Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
december 2000
Farvel litteraturråd - goddag litteraturråd
Smækkys - og et klask i bagen! Sådan blev afslutningen for Danmarks første statslige råd for litterære anliggender, som i næste uge erstattes af fem nye medlemmer med bl.a. forfatterne Peter Poulsen og Ida Jessen
Litteraturrådet er kommet for at blive. Det må man konstatere efter de første fire år. Det kommende råd får endda større indflydelse end det gamle - og så vil der sikkert blive struktureret om igen.
Det var i 1996 Danmark fik den første litteraturlov og medfølgende Litteraturråd. På forhånd var det usikkert om der var behov for denne nye størrelse i dansk kulturforvaltning og i dansk litteraturliv. Men litteraturrådet har sat sig stærkt i de kulturpolitiske spændingsfelter mellem kunst og marked, mellem privat og offentlig og mellem handling og eftertanke. I dag er der ikke nogen som for alvor stiller spørgsmålstegn ved rådets eksistens. Men måske ved dets fremtidige arbejdsfelter.
Ikke konfliktsky
Litteraturrådet har været igennem mange konflikter i de forløbne fire år. Ikke internt i rådet, men derimod i forhold til andre aktører på den bogpolitiske scene. Hårdest har konflikten med Dansk Litteraturinformationscenter om retten til at styre den mio kr. som bruges til udbredelse af dansk litteratur i udlandet.
I debatten om faste eller frie bog priser, lykkedes det for litteraturrådet at placere sig som en samlende faktor for alle væsentlige aktører i den danske bogdebat. Politisk set skal Litteraturrådet gå den vanskelige balancegang at administrere lovgivning og samtidig stille realistiske krav til forøgelse af ressourcerne.
En del har været utilfredse med, at de ikke fik de ansøgte penge fra Litteraturrådet. Selv bør Litteraturrådet være tilfreds med, at det er lykkedes at forøge det kommende råds budget med 5 mio kr. Denne 50% udvidelse af Litteraturrådets budget må ubetinget ses som udtryk for at kulturministeriet og folketinget har fået stor respekt for rådets hidtidige arbejde. Pengene skal blandt andet bruges til at overvåge det nyliberaliserede bogmarked og til oversættercenteret på Hald Hovedgård.
Farvel til de gamle
Som en række andre danske kunststøtteordninger er der indbygget rotation i Litteraturrådet. 4 år - og så ud.
Afskedsgaven til Litetraturrådet fra Dansk Litteraturinformationscenter var dobbeltbundet. Striden mellem de to parter ender med, at Dansk Litteraturinformationscenters bestyrelse trækker sig og lader vedtægterne ændre således, at det kommende Litteraturråd også bliver bestyrelse for Dansk Litteraturinformationscenter.
Kulturminsiteriet var hurtige til at acceptere denne konfliktløsning - ministeriet havde ikke selv evnet at finde en passende løsning. For det afgående Litteraturråd blev det oplevet som et bagholdsangreb. Beslutningen blev truffet uden at de blev taget med på råd. Beslutningen blev truffet uden diskussion om de øvrige evalueringstemaer der bør være efter fire års eksistens.
Magtpolitisk er der det pudsige i den nu vedtagene løsning, at hvis Litteraturrådet havde foreslået dette, så var det blevet opfattet som imperialisme og magtlyst. Nu får det kommende Litteraturråd større indflydelse - under protest fra det gamle Litteraturråd.
Seriøst bestyrelsesarbejde?
Sammensætningen af det nye Litteraturråd - med blandt andre forfatterne Peter Poulsen og Ida Jessen - offentliggøres i begyndelsen af december. De fem nye medlemmer er kun delvis udpeget efter en viden om de udvidede arbejdsopgaver.
Modellen bygger på en opfattelse af, at de mennesker som udpeges til et kunstnerisk funderet råd også er de rigtige til at deltage i bestyrelsesarbejde. Men funktionerne er væsensforskellige.
At kunne tage stilling til kunstneriske ansøgning og udtrykke kulturpolitiske syn kræver ikke fornemmelse for drift af en virksomhed. Generelt udtrykkes i disse år ønsket om mere professionelt tænkende bestyrelser i kultursektoren. At gøre Litteraturrådet til bestyrelse for Dansk Litteraturinformationscenter er at devaluere betydningen af bestyrelsesarbejdet og kan - hvis man er uheldig - føre til en svækkelse af centret. Eksempelvis har en virksomhed som Litteraturinformationscentret behov for en nogenlunde stabil bestyrelse - ikke total udskiftning hvert fjerde år. Sædvanligvis er det kun kulturinstitutioner med direkte kunstneriske valg som hovedfelt, som skiftes ud gennem tvungen rotation.
En styrelse for Litteraturen
Det afgående Litteraturråd peger i sit testamente på en anden konfliktmulighed: nemlig mellem de litterære uddelinger fra Statens Kunstfond og Litteraturrådets tilsvarende. Begge institutioner uddeler arbejdslegater til forfattere. De forsøæger at tilpasse uddelingerne til hinandens praksis, så man supplerer hinanden fornuftigt. Men der er et reelt strukturelt problem. På samme måde har Kulturministeriet i den kommende lov om billedkunst valgt, at Udsmykningsudvalget i Statens Kunstfond skal knyttes til det nye Center for Billedkunst. Der må komme en reel debat om Sattesn Kunstfonds arbejde i forhold til de kunstnerisk funderede genreråd.
I løbet af det nye Litteraturråds 4 års periode - altså inden 2004 - må der komme en samlet politisk evaluering af Litteraturrådet. Denne kunne udmønte sig i en samlet styrelse for Litteraturen, hvortil knyttes deciderede kunstneriske råd. Administrationen af den vigtigste offentlige litteraturstøtte, uddelingen af bibliotekspengene, kunne også drages ind i en litteraturpolitisk tænkende sammenhæng.
Søndag Aften 12/2000
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
