CulturCronik:
Af Steven Snedker
Hvorfor ikke dele, når nu vi har opfundet teknologien til
det? Tanker om deling, kopiering og musikbranchen
Musikbranchen er ineffektiv og vil dø
En dag vil musikbranchen nok fatte, at skiveskubning
ikke er en forretningsmodel, der holder evigt. Lad mig forklare.
I den knap så digitale verden er information knyttet til et
objekt.
- Man kan ikke læse en bog uden at skulle have en klump papir.
- Man kan ikke læse et blad uden at skulle have en klump papir.
- Man kan ikke høre musik uden at skulle have en sølvskive.
I den computerbaserede, netværksforbundne verden skal man
ikke have et nyt objekt for at få ny information. Man
skal ikke putte noget ind i sin maskine for at få plads
til en ny bog eller et nyt stykke musik.
Man har alt, hvad man skal bruge i forvejen.
Udbyderne af information må indse, at muligheden for at
tjene penge på at sælge papirklumper og sølvskiver
sammen med information ikke kommer til at vare evigt.
De må også indse, at tingenes nuværende tilstand, ikke er
den optimale situation for kunderne eller samfundet som
helhed. Og at samfundet ikke kan beskytte deres
cd-single salg de næste 70 år.
Vi er i en omstillingsperiode, og de eneste sikre
konklusioner er
- Effektiv distribution vil vinde over ineffektiv
distribution.
- Den pris forbrugerne af indhold vil betale i fremtiden
må blive lavere pr. enhed end den er nu.
- Ingen har fundet en god, objektløs måde at tjene penge
på.
Jeg er musiker. Hvem er mine venner?
Hey Steven! 2.000 solgte cd'er til 150 kroner stykket. Det er 300.000 kroner. Ikke dårligt gået af et lille band. Din rige gris.
Men sådan er det jo ikke. Af de 300.000 kroner mine cd'er har omsat, er de over 280.000 kroner blevet ædt op af ineffektiv distribution. De har glædet skattefar, detailhandlen og betalt penge til lys og kontorer i København K. for et par pladeselskaber.
Selv har jeg ikke rigtig set nogen penge. I de få tilfælde hvor pladeselskaberne har sendt en troværdig og timelig afregning, har det været Forrest Gump-regnskaber, der tydeligt har vist, at pladerne har tabt penge. (Mere kreativ afregning).
Jeg har knapt ord for hvor ineffektiv distributionen af pladerne er, og hvor ..hrm.. særpræget afregningen er.
At blive udgivet på et gammeldags pladeselskab var den eneste mulighed i 1994, da vi begyndte. Det har også haft nogle fordele. Musikkulturen ser stadig sådan ud, at ens musik får mere respekt og presseomtale og bliver spillet mere i FM-radioer, hvis den er udgivet på et gammeldags forlag. Men for et lille band med smal musik, betyder det ikke det store. Og betydningen er faldende.
Lige nu ser bandets venneliste vist sådan ud:
- Lytterne (det er for oppisket og latterligt st kalde dem fans). De er en af grundene til, at vi spiller musik og de har altid opført sig fornuftigt. For tiden hjælper de også med at sprede budskabet om den afdæmpede funktionærmusik fra Danmark.
- KODA. Vi har overgivet forvaltningen af vores ophavs/udnyttelsesret til organisationen KODA. De har altid sørget for at vi rent faktisk fik en ikke ueffen sum penge, når vi spillede live eller blev spillet i radioen. Jeg glemmer sent dengang vi kørte 60.000 KODA-sanktionerede kroner hjem på 45 minutter på Roskilde-festivalen. Lige nu gør KODA det dog umuligt for os, at net.publicere den musik, der allerede er udgivet på de gamle musikforlag. Men KODAs medlemmer vil sikkert snart finde ud af, at skiveskubbernes og musikernes interesser ikke nødvendigvis er de samme.
- Musikforlagene? Vi gav dem lys, varme og eksistensberettigelse. De gav os...
De udgav, indpakkede og distribuerede vores musik. Det skaffede os nogle koncerter. Men prisen blev høj. I Swimwear Catalogue har vi nogle rigtig gode hits, der for evigt - eller i hvert i fald i vores levetid - er låst til et forlag, der intet gider at gøre med dem.
Bemærk i øvrigt, at disse synspunkter ikke kun kommer fra små bands. Pete Townsend (fra The Who), der har solgt mange tusinde gange flere plader end Swimwear Catalogue, er også blevet træt af den gamle musikbranche.
Konklusion: lytterne er vore venner. KODA er vore ven. Musikforlagene ligger det lidt tungere med.
2*9 Løse tanker om kopiering og deling
Disse tanker vedrører både mit virke som musiker og som chefdesigner af DVDel.
1. Uautoriseret kopiering har sine lyse sider. Musikken eller teksten når et nyt publikum, og selv folk uden penge kan få del i fin kultur.
2. Uautoriseret kopiering har sine lyse sider. Den gamle distributionsform har aldrig kunnet sprede japansk hiphop til Tølløse eller levere gode Live-koncerter med ens yndlingskunstnere. Vi spillede en rigtig god koncert i Amager Bio sidste år. Men det gamle system, kan ikke gøre noget med den. Alan Stivell, Cyberaktif og Van Morrison har lavet forrygende koncerter, der aldrig er udkommet. Autoriseret, altså.
3. Jeg er musiker. Men jeg kan ikke se, at det giver mig ret til at bestemme over andre folks ejendom. Hvis folk har købt udstyr for 10.000 kr. og helst vil modtage musik med det, kan jeg ikke se, at jeg har ret til at kræve af dem, at de støtter en gammeldags distributionskanal. En langsom, besværlig og fordyrende distributionskanal.
4. Kampagnen for at holde liv i den gamle distributionskanal er latterlig. Hør engang:
Har du selv eller kender du nogen, som ligger inde med ulovligt kopieret musik, filer hentet fra internettet eller lignende, så har du nu muligheden for frit lejde mens Musikbranchens kampagne "CD pirater straffes" er i gang.
[...]
Gør dig selv den tjeneste at aflevere ulovligt kopieret musik, CD'ere etc. Og hvis du har venner og bekendte, børn eller familie, som du ved ligger inde med ulovligt kopieret musik, så oplys dem om denne mulighed og konsekvenserne for en cd-pirat.
Send ulovligt kopieret musik til:
IFPI Danmark
St. Strandstræde 9
1260 København K
og mærk kuverten "Frit lejde".
Bemærk:
Frit lejde gælder kun såfremt:
Der ikke allerede er indledt sag mod dig.
Der ikke er kopieret musik for større beløb end 10.000 kr.
Fra http://musik.netch.dk/pirat/fritlejde/main.html.
Oversat: Har du hjemmebrændt? Send en flaske snaps ind. Betal selv portoen. Skriv tydelig afsenderadresse på.
Med andre ord: vi tror, at du er idiot.
Musikbranchen viste sig ekstra latterlig noget tid efter kampagnen. Den 14. februar 2001 fortalte skribenterne på Politikens Internet-tillæg alverden præcis hvor mange filer de havde downloadet fra Napster, og hvad de bedst kunne lide. Musikbrancens reaktion: ingen.
De tør vist kun gå efter fattige teenagere i Østjylland. Selvom de ikke viste videre til bare halvt så mange filer som Politikens skribenter udbød til alverden fra deres egne harddiske.
- Frit lejde gælder kun såfremt: Der ikke allerede er indledt sag mod dig. er i særklasse latterlig. Medmindre man bor i en politistat er privat kopiering, bytning og deling umulig at trænge ind i og retsforfølge.
5. For snart to år siden skrev jeg alt hvad jeg vidste om den nye tids distributionskanal. Jeg fandt, at juridiske tiltag intet var værd, så længe bytningen foregår privat. Det er ikke rystende. Folk har i årtier fået lov til at kopiere fra LP'er og fjernsynet privat. Fordi det er umuligt at håndhæve en lov mod privat kopiering. Samme artikel fandt at tekniske tiltag, såsom kopisikring, også var dømt til at mislykkes. Markedsmæssige tiltag - distribuér billigere og bedre - så ud til at være den mest farbare vej. Men det er svært og sandsynligvis indtægtssænkende at konkurrere mod gratis.
På den anden side. Folk holdt op med at hjemmebrænde da snapsen kom ned på et tåleligt niveau. Apropos det, visse typer er altid utilfredse og synes ikke at de får penge nok. Her er det Told og Skat der brokker sig over faldende afgiftsindtægter på spiritus.
6. Det glæder mig, at se at mine bøger er så flittigt udlånt. I skrivende stund er 75% af de af mine bøger bibliotekerne har købt udlånt. Jeg ser det ikke som et tab på 5 kroner for hver person, der formaster sig til at gå på biblioteket. Jeg glæder mig over at folk bliver klogere uanset deres økonomiske formåen. Det samme gælder musikken. Jeg taber ikke 150 kr. hver gang en låner låner en skive. Jeg glæder mig over at folk hører noget nyt. Der har jeg det modsat Sebastian, der nu i over 10 år har skumlet over, at han ikke tjent nok på folkebibliotekerne og nu og da har opfordret kunstnere til at låne deres egne værker på bibliotekerne.
7. Hvordan har de nye distributionskanaler gavnet mit band?
- Vi har kunnet sende mp3'er til nogle rigtig gode, globale Internet-radiostationer. Vi bliver nu spillet på omkring 12 radiostationer. Det slår klart statsradiofonien.
Lyt her.
- Endnu bedre: folkene, der kører radiostationerne er også DJs, og tager vores musik med ud. Nettet har spredt vores musik videre end de små blanke skiver kunne. Nettet er mere demokratisk i den forstand at flere kan være med i kulturlegen. Nettet kan distribuere mange flere kunstnere og i mange tilfælde gøre det bredere end de gamle pladeselskaber og FM-radioer.
Der er ikke direkte penge i det. Måske kommer der, måske kommer der ikke.
Og nu vi er ved radio. Hvorfor klynke over Napster? Enhver kan jo optage digital musik i nær-cd-kvalitet fra de 40.000 Internet-radiostationer, og med lidt snilde klippe numrene ud og videredistribuere dem. Radioerne er i øvrigt også lovlige. De betaler til KODAs søsterorganisationer.
8. Er hjemmebrænding og online-bytning virkelig så skadelig? I teorien skulle den dynamiske duo udsulte hele det legale marked, og gøre det umuligt at opretholde distributionen af cd'er. Men selvom måske 10-20% af befolkningen hjemmebrænder og downloader lystigt, ser der ikke ud til at være sket det store endnu. Måske er det ikke en brat revolution, men en stille evolution, der bare vil komme de bedst tilpassende til gode?
9. For 30 år siden fik musikere og forfattere en endnu mindre bid af kagen og fik endnu ringere kontrakter end i dag. Musikernes og forfatternes organisationer har de sidste mange årtier kæmpet for at bog- og musikforlag og biblioteker gav dem flere penge. Det er helt fint og har været tiltrængt. Men lige nu er der behov for en holdningsændring. I en tid hvor alle med en pc er et forlag, duer det ikke at behandle alle med en pc og publiceringslyst som en forbryder. Vel er det for musikerne og deres organisationer lettere at samarbejde med få, store forlag og få, store radiostationer. Men det er ikke holdbart i længden.
Organisationerne må forsøge at tale værdigt til folk, der bare ser deres yndlingskultur spredt yderligere. Det er nok muligt at få kilet penge og afregning ind mellem mennesker igen, hvis man strammer sig lidt an. De har i øvrigt nogle ganske spændende ideer på OpenCulture.
10. Nettet er et sammensurium af mennesker, der distribuerer flere ting end massemedierne og cd-salgskanalerne. Udgiften til distribution er distribueret ud over mange mennesker.
11. En del rettighedshavere og især deres forvaltningsorganisationer lever i en eventyrverden. Her er prisen for at sætte en tegning eller et foto på sin hjemmeside ifølge Copy-Dan. Hvor mange følger disse regler? Ser Copy-Dan overhovedet på den danske del af nettet? Sender de opkrævninger ud? Eller er det bare pjat?
12. Jeg drømmer om en fremtid hvor man stolt kan sige: "Jeg hjemmebrænder. Jeg kopierer. Jeg downloader. Jeg stiller til rådighed." Jeg tror også, at den kommer. Var "musikken i netværkssamfundet" astronomiens historie ville vi lige nu befinde os i år 1600. Bruno er blevet brændt på bålet, og Galilei har fundet ud af hvordan det hænger sammen..
13. Hvis staten skal opkræve afgift på harddiske, bør alle publicerende kunne få del i pengene. Bestyrerne af siden med Whisky-vittighederne er udsat for uatoriseret Internet-kopiering i samme grad som Steven Snedker og Arne Würgler.
14. Napster, Gnutella, oth.net minder sjovt nok om Teatergruppen Solvognen der i 1974 til alles bestyrtelse og ikke så fås fornøjelse pludselig sprang ind i Magasin udklædt som julemænd og begyndte at dele varer på hylderne ud til kunderne. I dag er der igen et generationsskel. De unge synes Napster er det bedste i lang tid, et frisk pust. De ældre, forvalterne, opretholderne, råber vagt i gevær og søger foretræde i Folketinget.
Det var selvfølgelig også derfor, det var så umådeligt sjovt at ryge mp3 på Kulturministeriets trappe.
15. Arne Würgler siger:
Med et aktuelt lovforslag vil vores kulturminister legalisere tyveri op
ophavsretligt hæleri. Vores eneret til vores værker skal begrænses. Nu skal det
være lovligt at downloade cd´ere. Men tillades digital kopiering af vores værker,
så er det i realiteten slut med at sælge cd´ere. Folk vil frit få lov at brænde
deres egne plader. Et direkte angreb på vores profession. Hvilke andre erhverv
vil man byde sådanne forhold?
Fra http://www.djbfa.dk/html/nyheder/artikler/22.html.
Typograferne måtte give op. Ny teknologi gjorde deres satsskubberi overflødigt. Væverne måtte give op da maskinvæve kom til. Det kan ikke være statens opgave at beskytte alle erhverv mod den teknologiske udvikling. Især ikke med love, der ikke kan håndhæves.
Det er ikke slut med at sælge cd-skiver. Bestemt ikke. Men på et tidspunkt vil det selvfølgelig være det.
16. Prisen på indhold falder støt i takt med digitaliseringen. Der bliver færre led at suge merværdi ud af. Protektionisme kan ikke forhindre det.
Musiklivet undergik i øvrigt en udvikling omkring 1970 - det skiftede fra levende musik til bånd. Det betød mange arbejdsløse musikere. Alligevel får musikerne som helhed flere penge i dag end dengang.
Har man sine hænder og sin hjerne skulle man nok også kunne få smør på brødet i fremtiden.
17. Hvad hvis ingen pludselig tjente penge på musik, og for eksempel måtte arbejde som organister ligesom Johann Sebastian Bach? Eller administratorer ligesom Arne Würgler? Eller Internet-konsulenter ligesom Steven Snedker? Ville musikken dø? Bestemt ikke. De, der havde lyst til at spille ville stadig gøre det.
18. Vi har snart nået et kulturdemokratisk højdepunkt. Alle har råd til gode instrumenter og godt optageudstyr. Alle kan blive distribueret vidt og bredt.
Musikken har ekstremt gode kår for at komme ud til lytterne.
Det ser godt ud.
Steven Snedker
Læs også:
Søndag Aften 07/2001
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
