Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
november 2000
En deal med djævelen selv
38 millioner brugere kan ikke tage fejl - med Bertelsmann-koncernens investering i fil-delingsprogrammet Napster er ommøbleringen i musikbranchen for alvor ved at tage fart
Fremtidens musikdistribution bliver digital via internet. Det ved alle aktører på markedet. Derfor er denne uges alliance mellem musik- og mediegiganten Bertelsmann AG og den et år gamle lille opkomling Napster for så vidt helt logisk. Napster (se Søndag Aften arkiv) har på et år fået en fast brugergruppe på 38 millioner mennesker. Men samtidig har det første år været en kamp op ad bakke - imod hele den etablerede musikindustri. Mest markant gennem den omfattende retssag som den amerikanske pladeselskabsorganisation RIAA har anlagt sammen med de fem største pladeselskaber (Sony, Warner, EMI, Universal og Bertelsmann).En dommer i en underret kaldte Napster for djævelens værk.
Men Bertelsmann har nu erkendt, at fil-delingsprogrammer, hvor brugere downloader musikfiler fra hinanden, er kommet for at blive. Der er mange gisninger om, hvordan aftalen mellem de to ulige parter udmøntes. Bertelsmann bruger udtryk som udvikle et nyt fil-delings netværk, hvorimod Napster siger at man vil udvide det nuværende software. Sandheden ligger nok begge steder, men det skal først og fremmest ses som en strategisk alliance og ikke om en konkret handel med et nyt produkt der skal lanceres i løbet af nogle måneder. De fleste iagttagere gætter på at man vil lave et abonnementssystem, så man får ubegrænset adgang til det nye Napster for 5-10$ om måneden.
Bertelsmann opererer meget aggresivt på de nye digitale markeder og ved alliancen med Napster har man sikret sig et samarbejde med en dynamisk gruppe som vil bryde fremtidige teknologiske grænser. I første omgang er en direkte adgang til Napsters 38 mio brugere absolut penge værd. Mange musikkøbmænd ville gerne have alle navne og adresser på Napsters brugere. Den database har Bertelsmann nu adgang til. En datatracking efter, hvad der efterspørges via Napster vil være med til at påvirke udbuds- og markedspolicy hos Bertelsmann. Bertelsmann købte tidligere i år den største internetpladesælger, CDNow. Links fra Napster til CDNow - måske ved alle søgninger hos Napster - er absolut en god sidegevinst. Og Bertelsmann er samtiidgt en gigant på bogmarkedet. Store forlag er med i koncernen, blandt andet Random House Inc., netetts næststørste boghandler, Barnes & Noble, er med. Og Napsters teknologimodel kan med fordel anvendes på andre medier end musikken: det kommende e-bogs marked er oplagt. Og senere: markedet for film online.
Andre alliancer
Samtidigt med offentliggørelsen af alliancen mellem Bertelsmann og Napster indgik Listen.com en aftale med det næststørste fildelingsprogram, Scour Exchange. Listen.com er blandt andet ejet af de fem største pladeselskaber - altså også Bertelsmann. Scour Exchange er tæt på konkurs - som følge af en retssag fra Hollywood-filmindustrien.
Retssagerne mod Napster og Scour Exchange er blevet brugt af musikgiganterne til at holde venture-kapital fra de nye selskaber. Betelsmann har så at sige fået Napster billigere ved først at være med til at anlægge en retssag mod Napster.
Med i billedet hører også at America Online - som købte Time Warner tidligere i år - med eget Instant Messenger-programmel meget let kan udvide til også at etablere en egen intern fildelingsservice. AOL hævder at 61 mio bruger Instant Messenger - og disse brugere er i forvejen vandt til at sende en check til AOL hver måned. Nu kan man forestille sig billige B-medlemsskaber og lidt dyrere A-medlemsskaber med fri adgang til hele Time-Warners katalog.
Hvad med musikerne?
De store pladeselskaber forventer tilsyneladende, at musikerne skal betale for at pladeselskaberne bringer musikken online. Industrikilder hævder at to større pladeselskaber har bedt sine kunstnere om at sænke royalty med 20% for sange solgt gennem internet. Det kan umiddelbart forekomme ulogisk, idet pladeselskaberne jo også sparer store penge ved den digitale distribution. Men det følger et allerede kendt mønster for ny musikteknologi. Da de store pladeklubber blev lanceret, blev kunstnerne tvunget til 50% reduktion i royaltys. Da CDerne kom på markedet blev musikerne også tvunget til reduceret royalty.
Napster overlever, andre tager brugerne
Men midt i al tro på at Napster er et godt varemærke, så er det netop kun et varemærke i kraft det hidtidige indhold: gratis musik i opposition til musikindustrien. Betalingssystemer, ukopieringsbar musik osv. vil flytte brugerne til nogle af de andre 10-15 lignende programmer. Og begrebet Napster vil stå som et historisk begreb - og et firma som måske overlevede i kraft af opkøbet fra Bertelsmann.
Søndag Aften 11/2000
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
