Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


januar 2001


Cultur Clip 01/2001


Ny teaterlov forberedes
Kulturministeriet er nu gået i gang med det forberedende arbejde til en ny teaterlov (Se Søndag Aften Arkiv ). Man kan håbe at debatten vil starte i løbet af foråret. I heldigste fald udsendes et lovforslag til høring før sommerferien - og vedtagelse kan først blive i folketingsåret 2001-2002. En sandsynlig ikrafttræden kan blive 2003.

Metallica vs. Metallika
Rockgruppen Metallica har nogle særdeles driftige advokater. Efter at have scoret stor mediehurlumhej på retssagen mod Napster har Metallicas advokater nu set sig sure på en møbelhandler i byen Waco i Texas. Retsmaskineriet er sat igang for at stoppe møbelforretningen Metallika .
Næste offer må blive de farvefabrikanter, som laver Metallic -farver.

Tysk kulturportal
Tysklands første kulturminister nåede den 31. december 2000 - som sin sidste embedshandling - at åbne Tysklands samlende kulturportal med det noget lange navn www.kulturportal-deutschland.de . Portalen er ikke synderligt omfattende, der er mest statiske oplysninger. Til gengæld er der en sand guldgrube af links, ikke kun til Tyskland, men også resten af Europa.

MP3 i bilen
Hi-Fi entusiaster som begræder kvaliteten af MP3-komprimeret musik, går hårde tider i møde. Ford-fabrikkerne har annonceret, at man fra 3. kvartal 2001 vil installere MP3-afspillere i nogle af de nye biler. Afspillerne kombineres med satellitmodtagere, så man også kan høre radio i bilen. I teorien vil enhver internet-radiostation kunne lægges ind. Og i Danmark vil vi fortsat bygge et nyt digitalt sendenet...

Mae West i lommen
Pocket PCere skal naturligvis kunne mere og mere. Firmaet Filmspeed tilbyder hele spillefilm til brug på Pocket PCere. Foreløbigt har man lagt tre film til gratis download på hjemmesiden. Det er Bruce Lee-filmen Chinese Connection , Dickens A Christmas Carol og gyserklassikeren Nosferatu . Så skulle nogen spørge, hvad du gemmer i lommen, kan du altid hævde at det er Mae West...

Nynazister bruger Napster
Det omstridte fildelingsprogram, Napster, bliver flittigt brugt af tyske nynazister. Det er simpelthen det mest effektive distributionssystem for nazistiske grupper, som er forbudte i mange lande. Det tyske forbud mod nynazister er forholdsvis effektivt og har fået nynazister til at bruge udenlandske servere til deres hjemmesider. Og disse hjemmesider forfølges intenst af det tyske efterretningsvæsen. Men peer-to-peer teknologien, som Napster er pioner indenfor, gør det muligt at distrubuere fra egen PC. Endnu er der ikke retslige afgørelser som forbyder, at man kan være indehaver af nynazistisk musik - og dermed offentliggøre musikken via Napster. Nynazisternes brug af Napster kommer ekstra i fokus, da Napster nu ejes af den tyske mediegigant, Bertelsmann.

År 2000-problem - forsinket i Norge
De norske jernbaner blev 31. december ramt af år 2000-problemet. 29 nyindkøbte tog ville ikke starte den 31. december. Man løste problemet ved at skrue tiden tilbage til 1. december. Den tyske fabrik havde checket 1. januar 2000 - men altså ikke alle datoer i det forgangne år.

Litteraturens spinderåd
Har du undret dig over, at det nye Statens Litteraturråd har en særdeles skæv kønsfordeling, selv om Kulturminsiteriet beder de indstillingsberettigede organisationer om at udpege en person af hvert køn? Forklaringen er dog ligetil:
Ligestillingsministeriet har nemlig givet Kulturministeriet en dispensation fra ligestillingsloven. Begrundelse: der var gået politik i udpegningen :-)


Søndag Aften 01/2001

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 

CulturClip arkiv:

Clip december 2000
Clip november 2000
Clip oktober 2000
Clip september 2000
Clip august 2000
Clip juli 2000
Clip juni 2000
Clip maj 2000
Clip april 2000
Clip marts 2000
Clip februar 2000
Clip januar 2000


Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2005


Check Søndag Aftens engelske boghandel




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2004 Søndag Aften. All rights reserved.