I 1989 var den gennemsnitlige amerikanske
pladekøber 24 år, i 1998 var han 30 år. Og han skiftede endda køn undervejs.
Plademarkedet er ikke længere synonymt med ungdommelighed.
Det er i hvert fald en konklusion man kan drage af en spørgeskemaundersøgelse
foranstaltet af den amerikanske pladeselskabs-organisation RIAA.
Gruppen af 15-24 årige stod for 28 procent af det totale pladesalg i
1998, i 1997 var andelen 31 procent og tilbage i 1989 var ungdomsandelen hele 44 procent.
.
I 1998 stod gruppen over 35 år for 39 procent af musikkøbet, til forskel
for 23 procent for ti år siden.
Mellemgruppen 25-34 årige stod for 23 procent af musikkøbet i 1998,
næsten samme andel som i 1989, hvor andelen var 24 procent.
En del af forklaringen kan findes i de sidste års udvikling af Internet.
Internet har dog stadig så marginel karakter i musikforbruget, at det kun kan være en
begrænset del af forklaringen. De unge musikforbrugere får dog også en stor del af
musikbehovet dækket gennem radio og ikke mindst MTV's gennembrud.
En del af forklaringen kan også findes i, at flere og flere blandt de
over 30-årige bliver ved med at købe plader. Man kaster ikke musikinteressen væk, bare
fordi man stifter familie.
Kvinderne har overtaget
Kvinderne har overtaget det amerikanske musikmarked. Både i 1997 og 1998
var flertallet af musikkøbere kvinder, hvilket ikke er set tidligere.
Rockmusikken har mistet store andele af pladesalget. I 1989 stod rocken
for 42 procent af salget, i 1997 33 procent og i 1998 er rockmusikens andel nede på 26
procent.
Den store vinder er countrymusikken som er steget fra 7 procent af
musikmarkedet i 1989 til 14 procent i 1998. Også rap og rhythm 'n' blues har haft
betydelig fremgang. Rapmusikkens andel er steget fra 6 til 10 procent, rhythm 'n' blues er
steget fra 10 til 13 procent.
51 procent af musikkøbet foregik i pladehandlere i 1998 - tilsvarende tal
var 72 procent i 1989. Det er især supermarkeder der har taget store andele af det
samlede salg. Internet stod for godt 1 procent af musiksalget i 1998.
