Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
juni 2001
Ophavsretslov uden virkning
Et enigt folketing har trykket på pauseknappen i den danske diskussion om digital kopiering. Mens lovgiverne holder pause, sunder kunstnerne sig - og masseprivatkopieringen fortsætter
CulturCommentar:
Efter et par års tilløb vedtog Folketinget i maj en opblødning af den stramme danske lovgivning, som hidtil forbød enhver form for digital kopiering uden udtrykkelig tilladelse fra rettighedshaverne. Den massive udbredelse af CD-brændere og CD-R-medier gjorde udslaget. Lovgiverne måtte rette sig efter markedet og forbrugsmønstret. Til stor irritation for kunstnerne.
Fremover er det tilladt for private at kopiere en musik-CD. Dog med et par begrænsninger, som kom sent ind i det politiske forhandlingsforløb.
Det indsnævrede privatbegreb
Folketinget valgte at snævre ophavsretslovens almindelige bestemmelser om kopiering til private formål ind til at det kun er lovligt til personlig brug indenfor en husstand. Det bliver op til domstolene at fortolke, hvordan det nye ophavsretslige begreb personlig brug skal fortolkes og afgrænses. Men det typiske eksempel indenfor rammerne vil være, at man kan kopiere en CD, så man også kan have den liggende i sommerhuset, i bilen eller til den transportable mp3-afspiller. Eller så begge børn ikke behøver købe den nye med Creamy, men man kan nøjes med at købe et eksemplar og kopiere dette til det andet barn. Afgrænsningen af en husstand er også op til domstolene, men giver næppe de helt store vanskeligheder.
Originalen skal være lovlig
Endelig besluttede folketinget at en kopi først er lovlig, når originalen også er lovlig. Denne præcisering i loven er logisk nok - den kan eksempelvis sammenlignes med straffelovens hæleri-bestemmelser. Men for hæler-varer er også den mulighed at borgeren kan være i god tro.
Problemet - som bliver domstolenes - er at gøre det klart, hvilket ansvar den enkelte borger har for at sikre sig at originalen er lovlig. De kommercielt piratfremstillede CD'ere, som eksporteres i store tal fra en række østeuropæiske lande er ofte så godt fremstillede, at det vil være vanskeligt for den almindelige borger at se om det er en piratudgivelse.
Det samme gælder musik gjort tilgængelig via internet. Til dette problem lyder teksten i lovens bemærkninger:
I forbindelse med kopiering af værker fra f.eks. Internettet vil det ofte være særdeles vanskeligt at konstatere, om de værker, som findes på forskellige websites, er gjort tilgængelige med ophavsmandens samtykke. Det vil derfor i sådanne situationer ikke være rimeligt at pålægge den private bruger en særlig undersøgelsespligt. Er den pågældende imidlertid blevet bekendt med, at værkerne er lagt ud på nettet uden samtykke fra ophavsmanden, vil den pågældende efter omstændighederne kunne ifalde ansvar.
Loven indfører altså en slags gult kort for overtrædelser. En ny interessant foreteelse. Det fremgår ikke i lovens bemærkninger, hvordan - eller hvem - som kan uddele dette gule kort. Umiddelbart må man antage, at den enkelte borger skal være gjort bekendt med den konkrete ophavsretskrænkelse - eksempelvis af ophavsretshaverens repræsentanter. Men disse repræsentanter har almindeligvis ikke de ressourcer eller redskaber der skal til for at vide, hvad den enkelte borger foretager sig.
Borgeren kan eksempelvis hævde at være i god tro med hensyn til den omdiskuterede fildelingstjeneste Napster. Napster er financieret et af de store pladeselskaber, BMG og Napster har i samarbejde med pladeselskaberne lagt et filter ind som har fjernet langt størstedelen af musikken. Det der er tilbage på Napster må således være med samtykke fra ophavsretshaverne?
Det ser ud til at blive en vanskelig bevisførelse for at nå frem til et gult kort. Og derefter kan borgeren måske blot bruge en anden website med en anden formulering af ophavsreglerne - og hævde at dette havde hun ikke fået gult kort for. Lovens krav om lovlige filer viser god vilje til at beskytte kunstnernes værker - men vil sandsynligvis ikke få retslige konsekvenser.
Vi kopierer til bilen via nettet
Iøvrigt forekommer sammenhængen mellem de to indskrænkninger - personligt i husstanden og lovligt forlæg - ikke helt indlysende. Hvis man kopierer indenfor husstanden er kopiering via websites næppe det almindelige mønster. Det gøres hurtigere og nemmere uden at involvere teleselskabernes ledningsnet. Eller mere direkte: lægger man musik på en website er der tale om en offentliggørelse, som udelukkende har til formål at gøre materialet tilgængeligt udenfor husstanden. De to begrænsninger i loven modarbejder således hinanden. Med loven i hånden kan man hævde, at det er tilladt at hente en musikfil fra nettet, blot man er i god tro med hensyn til ophavsretsforholdene. Man kan derimod ikke - i god tro - gøre musik tilgængelig for andre, medmindre man har tilladelse fra ophavsretshaverne.
Lov uden virkning
Den ændrede ophavsretslov legaliserer en del af den piratkopiering som finder sted. Men loven kommer næppe til at ændre noget som helst i befolkningens kopieringsmønster. Vi har derfor fået en ophavsretslov som erkender, at loven bliver brudt hver dag af mange mennesker. Det er et klart brud på tidligere ophavsretslove og et klart brud på en af de almindelige retsforeskrifter, nemlig at love skal kunne kontrolleres og overholdes. Den nye ophavsretslov vil ikke blive kontrolleret og vil ikke blive overholdt.
Loven er vedtaget af et enstemmigt folketing. Det må siges at være godt parlamentarisk håndværk af kulturministeren at skabe enstemmig opbakning om en lov. Men det er samtidigt tankevækkende, at samme lov vækker store følelser både hos kunstnere og hos de mange musikelskere, som kopierer løs. Folketingets enstemmighed afspejler ikke en folkelig enstemmighed. Snarere er pause i debatten, en stilhed før stormen.
Tom Ahlberg ansvarshavende redaktør
Søndag Aften 06/2001
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
