Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
juli 2001
Vi konvergerer, vi konvergerer
Konvergens er blevet tidens løsen. Alle de nye teknologier smelter sammen, og det gør virksomheder og markeder også
Smag på ordet konvergens, for du kommer til at høre og læse det ord mange gange i de kommende år. I kulturpolitisk kontekst dækker ordet den flerdimensionelle sammensmeltning af teknologier, aktører og markeder, som præger væsentlige dele af kultur- og medieindustrien i disse år.
Teknologisk dækker konvergens sammensmeltningen mellem forskellige apparater, eksempelvis at man kan sende e-post med mobiltelefonen. Men først og fremmest, at forbrugerne i de kommende år vil blive bombarderet med nye produkter, som kombinerer funktioner fra nu-kendte apparater: mobiltelefonen og den håndholdte computer (palm), internet og fjernsyn, radio og internet, gameboy og internet, fjernsyn med e-postfunktion, for ikke at nævne køleskabe, vaskemaskiner etc. etc. Først og fremmest har forbrugerne mærket konvergensen ved at samme kabler kan bruges til mange forskellige formål. For mange var telefonkablets brug til data, internet, den første øjenåbner.
Denne konvergens er dobbeltsidig: samtidigt med at det enkelte apparat, for eksempel fjernsynet, vil kunne bruges til flere funktioner, vil der også blive udviklet flere og flere specielle apparater. Playstation og andre spilkonsoller er et eksempel på særlige apparater, som teknologisk set kunne kaldes overflødige, men som alligevel er så velegnede til særydelsen, at der er plads til disse på markedet.
Aktørerne konvergerer blandt andet gennem virksomhedssammenlægninger og nye stærke alliancer. America Onlines køb af Time Warner er det mest markante eksempel. Men også de skandinaviske opkøb og fusioner eksempelvis omkring Schibstedkoncernen, Berlingske Tidende, AOK, SOL (Skandinavia OnLine) er et klart eksempel på konvergens blandt aktørerne. Danmarks Radios svar på dette er blandt andet sammensmeltningen af nyhedsredaktionerne.
Tendensen til konvergens styrkes af en række andre faktorer, så som globaliseringen, individualiseringen og interaktivitet.
De nye teknologiske ydelser vil levere et indhold til os, som i stigende omfang er uafhængigt af nationale grænser. Og vi vil i større omfang kommunikere på tværs af grænserne.
Den enkelte borger vil stille større individuelle krav til de ydelser hun køber: den individuelle netportal, selv sammensætter sit TV-kiggeri, bestiller film og bøger on-demand.
Og flere og flere ydelser lægger op til interaktivitet, hvor modtagerollen ændres radikalt i forhold til det gamle broadcasting-begreb.
