Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
marts 2001
Uden filter, tak
Birkerød sprang ud af skabet - og mange fik pludseligt travlt med at forholde sig til filtre på nettet. Kan moralske problemer løses ved teknologiske fix?
CulturCommentar:
Pludseligt vågnede debattører op: Birkerød biblioteks internet-filter gav anledning til store ord om censur, ytringsfrihed, porno og net-etik. Fra denne plads føjer vi et enkelt ord til: bagstræb.
Birkerøds filter er tilsyneladende langt bedre end de filtre vi har set hidtil - og derfor ikke så let at latterliggøre, som hidtidige amerikanske produkter på dét marked. Og i løbet af få år vil filtrene blive endnu bedre. Det grundlæggende problem vil dog bestå: filosofien bag filtre er at internettets moralske problemer kan løses teknologisk.
Livet var da kedeligt før
Diskussionen om Birkerøds filter afføder ærgerlige misforståelser. Som når dagbladet Politiken hævder, at filteret er for at beskytte børn. Hvorfor er der så også filter i voksenafdelingen? - Argumentationen er selvfølgelig ikke tilfældig. Det ses konsekvent i pornoens historie, at børnene bruges som begrundelse for begrænsninger i voksnes porno-adfærd.
Det er naturligvis et reelt problem for bibliotekerne, at pornokiggeri ved publikumspc'er på biblioteker generer andre lånere. Svaret på problemet er dialog med publikum. Problemet kendes også fra bøger - Sven Hazels omslag er stærkt provokerende for mange - og mange bogomslag kan være vel saftige.
Nogle debattører har sagt, at Birkerøds filter begrænsede ytringsfriheden. Det er selvfølgelig noget vås. Ytringer begrænses ikke - for websiden er jo derude et sted. Nej, det er bibliotekernes informationsfrihed der er på spil. Retten til fri og lige information - et krav danske biblioteker aktivt fremfører i den internationale biblioteksdebat.
Bibliotekerne har en årelang tradition for at tilvælge materialer: bøger, aviser, musik, billedkunst og video. Valget er altid foregået manuelt. Selv Birkerød bibliotek køber ikke per automatik samtlige bøger der nævner byens navn. Blade og aviser bestilles for hele år - uden at man kender det eksakte indhold. Og har det lokale bibliotek fravalgt en bestemt bog, så kan man alligevel reservere et andet biblioteks eksemplar gennem det lokale bibliotek - også Weekendsex.
Der er rigtigt mange, som er bekymrede over al den porno der er på nettet. Der er forbavsende få som diskuterer hvorfor så mange mænd har lyst til at se afklædte skærmpiger. Var livet så kedeligt før internet?
Bagstræb
Men diskussionen om filtersoftware peger mod den hidtidige anvendelse af internet. Hvad med de mange som har etableret gratis e-post adresse via bibliotekets pc'er. Må de kigge på modtagne pornobilleder? Eller skal biblioteker også have filtre til at checke e-post?
Og de omstridte fildelingsprogrammer, som Napster og Gnutella, viser næste udviklingstrin. Disse programmer bruges allerede i dag til at udveksle nazistisk musik, pornobilleder - og sikkert også filmklip. I dag virker disse programmer ikke medmindre man downloader og installerer software på den enkelte pc. Det kan der være gode funktionelle grunde til at nægte tilladelse til på biblioteker. Men det varer ikke lang tid førend disse programmer findes i udgaver, som ikke kræver lokal installation. Hvis bibliotekerne ønsker at filtrere dette indhold, må man nok stille sig op i køen bag musikindustrien og filmindustrien, som har problemer nok med at finde løsninger der kan blokere brugernes frie og uhæmmede adgang til alle de bits som brugerne vil have.
Filtrene er udviklingsmæssigt 5 år efter nettets udvikling. Alle filterinitiativer vil derfor teknologisk pege bagud. Men de vil også moralsk pege bagud. Samfundets moralske problemer kan ikke løses gennem teknologiske fix. Man må i stedet bruge tid til dialog, samtale og vise respekt for mangfoldighed. Ved publikumsskranken, på nettet og hvor diskussionen iøvrigt er.
