Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
august 2000
Hadet breder sig
Racistiske og andre had-sites breder sig med foruroligende hast. Myndigheder i mange vestlige lande diskuterer, hvordan man kommer fænomenet til livs
Internet har givet flere mennesker mulighed for at ytre sig. det gælder også mennesker med synspunkter langt fra den almindelige konsensus, især de såkaldte had-sites er kommet i fokus. Det drejer sig mest om websider med rod i nynazistiske organisationer, som regel med stærkt racistisk indhold.
Ifølge Simon Wiesenthal Center var der kun en enkelt had-site i 1995. Nu er der 2.300. I Tyskland har efterretningstjenesten Verfassungsschutz opgjort antal ekstreme højrefløjs-webs til 300 tyske, 200 amerikanske og 130 fra andre europæiske lande. Antallet tyske sites er tidobblet i forhold til for fire år siden.
Ifølge Verfassungsschutz bliver der ikke blot flere sites, men indholdet bliver også mere og mere aggresivt, med mange bombeopskrifter og omfattende sorte lister over fjender. Meget af indholdet er set før: kz-lejrene havde swimmingpools, jøder undergraver det hvide samfund etc. etc. For de fleste er det nye, at det er så let at få adgang til de primitive synspunkter.
Flere og flere
Antallet ekstrem-sites er stærkt voksende, men tallene skal sammenholdes med at antallet websites som sådan også er stærkt voksende. Tidoblingen på fire år er sammenlignelig med den øvrige vækst på nettet.
En teori om fremvæksten af had-sider er, at mange af aktivisterne lever meget isoleret fra omverdenen og så er nettet en nem måde at kunne kommunikere med andre. Bag mange af organisationerne sidder blot en eller to unge mænd uden arbejde, men med masser af tid, engagement og bredbånd til at komme ud af isolationen.
I Tyskland er diskussionen om had-sites særlig intens. Naturligvis foranlediget af fortidens synder. Den tyske regering mener, at der skal være et globalt forbud mod had-sider. I realiteten et ønske om, at udvide den nuværende tyske anti-nazi politik til at udbredes over hele verden. Tyskland har i de senere år hyppigt stødt panden mod den internationale liberale holdning.
For eksempel er det muligt at købe forbudt nazi-litteratur udenfor Tyskland. Tyskland fik forrige år amazon.com til at stoppe salget af Mein Kampf til tyske postadresser. Regeringen er glad for, at dette lykkedes, men regeringen holdning er, at amazon.com skal ophgøre med salget af bogen til resten af verden. Den tyske regering mener også, at handel med ekstrem-bøger og plader skal forbydes.
Den tyske regering har også overvejet at lave en digital mur rundt om Tyskland for at blokere mod at tyskere kan læse nazimaterialer på udenlandske servere. Denne overvejelse er dog gået i sig selv igen - ud fra de tekniske vanskeligheder.
En fransk dommer har krævet, at den amerikanske portal Yahoo blokerre for fransk adgang fordi der på dele af Yahoos site kan findes auktioner for nazi-erindringsmaterialer. Yahoo nægter at følge det franske påbud, men sagen er indtil videre uafklaret.
En af de organisationer, der følger had-siderne tættest er HateWatch. HateWatch registrerer aktiviteterne og har dels lagt links til andre, sammenlignelige organisationer og dels links til hundredevis af had-sites. HateWatch har således 5 danske sites med. Alle de danske må siges at være i den milde ende, de tre opdateres kun sjældent og i retorikken nøjes man med racistisk-klingende argumenter. De danske sites er altså klart i udkanten af de nynazistiske bevægelser. Sandsynligvis fordi danske nynazistiske organisationer optræder under internationale domæneadresser. Af de 2.300 sites Wiesenthal-centret har opgjort er de 500 beliggende på amerikanske servere - men redigeret af europæere. Til forskel fra mange udenlandske sites fremstår de danske som ualmindeligt amatøragtige - se for eksempel den mest omfattende, Fælleslisten mod Indvandring.
Ifølge HateWatch har den store stigning i onlineaktiviteter fra den ekstreme højrefløj ikke ført til stigende medlemstal. HateWatch mener snarere at online-aktiviteerne har skadet de skstreme højregrupper. Det er blevet lettere at gennemskue den hule retorik, de er blevet stillet offentligt til skue og grinet af, siger man fra HateWatch.
HateWatchs links til de ekstreme sites, gør HateWatch kontroversiel blandt de mange organisationer, som arbejder for menneskerettigheder og øget tolerence. Mange frygter at HateWatch er med til at give for let adgang til de ekstreme sites. Men også Southern Poverty Law Center, som muligvis er den organisation som føælger de racistiske organisationer mest systematisk, mener at antallet aktive er stagneret.
At lægge had for had
Hvordan bekæmper man bedst hadet? Spørgsmålet har ikke nogen lette svar. de fleste mener at mere uddannelse er det bedste svar (Se Søndag Aften Arkiv) foruden information og yderligere information.
Forsøg på forbud er en anden strategi, som dog komemr til at få svære vilkår imod kulturer med stærk tradition for ytringsfrihed, for eksempel USA.
Men der er også mere utraditionelle eksempler, som for eksempel The Anti-Defamation League, som har købt domænenavne med racistisk klang - for at forhindre racistiske grupper i at få de mest oplagte domænenavne.
Søndag Aften 08/2000
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
