Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
august 2000
Digitale musikbomber
Musikindustriens stridigheder om rettighederne til det fremtidige marked sikrer beskæftigelse til advokater, analytikere og virusmagere
Der må være jubelscener i arbejdsformidlingen for amerikanske jurister. Hver uge rapporteres om nye million- (og ind i mellem sågar millard-) søgsmål. Hver gang nogen tager et nyt teknologisk initiativ komemr der en stævning fra den gamle musikindustri. Den gamle musikindustri bliver så til gengæld sagsøgt af de nye innovative virksomheder - for at forsøg på at skade virksomhederne.
Et af de mere muntre søgsmål er musik-byttetjenesten Napster, som har lagt sag an mod bandet Offspring for at misbruge Napsters logo. Offspring er begejstret for musikdistributionen via nettet - men Napster vil ikke lade sit logo bruge hvor som helst. Napster er selv på anklagebænken i en af de helt store sager, hvor Napster beskyldes for at krænke ophavsretshaverne.
I kø for at komme på anklagebænken
Det kan se ud som om den sikreste vej til penge i den digitale musikkrig er at komme med et initiativ, der får pladeselskabernes organisation RIAA til at komme med et søgsmål. Når juristerne starter sagerne kommer medierne halsende efter - og derefter investorerne. Denne metode har en virksomhed som mp3.com nydt særdeles godt af: man etablerede tjenesten MyMp3, som var brugernes digitale fjernlager (se Søndag Aften Arkiv). RIAA svarede med milliardkrav - og realiteten blev store investeringer fra især pladegiganten BMG.
For øjeblikket fører RIAA tre store principielle sager: en mod Napster for krænkelse af ophavsret ved at stille et program og server til rådighed for brugere som vil udveksle musikfiler. I denne sag har RIAA vundet de indledende runder på knock-out. Napster er til tælling og spørgsmålet er om Napster overhovedet kommer på benene igen. Napster kæmper desperat for overlevelse. men i realiteten har det måske ikke så stor betydning. Napster er for fildelingsprogrammer det samme som Mosaic var for browsere - noget som kun nørder interesserer sig for i eftertiden. Men Napster har brudt en teknologisk mur - klonerne og videreudviklerne vil givetvis fortsætte.
Desuden har RIAA en sag mod Mp3Board.com - og flere modsager fra Mp3Board. Hovedpåstanden er, at Mp3Board.com optræder ulovligt, når man linker til sites med ulovlige mp3-filer. Allerede for 1½ år siden truede RIAA søgetjenesten Lycos til at undlade at linke til ulovlige sites. RIAA er nødt til at følge denne trussel op med et søgsmål - ellers ville Lycos kunne sagsøge RIAA for forskelsbehandling!
Endelig har RIAA en stor sag mod Mp3.com for tjenesten MyMp3 uden licenser har gjort dt muligt for brugerne at have et digitalt fjernlager af deres plader.
Hensigten med de tre principielle sager er at få klarhed over, hvilket felt nye initiativtagere kan bevæge sig på.
Men musikindustrien står ikke længere helt alene. For senest har også filmindustrien startet et lignende søgsmål mod fildelingstjenesten ScourNet. I princippet svarer Scour til Napster - men med den tilføjelse at man også kan deles om billeder og film. Og bredbåndene er så langt fremme på det amerikanske marked, at filmindustrien begynder at føle sig truet. Helt aktuelle premierefilm er tit at finde på Scour - inden premieren! Og med gode netforbindelser kan film downloades på under en time.
Ind med markedsanalytikerne
Selv om de formelle vilkår for de mange stævninger er principielle vurderinger af ophavsretslige spørgsmål, så bruges megen energi på at søge sine synspunkter bekræftet i makroøkonomiske analyser. Derfor har de forskellige parter haft forskellige analysevirksomheder til at vurdere konsekvenserne af de nye digitale distributionsmønstre. Analyseinstitutterne har altså også gyældne tider.
Firmaet SoundScan lavede en vurdering af Napsters virkning på pladeforretninger ved universiteter. Man fandt at pladesalget var faldet stærkere i universitetsområder end i resten af USA. Dette blev brugt som begrundelse for at Napster skadede musiksalget. Problemet med analysen var blot, at den dækkede en tidsperiode fra før Napster for alvor brød igennem. Nedgangen i salget kan snarere ses som en konsekvens af at online-musiksalg - især CDNow og amazon.com - var brudt igennem.
En Canadisk undersøgelse, fra Solutions Research Group, viser at 15% af de canadiske netbrugere også bruger Napster til at hente mp3-musik. 73% af disse Napster-brugere har købt 4 eller flere CD'ere i det sidste halve år. Dette kan sammenlignes med, at gennemsnittet er 49%.
En analyse fra Yankelovich Partners hævder, at 66% af alle forbrugere siger at lytning til en sang online mindst en gang har fået dem til at købe en CD med sangen. Undersøgelsen omfattede kun forbrugere mellem 13 og 39 år, som i forvejen køber og bruger musik. En tredjedel mente, at de købte mere msuik ved at høre online, hvorimod kun 6% mente at de købte mindre.
Markedsanalysernes svar blæser således i vinden. Napster rammer især de populære artister, fordi det er disse der er nemmest at finde via Napster. De største musiknavne har dog været i stand til at storsælge plader, f.eks. Eminem og Britney Spears. Deres aktuelle plader er lette at finde via Napster, men alligevel har salget slået alle tidligere rekorder. Første kvartal 2000 blev der solgt 8% flere CDére i USA end samme periode 1999. Så totalt set lider den amerikanske musikbranche ikke nød. Dette ændrer dog ikke ved det forhold, at der dagligt sker massive overtrædelser af ophavsretslovgivningen. Og at nogle musikere og nogle pladeselskaber taber ved dette.
Der har været en omfattende mediedækning af enkelte musikeres aktion for at overbevise den amerikanske kongres om Napsters skadelige virkning for musikeres indtægtsmuligheder. Der har været langt mindre medieomtale af, at den republikanske formand for kongresudvalget pointerede, at musikindustrien bliver nødt til at etablere mere fair og fornuftige licensforhold. De store selskaber tenderer til kun at ville give licenser til hinanden og hinandens datterselskaber. Dette kan føre til en senere senatsundersøgelse om musikbranchens monopolstilling.
Hvis musikindustrien får held til at lukke Napster uden samtidigt at sikre teknologisk overbevisende distributionsveje, vil kongressen muligvis gennemtvinge obligatoriske licensaftaler, truer den demokratiske del af kongresudvalget - til industriens absolutte modvilje. Musikindustrien har det taktiske problem, at Napster-brugerne også er vælgere. Napster har fanget en forbrugerholdning - billig og nem adgang til musik - som er populær. For musikindustrien vil en frivillig licensordning - som man selv forhandler på plads - klart være at foretrække fremfor en påtvunget licens.
Digitale bomber
Men der er også mere utraditionelle forsøg på at bremse Napster. Nogle musikere er gået sammen om tjenesten StopNapster, som har to forskellige våben på programmet. Det ene er en digital bombe, det andet end trojansk hest.
Den digitale bombe er et stykke lyd (gøende hunde, politisirener og andre smukke lyde). Disse lyde komprimeres til mp3-formatet og gives falsk navn, helst en populær kunstner og en populær sang. Tanken er at få samtlige Top100-sange repræsenteret. Når Napster-brugerne så downloader denne digitale bombe skuffes han fælt. Kommer han hyppigt nok ud for dette, vil han forhåbentlig bruge sin tid til andet end at downloade copyrightbeskyttet musik.
Den trojanske hest fungerer på lignende måde. Her er det blot det rigtige musikstykke man lægger frem, men man har lagt støj ind i musikken - støj som består af taler imod copyrightkrænkelser. De trojanske heste bryder således med copyrightens droit morale - og breder det fænomen sig, er der sikkert ny beskæftigelse for advokaterne.
Søndag Aften 08/2000
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
