Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
november 2000
Hyp hyp alle e-bøger
E-bøgerne er kommet til Europa med alle sejl på markedsføringen. Teknologisk set er e-bogen et tilbageskridt
Den elektroniske bog er dette efterårs hype (Se Søndag Aften arkiv). I den forgangne uge begyndte Århus Kommunes Biblioteker at låne små håndholdte e-bøger ud, 7. november er det Københavns Kommunes Biblioteker som rider med bølgen. Endnu er ingen etablerede danske forlag for alvor på banen, men i Norge er Cappelen for længst igang. I Sverige starter Nordstedts Förlag i løbet af kort tid epan. Og snart skal danske forlag nok også stikke snablen frem.
Der er ikke nogen entydig definition af e-bøger. Den aktuelle hype er i høj grad båret af små, håndholdte dingenoter, som stort set kun skal kunne det man kan med en bog: læse en tekst. Derudover er der typisk nogle få ekstra faciliteter, som man ikke kender i almindelige bøger: du kan sætte bogmærker, der er indbygget ordbog, du kan skrive noter - og der er lys i bogen, så du kan læse den under dynen uden at forstyrre din partner. Med mindre din partner har andre forventninger...
Den dominerende - og efterhånden standardsættende - e-bog er RocketBook. Det er også dette mærke man har valgt at anskaffe på Århus og Københavns biblioteker.
Samtidig med denne omfattende lancering, lanceres også nogle såkaldte e-bøger, som blot er software til at læse boglignende værker på din computerskærm. Kendere af Acrobat Reader vil hurtigt føle sig hjemme ved brugen af de nye, gratis e-bogslæsere Microsoft Reader og Glassbook Reader. I stedet for at teksten står på hele skræmen, så bruges disse programmer til at give en illusion af, at din skærm er en bog. Det er svært at få det til at ligne, men man bladrer mellem siderne som i en bog - og man har de samme ekstra faciliteter som i de håndholdte e-bøger. I de kommende år kan vi forvente os talrige nye sammensmeltninger mellem forskellige dingenoter: håndholdte computere (som PalmPilot) kombineret med e-bogs-læsere, mobiltelefoner kombineret med e-bogslæsere, mp3-afspillere kombineret med e-bogslæsere etc.
Som TV-teatret
Meningen med alle disse apparater er, at de i så høj grad som muligt skal minde om den oplevelse man har, når man læser en almindelig, gammeldags papirbog. Det svarer til da man i fjernsynets barndom lancerede TV-teatret. Hensigten var at alle skulle få mulighed for at opleve de fantastiske forestillinger, som blev opført på landets bedste scener. Man satte et kamera op - og så sendte man det ud i de små hjem. Efterhånden kom der en selvstændig dramaturgi, teknologi, fortællemåde og oplevelsesform, som vi i dag kender som drama på TV. E-bøgerne er som det nyfødte TV-teater. Og det var jo ikke ringe - men kunne sagtens blive bedre.
Med e-bogen overser man dog, at der i forvejen er udviklet måder at læse og opleve tekster på - på almindelige computere. Sammen med udvikjlingen af internet har tekstmagere eksperimenteret med andre fortælleformer, eksempelvis med flittig brug af hypertekster - eller tekster som kan have mange slutninger, inddrage læseren i andet end simple valg. I 1987 lanceredes for eksempel det banebrydende program Storyspace, som netop var tænkt til andre fortælleformer. Michael Joyces afternoon fra 1987 står som en tidlig klassiker indenfor dette felt (skrevet til Floppy disk). Mange kunstnere har eksperimenteret med automatisk tekstgenerering, matematiske tilfældighedsprincipper, interaktivitet, hyperlinks, grafik, animationer og meget andet. Nogle kunstnere har ladet sig inspirerer af computerspillenes æstetik og virkemåder. Disse eksperimenter vil selvfølgelig fortsætte. Men sandsynligvis mere upåagtet, nu da PC-industrien og softwaregiganter sætter alle kræfter ind på at lave en e-bog som minder om en p-bog.
E-bogen vil komme til at spille en selvstændig rolle. Der vil blive et stort marked og der vil med tiden udvikles særligt indhold. Men det er ikke sikkert at fremtidens vigtigste tekster skrives til e-bøger.
Søndag Aften 11/2000
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
