Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


december 2000


Leksikonline


håtetepekolonskråstregskråstreg:

Mens vi venter på, at Den Store Danske Encyklopædi finder en strategi for internet, tager vi et kig på nogle af dem som har lagt leksika på nettet

Den største danske lekikonsatsning, Gyldendals Den Store Danske Encyklopædi, har givet skiftende signaler til, hvornår man går på nettet. Indtil videre kan man se små og få smagsprøver. Og en netversion kommer vi sikkert til at vente længe på - indtil sidste bind udkommer efteråret 2001.

Når Danmarks største statsstøttede bogprojekt ikke vil komme til os på nettet, så må vi gå andre steder hen. Et passende sted at starte er hos konkurrenten Lademann.

Her har man lagt CD-Rom klassikeren Lademan Leksikon på nettet. Lige nu er der gratis adgang, men efter 20. december koster det 45 kr om måneden at abonnere på Lademann Online Leksikon. Så: det er nu det skal prøves! Men pas på: det er som i bogklubber, du skal afmelde dig, ellers hænger du på den månedlige betaling. Efter nogle få måneder bliver det billigere at købe en CD-Rom.

Det vigtigste ved et onlineleksikon er søgefunktionen. Den er hurtig hos Lademann. Når der kun er et enkelt resultat af søgningen, undrer man sig over, at der skal klikkes yderligere en gang. Og så er der en avanceret søgning, som giver mulighed for at søge i hovedgrupper - uden at man kan finde ud af hvilke hovedgrupper, man kan vælge.

Der er 85.000 artikler. De enkelte artikler er med indbyrdes links, så man kommer hurtigt rundt. Og bliver også nemt rundtosset. Det kunne være rart, hvis siten huskede, hvilke sider man har været på. Artiklerne er indenfor det populærvidenskabelige felt, som Lademanns er eksperter udi. En klar mangel er, at det ikke fremgår, hvornår de enkelte artikler er opdateret. Vi fandt artikler som må være opdateret oktober 2000. Det er slemt, hvis man tror, at alle artikler er så friske.

Norske Aschehoug og Gyldendal står sammen om storenorskeleksikon.no som har 145.000 opslag med 6.000 eksterne links. Store Norske koster 480 kr om året. På web er der kun gratis adgang til ganske få opslag, men der er mulighed for at få 14 dages gratis prøveperiode.

Den svenske Nationalencyklopedin findes komplet på nettet. Der er 180.000 søgeord og mange ekstra funktioner. Pris: 400 sek for et år. Det eneste man kan prøve gratis er, at søge frit under bogstavet i.

I Sverige finder man også Bonniers Lexikon Online. Det er et omfattende leksikon med 65.000 artikler, 7.000 billeder og 1200 eksterne links. Det koster 39 sek for tre måneders prøveabonnement.

Normdannende indenfor onlineleksikon er dog det engelske Encyclopaedia Britannica, som i et år har været tilgængeligt gratis online. Her finder man alle artikler fra det 32 bind store trykte leksikon samt omfattende og kommenteret ekstern linksamling (125.000 websteder) og søgemulighed til 100 millioner websider, dagligt opdaterede artikler fra 70 af de førende internationale magasiner.

Spørgsmålet er om der overhovedet er grund til at vente på Den Store Danske Encyclopædi?

Tidligere håtetepekolonskråstregskråstreg:
Net-ifada
Tip et dødsfald
Jubii Jensen og Opasia Olsen
www.mit-eget-land.nu
WAP en virus
Anti-demokratisk filter
Send en e-duft
Køber Søndagsavisen Gyldendal?
Selvmord á la web
E-dioterne
æ ø å - skal der stå
Ugens virus
Løgn og net
Mød døden på nettet
Søg og du skal finde...måske
www.jeg-hader-dig.nu
Gratis, gratis, gratis, gratis
Hvis Microsoft boede i Saeby
En engel på skærmen
Krig via computeren
Digital konfliktløsning
Filter mod filter
Hvad skal hjemmesiden hedde?
Spøgelsesbyer på nettet
Det kreative 2000-problem

Søndag Aften 12/2000
(revideret ultimo december 2000)

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.