Den ny museumslov vil føre til store ændringer i grundlaget for museernes arbejde. Men alle problemer bliver ikke løst ved den kommende lov

Museumsområdet er et meget vanskeligt administrativt område med mange meget forskellige institutioner. Der findes museer med kun én deltidsansat leder, hvorimod det største, Nationalmuseet, har ca. 550 ansatte. Emnemæssigt spænder det fra dyrepark i Givskud, museum om religiøs kunst, om sten, kvinder, industri eller de brede kulturhistoriske om alt muligt.

Alle parter har efterhånden indset, at der skal gennemgribende reformer til. Det er derfor lykkedes Kulturministeriet gennem en fornuftig proces ved løbende at høre alle berørtes synspunkter samtidig med, at man har skubbet på for at få også de ubehagelige men nødvendige tiltag. Derved vil der komme en lov, som kan blive en rigtig reform - især hvis det bliver de rigtige personer, som til sin tid skal føre loven ud i livet.

En ny museumlov vil blive fremlagt til høring i slutningen af september måned, og måske kan loven nå at træde i kraft allerede i 2001 og de ændrede støtteordninger fra 2002. Teksten er endnu ikke udarbejdet, men af meldingerne fra Kulturministeriet, kan vi allerede nu danne os et billede at det, som nærmest må betegnes som en lille revolution.

Museumsnævnet er dødt; Museumsstyrelsen længe leve

Den overordnede styring skal helt forandres. I stedet for det nuværende Statens Museumsnævn, skal der oprettes en styrelse i stil med den Biblioteksstyrelsen, som administrerer landets (folke)biblioteker.

Styrelsen har endnu ikke fået navn, men Museumsstyrelsen er et naturligt gæt. Det skal ledes og styres af Kulturministeriet i modsætning til Statens Museumsnævn, som var valgt af museerne selv (8 valgt via amtsmuseumsrådene og 4 fra de centrale museer).

Det har været en stor kamel at sluge for museumsfolkene, at de skulle miste denne indflydelse i nævnet, som ellers har haft den ofte priste armlængdes afstand fra politikerne, men det har ikke fungeret i de sidste par år. Nævnet var blevet som en gammel tante: egentlig meget sympatisk, men helt uskadelig og uden potens. Der skal i de kommende år foretages nødvendige justeringer af museumsverdenen, som det koncensussøgende nævn aldrig ville kunne magte. Man har altid søgt enighed - det har ligget indbygget i strukturen - og det har betydet, at der aldrig er kommet større fornyelser eller taget ubehagelige beslutninger. Større ændringer ville altid have betydet, at magtforholdene hos museerne var blevet rykket, og det har man ikke ønsket. Museerne var blevet til små selvstændige fyrstedømmer, hvor lederne kun varetog sin egen institutions interesser.

For hver af de fire museumskategorier, kunst, natur, arkæologi og historie-etnologi skal dannes faglige råd med kompetence til at fordele midler til konkrete formål. Det er lidt af en fortsættelse af de nuværende referencegrupper under Statens Museumsnævn, men politikerne vil sikkert i langt større grad kræve, at styrelsen satser på samarbejdsprojekter og nyudvikling med baggrund i gennemarbejdede faglige overvejelser. Fra 2002 er der foreslået afsat midler til tværgående og udviklingsorienterende initiativer på hele museumsområdet.

Djøfisering?

En af hovedopgaverne er at sikre en overordnet, central koordinering af museernes ansvarsområder for at bevare det landsdækkende museumsnetværk. En del af denne styring skal ske gennem resultatkontrakter, hvori de enkelte museer får deres opgaver beskrevet.

Sammen med opgaverne fra Statens Museumsnævn, vil nogle af ministeriets hidtidige opgaver blive placeret i det nye organ, nu når det bliver 'ministeriets'. Samtidig overtages nogle af de antikvariske opgaver, som hidtil har ligget hos Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Især Nationalmuseets opgaver under Rigsantikvarens område er omfattende.

Det er en centralisering. Ingen tvivl om det, og der lyder selvfølgelig også kritik. Ikke mærkelig kommer den skarpeste kritik fra det nuværende Statens Museumsnævn, som kalder det en djøfisering og bureaukratisering, hvor styrelsen kan stivne og miste kontakten til hverdagen på museerne.

Anderledes positivt på den nye styrelse ser både Dansk Kulturhistorisk Museumsforening og Foreningen af danske Kunstmuseer. Det er en nødvendig reform, hvis det danske museumsvæsen skal fornyes.

Færre, men mere professionelle og samarbejdende museer

I mange år har der været en udvikling mod en større professionalisering. Denne udvikling ønsker man at forcere. Der bliver lagt op til en overordnet stram styring og koordinering, hvilket vil ske ud fra et samlet centralt overblik. Landets museumsvæsen skal justeres gennem kontraktindgåelse, og på forhånd er det signaleret, at museer kan have deres tid, hvorefter de nedlægges som selvstændige enheder.

Det kan kun hilses velkomment. Når størrelsen af den samlede kage af bevillinger til museumsformål ikke kan stige evigt, må nogen nødvendigvis få mindre stykker kage, hvis nye områder skal dækkes. Og det skal de! Kulturens landskab skal kunne ændre sig.

Ministeriet har udtalt, at omstillingen ikke vil ske ved diktat, og man må så håbe, at det i realiteten kommer til at ske ved "naturlig afgang", som det hedder, når erhvervsvirksomheder skal reduceres i størrelse.

Et vigtigt redskab for omstillingen er minimumskrav til museumsdrift. Der skal opstilles krav for plads på magasiner, udstillingsareal, bemanding, forskning, registrering o.s.v. Da det hele bunder i økonomi, vil der samtidig være en betingelse for et økonomisk grundlag fra i dag på 700.000 kr. til måske 1,2 million kr. - ud over pengene fra staten. Bortset fra enkelte museer på små øer, skal reglerne gælde alle museer.

Det vil betyde en sammenlægning af en række museer. De kan spare en del ved fælles administration og kan derved råde over nødvendige specialister til det faglige arbejde.

Hvad med centralmuseerne?

Som nævnt vil en del af opgaverne for Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst blive lagt over i Museumsstyrelsen. Disse og andre centralmuseer med ansvar for hele landet skal derfor have nye målsætninger, så de stadig har ansvaret at udfylde nødvendige huller i hele landets indsamlingsarbejdet.

De naturhistoriske museer skal i øvrigt for første gang have formuleret dette landsdækkende ansvar.

Ingen afklaring af de særlige arkæologiske opgaver

En af de større knaster i den kommende lov er ikke på plads endnu. Det er det arkæologiske område, hvor der dog vides så meget, at opgaverne under Rigsantikvaren skal overgå til Museumsstyrelsen. Det er blandt andet koordinering og bevilling af midler til nødudgravninger landet over, når jorden har været ejet af en ikke statslig institution (som der er blevet flere af i takt med dannelse af offentlige aktieselskaber).

Arkæologerne har angivet, at tidens mange byggeaktiviteter betyder, at arkæologerne har måttet rykke ud for at redde arkæologiske rester. Samtidig er de nye dybtgående plove, som blandt andet har været benyttet ved private skovrejsninger, kommet ned i lag, hvor der endnu findes levn.

Det Arkæologiske Nævn gjorde i foråret oprør mod den utaknemmelige situation ikke at have tilstrækkelig med midler til de lovpligtige opgaver. Nævnet uddelte derfor alle dets midler til forårets udgravninger. Her har Kulturministeriet for nylig skaffet en bevilling på yderligere 3,5 mio kr. i 2000.

Til gengæld er der ikke blev afsat tilsvarende midler i den kommende finanslov for 2001. Det kunne tyde på, at der er ved at blive aftalt nye ordninger omkring det arkæologiske arbejde med Miljøministeriet. Ønsket er at arkæologerne tidligere kan blive inddraget i overvejelser om udgravninger, når der skal gives tilladelse til byggerier og skovrejsning. Herved kan alle de dyre nødudgravninger reduceres kraftigt.