Ophavsretsorganisationer i fælles sag
De vigtigste amerikanske ophavsretsorganisationer er gået sammen i et forsøg på at bekæmpe pirateri via internet. Organisationerne ønsker en samlet lovgivning til beskyttelse af ophavsretshavere på nettet.
Ialt 30 organisationer er med i initiativer, med Recording Industry Association of America og Motion Picture Association of America i spidsen.
Sony online
Pladeselskabet Sony starter nu onlinesalg af singler med kunstnere som Pearl Jam og Jennifer Lopez. Sangene er lavet i Sonys eget komprimeringsformat, ATRAC3. Formatet hævdes at være kopisikkert - men kan kun høres på Sonys egne afspillere. Singlerne prissættes til mellem 2½ og 3½ $.
Næppe et initiativ der vil ændre omfanget af piratkopiering via nettet!
Eftersøgt kunst på nettet
Det volder stadig problemer at finde de rette ejermænd til de mange kunstværker, som blev samlet sammen af det tyske nazistyre under 2. verdenskrig. Nu har man dog søgt at samle alle tilgængelige oplysninger om kunstværkerene på Lost Art Internet Database. Det er håbet at net-databasen kan hjælpe med at identificere værkerne.
Hey Hey - igen
Tressernes mest succesfulde kopi-koncept, bandet The Monkees, bliver nu kopieret. Først havde man konceptet - fire musikere, så navnet (fejlstavning á la Beatles), så TV-serie (som Help/A Hard Days Night) og siden talrige revivals. Indspilningen af filmen The Story Of The Monkees begynder i år. Med nye unge skuespillere.
Dungeons & Dragons åbner op
Det klassiske og banebrydende spil, Dungeons & Dragons åbnes nu op. Spillets producent, Wizards of the Coast, har besluttet at åbne spillets kildekode, så alle og enhver kan læse programmet bag, videreudvikle det eller endda sælge nye - egne - versioner videre.
Det er første gang et stort og kommercielt markant computerspil gøres gratis. For Wizards of the Coast giver skridtet masser af positiv reklame (også her!) i open source-bevægelsen, hvor mange har trådt barneskoene med Dungeons & Dragons.
Kunstnere holdningstestes i Vietnam
Ifølge nyhedstjenesten IPS begynder Vietnams kultur- og informationsministerium nu at registrere alle sangere, musikere og artister. Ved registreringen skal kunstnerne testes i kommunistiske kundskaber for at få tilladelse til at optræde.
Bertelsmann kommer
Den tyske mediegigant har købt 50% af svenske Bokus.com. Under navnet BOL Nordic vil man etablere skandinaveins største online-boghandel.(Se Søndag Aftens bagsidegisninger i Køber Søndagsavisen Gyldendal?
Salzburg skal spare
Østrig er også kulturpolitik. Den østrigske stat har besluttet at skære tilskuddet til det vigtige og traditionsrige Salzburger Festspiele med 7 procent - en nedskæring som er fulgt op af de lokale myndigheder med tilsvarende besparelser.
Søndag Aften 05/2000
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af
Søndag Aften som kilde.