Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
juli 2000
Har museerne et problem?
Når næsten hele befolkningen bakker op om de kulturhistoriske museer - også de som ikke bruger museerne - har museerne så egentlig noget problem?
De kulturhistoriske museer ville vide, hvad befolkningen synes om museerne. Man ville vide, hvad de som ikke besøger museerne synes - og hvad de besøgende synes. Om befolkningen kender til andet end udstillingerne? Man ville ikke måle museernes succes med besøgstal. Man ville gå et spadestik dybere: kom budskaberne frem til de besøgende?
Dette skulle imageundersøgelsen fra Nellemann-konsulenterne søge at besvare (se Vi ka' li' museer). Men rapporten beskæftiger sig mere med mulighederne for at øge besøgstallet end med om kommunikationen lykkedes.
Konsulentrapporten om de kulturhistoriske museer peger på, at museerne har et betydeligt vækstpotentiale, især begrundet med at tre fjerdedele af museerne har mindre end 20.000 besøgende årligt. Men her ser konsulenterne i for høj grad museerne som en stor grød. Langt størstedelen af de danske kulturhistoriske museer, er etableret for at imødekomme relativt snævre formål - mest udpræget med de mange små lokalhistoriske museer. For de fleste af Danmarks små museer vil det ikke have nogen mening at ønske 20.000 besøgende. Museerne er ikke gode nok til så mange besøgende, hverken i indhold eller i publikumsarbejde. Indholdet er ofte snævert, forstået på den måde at målgruppen er relativt veldefineret (lokale borgere). De mange en-to personers museer vil ikke have kapacitet til store publikumstal. Og store publikumstal giver ikke i sig selv mening. Ofte er det også den personlige kontakt, som er med til at gøre besøget udbytterigt.
Men naturligvis vil samtlige museer til enhver tid ønske at der kommer flere gæster i morgen end der var i går. Denne holdning ligger dybt blandt museernes personale.
Relevant statistik, tak
Når konsulentundersøgelsen gør noget ud af behovet for vækst, skyldes det ikke de indsamlede svar. Befolkningen er tilfreds. Derimod kan man i statistikken se, at museumsbesøgene er faldet med 7% fra 1996-1999. At vurdere vækst/ikke-vækst i museumsbesøg over fire år synes ikke relevant for de grundholdninger der skal udtrykkes i en imageundersøgelse. Hele tiår er statistisk mere interessant. Og startåret, Kulturbyåret 1996, ja - det svarer til at være skuffet over at der kommer færre tilskuere til en venskabskamp i fodbold mod Færøerne end til en kvalifikationskamp mod Italien.
Men museumsbesøgene er klart faldet siden begyndelsen af 90erne. Dette gælder de kulturhistoriske museer, men også kunstmuseerne.
Formidling, formidling, formidling
Konsulentrapporten fra Nellemann-konsulenterne peger på, at museerne skal forbedre deres formidling og markedsføring. Museerne skal - ifølge konsulenterne - beskrive målgrupper, lave mårlrettet og selektiv markedsføring og synliggøre deres funktioner.
I 90erne har museerne fokuseret mere på formidling og markedsføring end tidligere. Men dette har altså ikke i sig selv hævet besøgstallene. Det kunne naturligvis have været gjort bedre, mere systematisk og med større gennemslagskraft. Men, konsulenternes recept: særudstillinger, moderniseringer, bedre skiltning og harmonisering af typografi (sic!), har man arbejdet med.
Bedre markedsføring er et nemt svar at give. Men måske har befolkningen gennemskuet, når markedsføringen har været hul? Måske er det indholdet, forskningen og fordybelsen museerne skal arbejde med? Befolkningen ved at museerne er der. Måske er behovet at få større indsigt, få nye svar og anderledes synsvinkler.
Dette giver ikke behov for flere konsulentrapporter. Men derimod behov for større faglighed.
Mere ferie, tak
For egen regning (det kan i hvert fald ikke læses ud af undersøgelsens svar) skriver konsulenterne, at set fra borgernes side ville det være en fordel, hvis der blev signaleret helhed og sammenhæng i det enkelte museums opgavevaretagelse. Bortset fra at helhed og sammenhæng er tidstypiske plusord, så er det værd at notere, at de spurgte borgere ikke melder om dette som et problemfelt.
Man kunne tværtimod hævde, at den mangel på helhed og sammenhæng der er over et decentralt styret dansk museumsvæsen netop sikrer, at befolkningen bakker op om museerne. Men at skabe sammenhænge og helheder er noget som ofte kræver yderligere konsulentbistand.
Konsulenterne angiver nogle museer, som de kulturhistoriske museer konkurrerer med - om støtte fra fonde og private institutioner. Disse konkurrenter er Ripleys - believe it or not, Madame Tussaud, Det erotiske Museum og Jodle Birges Museum. Hvis konsulenterne havde brugt tid på banal research blandt offentlige og private fonde, ville man næppe have opfattet denne relation som konkurrerende.
Undersøgelsen konkluderer, at borgere i store byer er hyppigere museumsgæster end borgere i småkommuner. Samtidigt fastslår rapporten en langt tydeligere tendens, nemlig at uddannelsesniveau har stor betydning for museumsbesøgene. Rapporten bringer ikke tal for dette, men det er næppe helt forkert at gisne, at den vigtigste forklaring til forskellen mellem små og store kommuner er befolkningens uddannelsesniveau. Konsulentrapporten foreslår en større koncentration af museer i nærheden af boplæn, som en af vejene til at få større publikum. Man kunne med større rimelighed sige, at øget uddannelse til hele befolkningen, vil give flere museumsbesøg. Eller at imødekommelse af fagbevægelsens krav om mere ferie, vil give flere museumsbesøg. Der er nemlig en tydelig koncentration af museumsbesøg i ferietiden.
Den store støtteforening
Konsulenterne undrer sig - med rette - over at 6% af de borgere, som ikke går på museum, er medlem af en støtteforening for et museum. Hele 20% af museumsbrugerne er medlem af en støtteforening. Det vil sige, at der skulle være 500-600.000 medlemmer af museernes støtteforeninger (plus de som er medlem af mere end en støtteforening). Dette kunne tyde på, at de interviewede har en anden definition af støtteforening, end den man bruger på museerne.
Rapporten hævder, at museumsbesøgene er hyppigst fra Frederiksborg, Københavns og Århus amter. Samtidig viser man grafer, der fortæller at det er Vestsjællands, Vejle og Københavns amter. Afsnittet om geografi forekommer - selv med den bedste læsevilje - at være rent vås.
Ind i mellem har rapporten konklusioner, der er så selvfølgelige, at det næsten gør ondt: flere ældre end gennemsnittet...besøger historiske museer fordi de har sommergæster. Vi gætter at flere ældre end gennemsnittet har et sted, hvor de kan tage imod sommergæster. Eller blandt ældre er der en stor andel set i forhold til de øvrige aldersgrupper, som besøger de historiske museer på grund af børn og børnebørn. Øhh, der er måske også flere ældre som har børn og børnebørn :-)
