Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
maj 2001
Den sidste standardkontrakt
Forhandlingerne mellem forfattere og forlæggere om en ny såkaldt normalkontrakt er brudt sammen.
Søndag Aften spår, at parterne finder sammen igen - blot for at underskrive det som bliver den sidste standardkontrakt
Efter sammenbruddet i forhandlingerne mellem forfattere og forlæggere var udtalelserne sjældent skingre. Parterne er langt fra at forstå hinanden.
Men egentlig er opgaven relativt simpel: de nye frie bogpriser har ført til det nye prisbegreb, cirkapriser. Cirkapriserne fører til en hidtil ukendt usikkerhed om, hvad de faktiske priser bliver. Og da forfatternes indtjening hidtil har været en fikseret procentsats (15%) af bogens nettopris, så skal der laves et nyt regnestykke.
Begge parter udtrykker som udgangspunkt, at forholdet mellem forfatter- og forlagsindtjening skal være som hidtil. Det tekniske problem er dog, at cirkaprisen medfører en ny mulighed for risiko ved udgivelser - og en ny mulighed for øgede indtægter. Og både forlæggere og forfattere ønsker at minimere risiko og maksimere gevinst. En simpel interessekonflikt - som det kendes fra alle andre forhandlingsspil.
Trods de skingre udsagn fra parterne, er der ikke nogen grund til at tro at parterne ikke vil finde sammen. Forhandlingen handler om at finde en model for business-as-usual. Det vil kræve stærk uprofessionalisme fra begge sider af bordet, hvis det ikke lykkes. I kulissen gør parterne nemlig klar til et økonomisk set langt vigtigere slagsmål om de elektroniske rettigheder til forfatternes værker.
Hvordan skal den nye kage deles?
I diskussionen om de elektroniske rettigheder har de danske organisationer et godt skræmmebillede på den anden side af Øresund. Her brød forhandlingerne om de elektroniske rettigheder sammen for snart fem år siden, siden har der ikke eksisteret nogen standardaftale mellem forlæggere og forhandlere. Rettighedsaftaler forhandles for hver enkelt udgivelse. Det er som hoveregel ikke kompliceret - men hyppigt sker forhandlingerne med juridisk bistand. Dette har været økonomisk krævende, især for de små og mellemstore svenske forlag. Advokatudgifterne er vokset kraftigt for den samlede svenske bogbranche.
I disse år kan man skimte en række forhold som vil ændre bogmarkedet i fremtiden - og som også vil påvirke forholdet mellem forlægger og forfatter. Diskussionen om normalkontrakter bygger på den antagelse, at der findes noget man kan kalde normalbøger.
Normalkontrakterne er formuleret som en kontraktlig aftale mellem lige parter. I realiteten opleves en kontrakt af forfatteren som en slags ansættelseskontrakt. Forlaget ses som arbejdsgiver (med penge) og forfatteren som arbejdstager (uden penge). Det er et ulige magtforhold, som ikke fremgår af kontrakten.
Til forskel fra det øvrige arbejdsmarked fastsættes forfatterens honorar helt uafhængigt af timeforbrug. Alt forfatterarbejde går til at lave eksemplar nr. 1 - resten af bøgerne er bare kopier.
De elektroniske bøger vil blive mere varierede i formen end vi kender det fra papirbøger. Først vil elektroniske bøger være et biprodukt, senere bliver det selvstændige produkter - med stærkt variabelt indhold.
Udgifterne til trykomkostninger falder for en del produkter. Derfor kan det for visse grupper af forfattere svare sig at overtage nogle af forlagenes roller.
En bog er ikke kun en bog, men indholdet kan bruges i mange sammenhænge. Visse forfattere kan have interesse i at sælge delelementer - til alle mulige: sponsorer, teleselskaber, IT-industri og andre som kan bruge branding af forfatternavnet. På sammme måde som en del forfattere i dag primært lever af foredrag, kan foredragsarrangører have interesser i bogbranchen. Man kunne kalde det for konvergens omkring tekster, afhængigt af teksternes genre, form, kvalitet og indhold.
Naturligvis vil der være en række forhold vedrørende ansvar, ophavsret, samarbejdsformer etc som skal med i alle kontrakter. Men det helt centrale i den nuværende standardkontrakt, faste afregningsmodeller, vil udfases.
Stærke forfattere vil true med at bryde ud af den gamle forlagsmodel - som Jan Guillou, som i Sverige har startet det egne Piratförlaget. På Piratforlaget får forfatterne 50% i royalty - efter betalte trykudgifter.
Andre forfattere vil knyttes til mellemhandlere og atter andre forfattere vil stille langt mere præcise krav til for eksempel markedsføringen af bøger. For sælgende forfattere har markedsføringen en helt central økonomisk betydning. Derfor er det oplagt at knytte markedsføringskontrakt ind i forlagsaftalen.
Disse års ændringer i bogproduktionen vil føre til helt nye rolledelinger. Nogle vil arbejde uændret videre og få en god udvikling ud af det - andre vil afprøve de mange nye muligheder. Fremtidens bogmarked bliver ikke normalt - og slet ikke til standardiserede produkter.
Søndag Aften 05/2001
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
