Som mange væsentlige forfattere i sidste århundrede forsøger
den amerikanske forfatter, Barry Beckham, at sælge sin næste bog som e-mail
føljeton.
 |
Charles Dickens udgav bøger som føljetoner, det samme
gjorde Dostojevski og mange af de store russiske forfattere (prøv at tælle kapitlernes
sidetal). Især i det russiske bogmarked var de litterære magasiner trendsættere. Nu
forsøger den amerikanske forfatter Barry Beckham
samme model, blot som e-mail. |
Man går ind på Barry Beckhams homepage, kan læse lidt biografisk
materiale og en smagsprøve på romanen You Have a Friend: The Rise and Fall and Rise of
the Chase Manhattan Bank. Beckham har tidligere udgivet et antal romaner og enkelte
faglitterære bøger. Chase Manhattan-bogen bygger på hans egne oplevelser i banken, tæt
på den øverste ledelse, David Rockefeller m.fl.
For 10$ kan man abonnere på et email-kapitel hver 14. dag. Efter 6
måneder har man fået hele bogen.
Barry Beckham oplyser ikke salgstal. Der har været en del omtale af det
boglige eksperiment, men sandsynligvis ikke så meget salg.
Søndag Aften 0498
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]