supporterne er medlemmer i en af de 12 superligasupportklubber, jvf. Tabel 1, der er officielt anerkendt af de respektive fodboldklubber. Det er kun på medlemsskabet af en officiel supportklub, at der kan skelnes mellem supporterne og de øvrige tilskuere. Man kan derfor ikke udelukke, at de "almindelige" tilskuere - de fleste - oplever det samme ved at se superligafodbold som de officielle supportere. Alligevel synes der dog på nogle områder, at være tale om en gradsforskel mellem de to grupper, da fx stemningsoplevelserne under en kamp synes mere intense, når man befinder sig i mængden af supportere. Den almindelige tilskuer kan imidlertid også opleve suset, selvom vedkommende sidder på "slipsetribunen". Det afhænger i høj grad af hvilken type supporter, der er tale om.

Supporterfænomenets udvikling

Selvom supporterne først for alvor er blevet synlige inden for de sidste år kan de festlige og farverige tendenser hos det danske fodboldpublikum spores endnu længere tilbage. Uden at drage direkte paralleller mellem Superligaens fodboldsupportere og de danske roligans, er sidstnævnte det første eksempel herhjemme på en ny form for massiv og organiseret opbakning omkring et fodboldhold, nemlig landsholdet. Denne opbakning tog for alvor fart den 21. september 1983, da fodboldlandsholdet besejrede England på Wembley. Med over 10.000 tilrejsende danske tilskuere står begivenheden som skelsættende for den danske tilskuerkultur og betragtes da også som startskuddet til den første større organisering af danske fodboldtilhængere, foreningen De Danske Roligans stiftet i 1986.

Den danske Superliga blev stiftet i 1991. Formålet var bl.a. at øge kvaliteten og standarden i dansk klubfodbold. Med denne fulgte en mere intens mediedækning, hvor især de elektroniske mediers dækning af kampene intensiveredes. Det øgede superligaklubbernes muligheder for at sikre sig bedre sponsoraftaler og dermed større indtægter, hvilket igen betød, at hel- og halvtidsprofessionalismen blev mere udbredt. Klubbernes muligheder for at købe og holde på talentfulde spillere blev dermed væsentligt forbedret. Med den forbedrede standard i Superligaen, den øgede kapital samt den større mediebevågenhed blev grundlaget skabt for den interesse og begejstring, der i dag kendetegner det danske supporterfænomen. Denne udvikling skal naturligvis ikke ses uafhængigt af de strukturelle ændringer i samfundet.

Tilskuertilstrømningen har siden Superligaens start generelt været stigende, men selve adfærden blandt tilskuerne har også ændret karakter. Stemningen har fået en snert af noget internationalt, da supporterne iklæder sig spillertrøjer, på samme måde, som man ser i Tyskland, synger slagsange, som man hører i England, og afbrænder romerlys som fx i Italien. Det danske supporterfænomen fremstår på denne måde med aspekter fra forskellige udenlandske supporterkulturer uden dog helt at ligne eller at antage et omfang, som det man ser på fx tyske og italienske stadions. De danske supportere udvælger selektivt, hvad de ser fra fodboldkampe på fjernsynet eller ved selvsyn, og de skaber på denne måde deres helt egen forståelse af det at være supporter. Roligankulturens fredelige mentalitet synes som hovedregel at være gået i arv til de danske superligasupportere, hvilket kan ses som en del af den særlige danske supporterkultur og det der skiller dem ud fra andre europæiske supportere.

AaB Support Club blev som den første officielle supportklub stiftet i 1990. Tabel 1 giver en oversigt over Superligaens 12 officielle supportklubber i sæsonen 1996/1997. Af tabellen fremgår det, hvilken superligaklub supportklubberne støtter, deres medlemstal i juni 1997 og supportklubbernes stiftelsesår. Det ses, at der er stor forskel på supportklubbernes størrelse - Brøndby Support er den suverænt største med hele 15243 medlemmer og AB-Forever den mindste med kun 165 medlemmer.

Tabel 1: De officielle superliga-supportklubber i sæsonen 1996/1997

Supportklubberne har oplevet en medlemstilgang, hvor deres medlemstal samlet set er gået fra 6264 i september 1995 til 25013 i juni 1997, jvf. Figur 1. Altså en firedobling på mindre end 2 år.

At supporterfænomenet har udviklet sig på denne måde betyder, at de fleste supportere ikke har været medlem af supportklubberne særlig længe. Supporterne havde på undersøgelsestidspunktet, november 1996, i gennemsnit været medlem i knap 1½ år. Hele 40 pct. var blevet medlem indenfor det sidste års tid, og 70 pct. inden for de sidste 2 år. Det skal her nævnes, at når superligasæsonen starter i august og genoptages i marts, sker der altid en markant stigning i antallet af indmeldelser i supportklubberne. Det skyldes bl.a. den megen ekstra medieopmærksomhed på disse tidspunkter.

Hvem er supporterne?

De danske supportere er unge. Gennemsnitsalderen er 22 år. Mere end halvdelen er under 20 år, og 73 pct. er under 25 år. Til sammenligning er 31 pct. af den samlede danske befolkning under 25 år. Ikke overraskende er det primært mænd, som er supportere, nærmere bestemt 85 pct. Specielt er det ikke overraskende, hvis der sammenlignes med, at 19 pct. af tilskuerne til en gennemsnitlig superligakamp i København er kvinder. Ift. udlandet er de 19 pct. kvinder dog meget - det er eksempelvis dobbelt så mange, som der kommer til en kamp i London.

I Tabel 2 er supporternes uddannelsesniveau stillet overfor befolkningens. Det er bemærkelsesværdigt, at der trods supporternes lave gennemsnitsalder ikke er større forskel på supporternes og befolkningens uddannelsesniveau. 37 pct. har kun folkeskolen bag sig eller har endnu ikke forladt denne mod 44 pct. i befolkningen som helhed. 21 pct. er tilknyttet en gymnasial uddannelse eller har endnu ikke uddannet sig videre end denne mod 7 pct. i hele befolkningen. Forskellen kan forklares ved supporternes lave alder. 25 pct. er ved at tage eller har taget en lærlinge- eller anden erhvervsuddannelse, hvilket er 7 pct. mindre end det tilsvarende tal for befolkningen. 18 pct. af supporterne har eller er ved at tage en videregående uddannelse mod 16 pct. i befolkningen som helhed. Tallene viser, at supporternes uddannelsesniveau ikke afviger væsentligt fra den samlede befolknings, specielt ikke hvis der tages højde for den lave gennemsnitsalder og det faktum, at 31 pct. af supporterne stadig går i folkeskolen. Til sammenligning går kun 11 pct. af den samlede befolkning i folkeskolen el.lign.

Tabel 2: Uddannelsesniveau: supporternes højeste afsluttede eller igangværende udd. og befolkningens uddannelsesmæssige status, højeste fuldførte udd. (pct.).

*Kilde: Danmarks Statistik 1996:113

Supporternes nuværende beskæftigelse fremgår af Tabel 3.

Tabel 3: Supporternes nuværende beskæftigelse og den samlede arbejdsstyrke fordelt efter arbejdsstilling (pct.).

*Kilde: Danmarks Statistik 1996:185.

**Dette tal er ikke en del af arbejdsstyrken. Kilde: Danmarks Statistik 1996:113.

Hele 57 pct. af supporterne er under uddannelse mod 19 pct. i befolkningen generelt. Der er næsten ligeså mange ufaglærte som faglærte arbejdere. Den relative lavere andel af ufaglærte ift. arbejdsstyrken skyldes bl.a. supporternes unge alder. Skal tallene for supporterne sammenlignes med tal for hele samfundet, må der tages forbehold for alder, køn og de mange under uddannelse samt for den almindelige "uddannelsesopdrift" generation for generation. Sammenligner vi derfor gruppen af supportere, som er mænd over 24 år og ikke under uddannelse, med den gruppe i arbejdsstyrken som opfylder de samme betingelser, viser det sig, at 45 pct. af supporterne er funktionærer, mod 40 pct. i arbejdsstyrken. Med de samme forbehold er 40 pct. af supporterne fag- eller ufaglærte mod 35 pct. i arbejdsstyrken. Gruppen af selvstændige ligger ligeledes på næsten samme niveau, henholdsvis 9 pct. hos supporterne og 12 pct. i arbejdsstyrken.

Det er ikke nødvendigvis børn af arbejdsløse og arbejdere, som bliver fodboldsupportere, hvilket forældrenes nuværende beskæftigelse er med til at bekræfte. Se Tabel 4.

Tabel 4: Forældrenes nuværende beskæftigelse og den samlede arbejdsstyrke fordelt på køn (Pct.).

Kilde: Danmarks Statistik 1996:185

Supporterne kommer primært fra hjem, hvor forældrene er lavere- eller højere funktionærer eller tjenestemænd. Ligeledes er mange selvstændige eller faglærte arbejdere. Faktisk er der flere forældre i disse grupper end i arbejdsstyrken som helhed. De forholdsvise høje tal for grupperne af ikke beskæftigede skyldes, at pensionerede forældre er medregnet i denne gruppe.

2. Hvad søger supporterne
3. Supportertyper