Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
juni 2001
Livet efter Napster
Fildelingstjenesten Napster er sendt til tælling. Men de mange arvinger vil videreføre den gratis fildeling. Kan piratkopiering via nettet overhovedet standses?
Musikfildelingstjenesten Napster er ikke knock-outet, men i hvert fald sendt til tælling. Efter talrige (nærmest utallige) retslige møder og afgørelser har Napster lagt et filter ind i tjenesten, så ophavsmændene kan kræve sange filtreret ud af Napsters søgesystem. Kreative hoveder forsøgte at få brugerne til at omdøbe de ophavsretsbeskyttede musikfiler, så Beatles blev til eatlesb. Andre har udnyttet, at pladeselskaberne kun har beskyttet de enkelte sange - og har derfor lagt hele CD'ere ind under titlen "Entire (pladenavn)". Der er stadig lidt at finde på Napster, men det er småt i forhold til fildelingstjenestens storhedsperiode. Fra marts til april faldt antallet downloadede sange med over en milliard! Og en fildelingstjeneste med færre og færre brugere, dør meget hurtigt. Napster er blevet aldeles nyttesløst for de som vil have gratis musik via nettet.
Klonerne kommer
Musikindustrien er tilfreds - men må se frem til mange nye kampe. Napster har nemlig født uendeligt mange kloner, som forsøger at gentage succesen.
Hvis succes måles på antal involverede advokater, så må Aimster stå som klar arvtager efter Napster. Recording Industry Association of America har allerede lagt sag an mod Aimster - påstanden er at servicen er den samme som Napster. Og funktionerne er i høj grad sammenlignelige. Aimsters fordel er, at man tilbyder udveksling af meget andet end mp3-filer. Alle slags filer kan flyve gennem Aimsters netværk. Aimster er også i højere grad end Napster bygget op som et udvidet chatroom. Napsters chatfunktion var i realiteten blot pynt i forhold til den massive fildeling der foregik.
Napigator er ikke et fildelingsprogram, men derimod samlet liste over Napster- og Napsterlignende-servere. Her kan man manuelt vælge den Napster-server som passer bedst til ens behov. Oversigten omfatter også enkelte Napster-kloner, som bruger Napster-programmet men ikke styres af virksomheden Napster. Med Napsters bratte fald er Napigators dage også ved at være talt. Tjenesterne er afhængige af mange brugere samtidigt. Og der er ikke meget ved en samlet liste over servere, hvir der ikke er nogen som bruger disse servere.
Vi vil også have spil og video
Med Napsters vanskeligheder er fremtiden blevet mere lys for Gnutella. Ligesom Napster er Gnutella en fildelingstjeneste, hvor den enkelte bruger først skal hente en program. Men når programmet er installeret på din PC, så foregår søgningen direkte mellem de mange brugere. Trafikken går altså ikke gennem en central server.
Gennem Gnutella kan man søge efter alt muligt på andre brugeres pc'er - altså ikke kun musikfiler. Der er eksempelvis en meget stor trafik af software, spil, fotos og video via Gnutella.
Gnutella er udviklet som open source og derfor frit tilgængeligt for udviklere. Den oprindelige Gnutella er ikke videre brugervenlig. Men der er lavet en række velfungerende Gnutella-programmer, som har en mere venlig og lettilgængelig brugergrænseflade.
Absolut stærkest står Gnutella-programmet Bearshare, som dog kun findes til Windows. Macbrugere, Linuxbrugere og andre kan med fordel bruge Javaprogrammet LimeWire.
Bearshare er først og fremmest mere overskueligt og søgningen lettere at forstå. Og man kan have op til 16 søgninger igang samtidigt.
Begge programmer kan downloades gratis. ToadNode er et tredje alternativ - det er glimrende, hvis man sidder bag en firewall, som forhindrer at man kan bruge de andre programmer!
En klar fordel ved Gnutella-programmerne er, at de - uanset program og brugerflade - søger blandt de samme. Som bruger bliver man altså ikke begrænset i valgmulighederne.
Mojonation forsøger at tage højde for det problem, at der er mange Napsterbrugere som kun henter musik, men ikke selv tilbyder musik. Mojonation har etableret en særlig betalingsform, en Mojo. Desto mere musik man stiller til rådighed, desto flere Mojos får man. Og disse Mojos kan bruges til at "købe" musik fra andre. Der er altså ikke penge involveret, men Mojo sikrer at deltagerne faktisk deler og ikke kun henter musik. Mojonation ville stå stærkt, hvis det var det eneste program på markedet. Men med de mange andre fildelingstjenester får Mojonation svært ved at slå igennem.
At abonnere på musik
De store pladeselskaber vil i løbet af i år lancere fildelingstjenester baseret på abonnementsbetaling. BMG, som har investeret store penge i Napster, har annonceret at en ny version af Napster til juli. Lige nu markedsfører man en gratis testversion af det nye Napster. Man kan forvente at det nye Napster vil starte med en gratisperiode - for at få kunderne til at genaktivere deres programmer - og så vil man efter kort tid indføre en månedlig abonnementsbetaling.
Sony og Universal/Vivendi har annonceret en egen abonnementstjeneste, Duet. Time Warner - og dermed Warners og EMI - har gennem fusionene med USAs største internetudbyder, AOL, i forvejen er abonnementsskare på 30 mio brugere. Man må forvente, at AOL/Time Warner også lancerer en abonnementstjeneste.
Pladeselskabernes abonnementstjenester vil naturligvis afskrække nogle brugere, som gerne vil have alt gratis. Men mange mennesker betaler gerne for kabelfjernsyn gennem abonnementer, musikabonnementer kommer til at svare til kabelTV-tjenesterne. Et reelt problem for pladeselskaberne er, at den almindelige musikforbruger ikke er loyale overfor pladeselskaberne, men er interesseret i bestemte musikere. Der er ikke noget ved at abonnere på en tjeneste, hvis favoritmusikken ikke er der. Derfor vil der også opstå abonnementstjenester, som er uafhængige af pladeselskaberne.
Sådanne nye, uafhængige mellemhandlere er på vej.
Popwire.com er en af disse. Målet er at finde talenter, afprøve disse på nettet - og hvis der er bid, så videreformidle kunstnerne til regulere pladeselskaber. Et af Popwires eksempler er den svenske dance-duo Trance Control, som blev downloadet mere end 2,5 mio gange. Popwire nævner selv 17 bands som har fået pladekontrakt gennem tjenesten.
Peoplesound.com er en stor engelsk download- og markedsføringssite. Man stiller tusindvis af mp3-sange til rådighed gratis - med formål om at opnå salg entan af pladerne - eller markedsføring af kunstnerne. Disse nye mellemhandlere er ikke banebrydende, men gode eksempler på nye mellemhandlere i musikindustrien.
Napsters voldsomme dyk har givet stor vækst til Gnutella-programmerne. Pladeselskaberne har dermed gjort sig selv en bjørnetjeneste. Da stort set al fildelingstrafik var hos Napster, var det overskueligt at ændre Napster og få kontrol med abonnements- og copyrightsystemerne. Gnutella-programmerne kan pladeselskaberne ikke få styr på. Gnutella-programmerne fungerer uden juridisk person og heller ikke via bestemte servere. Der er ikke nogen at sagsøge. De brugere som går over til Gnutella, kommer måske aldrig tilbage til pladeselskaberne.
På længere sigt er det pladeselskabernes håb, at der kan etablere effektiv copyrightstyring. Mange mindre virksomheder arbejder på at udvikle software til Digital Rights Management (DRM). Men der er endnu ikke præsenteret et DRM-system som kan beskytte copyright 100%. Plade- og softwareindustriens fælles indsats, SDMI, som blev startet i 1999 og som skulle have været klar i 2000 - er indtil videre strandet.
Der arbejdes også på at udvikle spionsoftware. Copyright.net har eksempelvis udviklet spionsoftware, som rapporterer, hvad der ligger på de enkelte harddiske. Der kræves ikke mange mediebevågede retssager, som den danske mp3-sag, førend den almindelige borger bliver skræmt fra piratkopiering. Copyright.net har et særligt felt, som man kalder Scream Marketing.
Når man en skønne dag vil skrive musikhistorie om 2000-2001 vil man sikkert skrive om Napsters korte liv og død. Det åbne spørgsmål er, om copyright-betalingen ogsås aflives i disse år.
