Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
januar 2000
Kulturens tipspenge: Rend os i intentionerne
Anvendelsen af kulturens tipspenge har fjernet sig langt fra de oprindelige ideer, da folketinget vedtog den første tipslov.
I 1998 og i 1999 fik teaterrådet tilført ekstra penge fra tipsloven - efter intense finanslovsforhandlinger, hvor der ikke var afsat tilstrækkeligt i finansloven. Teatrene blev reddet på stregen. Loven om regionale kulturforsøg blev finansieret af tipspengene. I 1999-tipspengene bruges 21 mio til kulturudveksling mellem Danmark og udlandet, hvoraf størsteparten administreres af Det Danske Kulturinstitut. Kulturnet Danmark financieres i væsentlig grad af tipspenge. Kulturministeriets Udviklingsfond får ekstra penge - 7 mio - fra tipspengene, fordi der ikke er afsat nok i finansloven.
Dette er nogle få eksempler, fra de seneste år, på brug af tipspengene til formål som ifølge enhver almindelig bevillingslogik ville høre ind under finanslov og den almindelige lovproces. Også tidligt i 90'erne begrundes enkelte tipsbevillinger med mangler i finansloven. Så tendensen er ikke ny, men den er taget kraftigt til i de seneste år.
Dengang i 1948
Da folketinget diskuterede og vedtog den første danske tipslov, var hensigten ikke at lappe på finanslovens mangler. Tipsloven blev til med omvendt politisk fortegn idet en række gode formål skulle begrunde, at Staten gik ind i det moralsk vanskelige spilleområde. Modstanderne af loven omdøbte den til Loven til fremme af Spillelidenskaben i det danske folk.
Der var to hovedbegrundelser i 1948: et stigende sort tipsmarked og behov for penge til idrætten. Da idrætten samtidigt havde en slags ophavsret til tipningen, var der en naturlig sammenkædning mellem tips og penge til idræt. Selv om store dele af den organiserede idræt af moralske grunde gik imod tipsloven, blev organisationerne bundet ind i at modtage pengene.
En del af pengene skulle bruges til almene kulturelle formål, herunder til understøttelse af studerende, kunstnere og videnskabsmænd. Debatten om disse kulturelle formål fyldte ikke meget, men dog tilstrækkeligt til, at folketingets udvalgsbetænkning fik ændret lovforslaget, således, at understøttelsen til kunstnere og videnskabsmænd var forbeholdt unge kunstnere og videnskabsmænd. Ungdomsformålet, som hang godt sammen med idrætsformålet, blev udtalt af mange.
I debatten frygtede modstanderne af loven, at tipspengene ville udvikle sig til en Finanslov nr. 2. Med årene - og de talrige ændringer der har været i tips- og (nu) -lottoloven er de ungdommelige formål udvandet til blot kulturelle formål. Alle kulturelle aktiviteter kan altså rummes under tips- og lottoloven.
