Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


juni 2001


Kontroversiel japansk historiebog


I Japan redigeres lærebøger af Ministeriet for Undervisning, Kultur, Sport, Videnskab og Teknologi. Redigeringsarbejdet er lukket for offentligheden og forestås af undervisningsministeren og dennes rådgivere alene

Ministeriet for Undervisning, Kultur, Sport, Videnskab og Teknologi har netop afsluttet redigeringsarbejdet af en historiebog, hvis ordlyd har vakt furore dels i visse grupper i Japan og dels i Kina og Korea, som Japan førte krig mod.

Forfatterne til den kontroversielle historiebog er en gruppe, der kalder sig Forening af skribenter af ny japanske historiebøger. Noget af det som har vakt mest kritik i offentligheden er udsagn som:

  • Det virkede naturligt, at Japan skulle overtage Korea og at
  • De asiatiske folk ventede på, at en krig skulle udbryde for at undslippe 400 år med europæisk herredømme og slaveri.

Følgende påstande blev ikke godkendt:

  • Japans overtagelse af Korea var ikke i strid med international lovgivning og
  • Nanjing Massakren var for intet at ligne med Nazi Tyskland

Kritiske røster i Japan hævder, at forfatterne til lærebogen omtaler Japans krigsaktiviteter i ulige rosende vendinger. Især har japanske historielærere udtrykt modstand mod at undervise i en bog, som de mener, er farvet.

Forfatterne af historiebøgerne forsvarede sig mod kritikken ved at sige, at den sædvanlige fremstilling af Anden Verdenskrig – hvor Japan bliver omtalt som en aggressiv krigsmagt – er masochistisk og marxistisk.

Diplomatiske reaktioner

Det officielle Kina og Korea reagerede omgående på godkendelsen. Den kinesiske udenrigsminister indkaldte den japanske ambassadør til hastemøde, hvor han udtrykte håb om, at Japan ikke ville foretage handlinger, som kunne skade forholdet mellem de to lande. Den koreanske regering mindede Japan om den enorme skade, Japan forårsagede på koreansk kultur, da koreanerne blev tvunget til at tale japansk og udtrykke loyalitet med den japanske kejser i de 35 år (1910-45), som okkuperingen varede.

Den japanske regering forsvarede sig med, at japanske skoler har otte historiebøger at vælge imellem, og at de derfor ikke er tvungne til at bruge den nyeste. Dertil kom de med en udtalelse, som forvirrede debatten noget, da en officiel talsmand sagde, at de perspektiver og synspunkter, som Undervisningsministeriet har godkendt, deles ikke nødvendigvis af den japanske regering.

Fodbold-VM i skyggen

Japans forhold til de to lande er stadig anstrengt, da flere spørgsmål om krigserstatninger stadig ikke tilendebragt.

Kina ønsker en officiel anerkendelse af og økonomisk kompensation for Nanjing massakren. Nanjing er en by i det østlige Kina, hvor, ifølge den kinesiske regering, japanske tropper myrdede 300.000 civile i 1937. I den kinesiske bevidsthed er Nanjing selve symbolet på krigen og et meget omtåleligt emne, både på nationalt og personligt plan.

Korea kræver økonomisk kompensation til 100.000 kvinder, som blev tvunget til at give seksuelle ydelser til japanske soldater. Endvidere er der også krav om kompensation til titusind koreanske soldater, som de japanske tropper brugte som slaver i ammunitionsfabrikker.

Japan og Korea er begge værter ved Verdensmesterskabet i fodbold i 2002. Forholdet mellem de to værtsnationer har i den senere tid været plaget af trakassarier om, hvis navn skal stå først på merchandiset, altså enten Japan-Korea eller Korea-Japan.

Startskuddet til finalerunden i Verdensmesterskabet i 2002 lyder omtrent tre måneder efter, den nye historiebog er blevet taget i brug.

Søndag Aften 06/2001

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2005






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2006 Søndag Aften. All rights reserved.