Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


april 1998


Fiktion med lyd


Eksperimenter med lyd og tekster vinder frem på Internet.

Selv om computerne først og fremmest er tekst- og billedorienterede, vinder audioproduktionerne mere og mere frem. En række sites prøver sig frem med alt fra oplæsninger til egentligt radioteater. Mange af audioproduktionerne er meget korte, ofte inspirerede af radioreklamegenrens muligheder for at få budskabet ud på få sekunder.

Indtil videre bærer mange steder præg af amerikansk radiotradition og humor. Men det er sikkert blot et spørgsmål om tid. Stay tuned!

Et af de mest interessante steder kalder sig 60 Second Theater. Som navnet fortæller, er der tale om korte audiostykker, fra ½ til 1½ minut lange. Man har valgt at tilpasse sig Internets nuværende standard og brugernes sædvanlige utålmodighed med for lange ventetider. Stykket Car/Snake varer 42 sekunder og fylder 83 KB. Det er skrevet og instrueret af en af hovedkræfterne i 60 Second Theater, Terry Gould.

Seeing Ear Theatre er et af de større og bedre projekter. Deres stykker er sædvanligvis længere, forfatterne er ofte etablerede, som f.eks. Harlan Ellison, der har skrevet Wanted in Surgery. Endnu bedre er   en 15 minutters audio (og visuel) udgave af Franz Kafkas novelle En landlæge.

Cephalopod er også blandt de som forsøger at lave kunst ud af audioerne. De dyrker store satsninger, lange føljetoner i mange episoder

Independent Radio Drama Productions Ltd er et engelsk produktionsselskab især rettet mod det traditionelle radiomarked. Men de har enkelte uddrag fra radiospil, og så har de  masser af stof om genren, historie, internationale prisuddelinger og ikke mindst  henvisninger til endnu flere steder.

New American Radio eksperimenter med forholdsvis lange stykker (½ time til 1 time). Blandt de seriøse kunstnere kan nævnes Diamanda Galas med en 27 minutters performance Schrei.

The Radio Repertory Company of America er først og fremmest et udstillingsvindue for salg af kassetter. Enkelete lydeksempler har de dog. Især fra gamle radioshows fra 30'erne til 50'erne. En del komedier.

Shoestring Radio Theatre samarbejder med en radiostation i San Fransisco.Web'en har dog enkelte lydeksempler, mest komedie. 7873251 er et lille amerikansk sted med politisk satire. Det finder man også hos The Panther Players, hvor det mest går ud over Clinton, men også Nixon stadig kan give anledning til et lille grin.

Der er mange pudsige eksempler rundt omkring på nettet. Vil du for eksempel høre Boris Karloff sige "This Is A Thriller", så kan det altså gøres på 5 sekunder! Den er hentet fra freezonewww.scifi.com, hvor du kan finde mange andre vanvittigheder.

Et enkelt dansk eksempel er digtsamlingen Ingentings Mestre af Janus Kodal. Den er udgivet på CD med musikalsk ledsagelse af Temper og Miwako Tomozawa. Her ligger en enkelt smagsprøve   til lytning på www.alteration.dk.

 

Søndag Aften 0498

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2005





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2006 Søndag Aften. All rights reserved.