Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


maj 2001


Pladesalget svækkes


Det globale musiksalg faldt i år 2000. I Danmark steg antallet solgte enheder dog med 6,5%

På verdenplan blev der solgt 1,2% færre plader og bånd i år 2000 i forhold til året inden. Totalt blev der solgt 3,5 mia enheder - CD'er, grammofonplader, bånd, minidisc og hvad der ellers findes af medier til at transportere musik på. Altså knap ½ enhed pr. verdensborger. Det fremgår af årsstatistikken for 2000 offentliggjort af ifpi, pladeselskabernes internationale sammenslutning.

Napster dræber singlen

Det samlede globale tal repræsenterer mange forskellige udviklingstendenser.

I USA, som står for 40% af verdensmarkedet, faldt antallet solgte enheder med 5%. Det amerikanske fald forklares primært med den almindelige økonomiske tilbagegang i USA. Salg af singler er faldet med hele 46%, dette kan entydigt forklares med de gratis muligheder for at downloade musik fra internet. På verdensplan faldt single-salget med 14%. Faldet i single-salg kan ses som et tydeligt forvarsel om, at single-CDen om få år vil være helt marginaliseret.

Europa overhaler USA

På verdensplan steg salget af CDer med 2,5% til 2,5 mia. Dette skyldes i høj grad en stigning på 5% i Europa. Samlet set sker der i disse år en forskydning mellem USA og Europa, så det europæiske marked i løbet af få år vil overhale det hidtil dominerende amerikanske marked.

I Europa er tendenserne stærkt varierende. I Frankrig og Tyskland faldt salget med 1%, mens det steg med over 6% i England, Sverige og Danmark. Den danske stigning var på 6,5%.

Fra alle europæiske lande meldes om stigende piratkopiering af musik.

Søndag Aften 05/2001

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.