Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


december 1998


Spøgelsesbyer på nettet


håtetepekolonskråstregskråstreg:

Som ved sidste århundredes guldfeber strømmer de håbefulde til den nye verden. De vil spinde guld på nettet. Og mange af dem efterlader sig virtuelle spøgelsesbyer.

Du kender oplevelsen af døde links. Der er lukket og slukket. Men du kender med garanti også oplevelsen af spøgelsesbyer på nettet: her var engang trafik, her var engang nye sider, men ophavsmændende opgav og nu ligger stedet der øde og forladt. Når du af vanvare kommer forbi to måneder senere, er tælleren øget med tre nye besøgende. Så er det på tide at rydde op i dine bookmarks.

Det som hyppigt lanceres som verdens største informationscentral, Internet, er samtidigt ved at udvikle sig til verdens største skrældespand. Og alle robotter, som søgemaskinerne har sat til at lede efter sites, noterer trofast alle de døde steder. Og der henvises til de døde sider, når du søger.

Ligesom Internet-statistikker bliver ved med at have opadgående kurver for antal mennesker med adgang til Internet, antal brugere, antal hjemmesider osv- så vil statistikken over antallet døde sider også blive ved med at stige.

Fra det døde hav

Websiden Ghost Sites har helliget sig dokumentation af døde sider. Her er omtale - og anmeldelse - af en række døde steder på nettet. Så bliver de døde i hvert fald ikke glemt. En slags Internet-museum. Her finder man kalendere "nedfrosne på lukningsdagen", grafik der engang var hot, udødeliggjorte linksamlinger, pudsige testsider, html-koder der ikke kunne styres og mange andre rairiteter fra da et net var et net og en nørd var en nørd.

Blandt Ghost Sites topsites er en nu død hjemmeside  for Boston Marathon, hvor man kan se, hvornår man skulle være begyndt træningen for at deltage i 1996-løbet og mange andre spændende interaktive elementer alt sammen oprindeligt udført af firmaet Tomorrow's Technology Today, Inc.

Ghost sites giver karakterer til alle museets genstande (et animeret spøgelse) og har sågar et Ghost-o-meter du kan lægge på din browser, så du altid kan give museet besked om nye interessante spøgelsesbyer på nettet.

Man må blot håbe, at nogen er klar til at tage over, hvis Ghost Sites en dag opgiver den fornemme pionerindsats.

Den digitale losseplads

En mere kunstnerisk version af nekrofoli finder man hos Dgital Landfill. Her samler man ikke på hele websteder, men på elementer og dele fra websider og computere iøvrigt. Digital Landfill er ved at udvikles til en gigantisk collage af web'en gennem tiderne. Stedet udvikles som en stor fælles papirkurv, hvor vi alle kan sende hvilket som helst digitalt materiale. Her er html-tekster, maskinkode, pornobilleder, microsoft-pressemeddelelse, spam-mail, fejlmeddelelser, kinesiske tegn og alt muligt andet samlet sammen fra vores allesammens digitale bevidsthed. Herlige sager fra det dunkle kommer frem på skærmen. Så næste gang du skal tømme din papirkurv, skænk Digital Landfill en digit eller to.

Mens du er hos Digital Landfill, kan du passende checke nogle af de andre installationer fra ophavsmændene. For eksempel The Distorted $arbie - ja, det er ikke kun Aqua som har haft bøvl med Mattel-koncernen.

Også kan man jo passende gøre sig sine tanker om andre ting, der er egnede at sende på lossepladsen.

Hvad med disse ulidelige tællere: du er besøgende nr 5417 hos mig. Eller hvad med pjat fra nettets barndom som: cool site of the day.

Der kan være rationel fornuft i store indkøbscentre, så man kan nøjes med at parkere bilen en gang. Men på nettet er det meningsløst. Når jeg går ud fra en pladeforretning er det langt fra sikkert at jeg gider gå ind i netop den parfumeforretning ved siden af.

Eller dagblade som prøver at tage penge på nettet. Vi må håbe at Jyllands-Posten snart følger i New York Times fodspor og opgiver betalingen.

Eller hvad med de fællesskaber som alligevel ikke er fællesskaber. Mon ikke Opasia ender på lossepladsen?

Søndag Aften 1298

Læs også:

Danmarkshistorie uden nørder
Danmark bagud med Internet-arkivering

Tidligere håtetepekolonskråstregskråstreg:
Det kreative 2000-problem

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2005





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2006 Søndag Aften. All rights reserved.