Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


juni 2000


Cultur Clip 06/2000


I-lande surfer hos FN
FN registrerede 182 mio læste sider på organisationenes hjemmeside i 1999. 90% af besøgene kom fra i-landene.

ETA i netangreb
Den baskiske separatistorganisation er rykket ind på internet. Den første aktion gik ud over Guggenheim-museet i Bilbao. Hjemmesiden blev ændret med slogans for ETA og baskisk uafhængighed samt fotos af fængslede ETA-medlemmer. Den ændrede hjemmeside fik kun få timers liv.

Elian: The Movie
Selvfølgelig:-) Til juli begynder optagelserne til Elian: The True Story of Elian Gonzalez, som får premiere i amerikansk fjernsyn dette efterår. Produceren Sam Lupowitz leder for øjeblikket efter fotogene og mørhårede 6-årige drenge.

Drama i Malmö
De muntere sig i Malmös teaterliv. Først forlod Philip Zandén jobbet som leder af Malmö Musikteater fordi han ikke kunne få en merbevilling på 8 mio kr. Nu har bestyrelsen for Malmö-scenerne besluttet at øge budgettet med 13 mio kr. Og samtidigt rykker de forskellige scener frem og tilbage - bytter bygninger, økonomier og ledelser i et omfang som er umuligt at følge med i.

360º film
Film skal ses hele vejen rundt. Det mener pionerfirmaet AtomFilms som netop har lanceret filmen The New Arrival instrueret af Amy Talkington. Filmen er produceret til internet og ved hjælp af musen kan man styre, hvilket udsnit af rummet (som er en bil i denne premierefilm) man ønsker at se. Filmen varer fire minutter.

Verdens ældste boghandel lukker
Verdens ældste boghandel, John Smith & Son i Glasgow, lukker efter næsten 250 års uafbrudt bogsalg. John Smith startede i 1751, og selv om The Cambridge University Press er 100 år ældre har denne ikke fungeret uafbrudt gennem alle årene.

Lukningen har sent chokbølger gennem den skotske bogverden. Ifølge dagbladet The Times er det først og fremmest konkurrencen fra internethandel som får ejerne til at opgive og afskedige de nuværende 50 medarbejdere.

Lovlig piratkopiering
I Italien er piratkopiering lovlig - bare der ikke er profitmotiver. Det har en italiensk domstol i april afgjort i en sag mod en virksomhedsejer, som havde kopieret licenseret software til sine medarbejdere. Man kan så at sige ikke straffes for at spare penge :-)

Et ægte jazz-hus
Verdens første koncerthus bygget til jazz, skal opføres i New York, ved Central Park. Jazzhuset skal rumme to store sale med palds til 1100 og 600 tilskuere samt en jazzcafe med plads til 140. Desuden bliver der øvestudier, undervisningslokaler og jazzens Hall of Fame. Det samlede anlæg er budgetteret til godt 100 mio $ og skal stå klart i 2003. Wynton Marsalis er udnævnt som kunstnerisk leder.

Søndag Aften 06/2000

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 

CulturClip arkiv:

Clip maj 2000
Clip april 2000
Clip marts 2000
Clip februar 2000
Clip januar 2000
Clip december 1999
Clip november 1999
Clip oktober 1999
Clip september 1999
Clip august 1999
Clip juli 1999
Clip juni 1999


Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2005






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2006 Søndag Aften. All rights reserved.