Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


juli 2000


Mein Kampf splitter Tjekkiet


En tjekkisk genudgivelse af Hitlers Mein Kampf har udløst voldsom debat om censur

Det tjekkiske forlag Otakar II udgav i maj Adolf Hitlers Mein Kampf. Det er første gang bogen er udgivet i sin fulde længde på tjekkisk. Kort derefter blev forlæggeren anholdt - med sigtelser der kan give mellem 3 og 8 års fængsel. Alle eksemplarer af bogen blev desuden beslaglagt af politiet. Det tjekkiske journalistforbund reagerede skarpt mod beslaglæggelsen, som man ser som begyndende censur.

Hvorfor ikke Marx?

Journalistforbundet hæfter sig ved, at beslaglæggelsen er sket uden dommerkendelse og frygter, at politiet vil deltage i politiske debatter. Journalistforbundets talsperson fremhæver, at Marx, Engels og Lenins værker stadig kan købes i tjekkiske boghandler og lånes på biblioteker - uanset at den kommunistiske ideologi er sammenlignelig med nazismen og har ført til sammenlignelige menneskelige lidelser, fortæller nyhedstjenesten CTK.

Anholdelsen og beslaglæggelsen har også ført til anklager om, at den tjekkske regering er direkte part - hvilket dog er afvist af regeringen.

39% imod genudgivelsen

En tjekkisk meninsgmåling viser, at 39% af befolkningen er imod at bogen genudgives, 30% har ikke noget imod at bogen er tilgængelig og 31% har ikke taget stilling til udgivelsen. Blandt de som accepterer genudgivelsen er 49% imod censur i det hele taget, 28% mener at bogen kan fortælle os om nazismens farer og 12% mener at bogen er en del af historien.

Søndag Aften 07/2000

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2005





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2006 Søndag Aften. All rights reserved.