Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
august 2001
Den ufarlige netkunst
Et velgørende præcist debatoplæg om netkunsten - bare ærgerligt at udvalget har søgt konsensus inden debatten starter
CulturCommentar:
Debatoplægget fra kulturministeriets udvalg om kunsten i netværkssamfundet er velgørende klart og præcist analytisk. Aktuelt set er debatoplægget den bedste beskrivelse af forholdene på udvalgte kulturfelter med klar pointering af økonomiske og strukturelle forhold som påvirkes af disse års omfattende digitalisering.
Det er blot ærgerligt at den fremragende analyse bliver til så tynde konkrete forslag.
Udvalget skriver:
Det er vores vurdering, at der hos de etablerede danske bog- og musikudgivere også i dag er en betydelig tøven over for digitaliseringen.
Det har været et udbredt synspunkt:
- at digitaliseringen indtil videre kun vil få begrænset betydning
- at de etablerede aktørers rolle ikke vil ændre sig væsentligt
- at de nuværende forretningsmodeller ikke vil blive væsentligt forandret foreløbig.
Dette er ikke arbejdsgruppens synspunt...vores påstand:
- at internet bliver en væsentlig distributionskanal for en stor del af den kulturelle produktion
- at der vil ske væsentlige ændringer i den hidtidige værdikæde
- at det vil gå hurtigt
Smack!
En ordentlig opsang til de etablerede kulturindustrier. Det er bare ærgerligt, at det bliver ved ordene. Intet af alle de forslag som udvalget stiller vil kunne vække etablerede aktører. Forslagene er for små og nichebetonede. Alle forslag beskæftiger sig med de dele af kunsten som til nogle tider kaldes "avantgarde", til andre tider "eksperimenterende" og i disse tider "smalt". Det er de dele af kunsten som ingen tjener penge på og som handelsfolket og industrierne da gerne ser det offentlige påtage sig en større forsørgerbyrde for.
Debatoplæg uden debat
Udvalget om kunstens vilkår i netværkssamfundet er så konsensussøgende, at man ikke stiller et eneste forslag som kan udfordre nogen som helst. Netkunsten er ellers i sig selv flittig til at forsøge at udfordre monopoler, gængse tankevaner og konventioner. Men i kulturministerielt udvalgsregi er det blevet helt og aldeles ufarligt.
Har du fulgt de mange debatartikler i dagspressen om debatoplægget? Har du set læserbrevene i BT eller Jyllands-Posten? Nej vel - og de kommer heller ikke. Dagspressens eneste reaktion er refererende artikler, nu skal den nye kunst også støttes. Who cares?
Det eneste forslag som kan hævdes at kunne få betydning for kulturindustrien er forslaget om at etablere et forsøg med digital musikdistribution. Dette forslag risikerer et ende som varm luft. Alle musikindustriens aktører er helt opmærksomme på de digitale udfordinger. Alle større parter arbejder på at etablere egen digital musikdistribution. Mange små - også danske - initiativer forsøger at finde vejene til styring af ophavsret og let distribution. Efter to års intenst arbejde har de involverede globale koncerner ikke fundet en brugbar løsning (se Søndag Aften arkiv). Det er aldeles naivt at forestille sig, at et dansk initiativ med støtte i kulturministeriet skulle kunne gøre sig gældende på dette multidollarfelt. Skønne spildte penge. Udvalget ved da også godt, at det er naivt - derfor kalder man det et "forsøg". Når forsøget kan evalueres i 2005, vil ingen interessere sig for det.
Nogle alternativer kunne være:
pålæg til al musik som modtager offentlig støtte om at lade sig stille gratis til rådighed for befolkningen i Napster og Gnutellalignende åbne netværk. Hvis det statslige pladeselskab Dacapo vil eksportere dansk musik: læg musikken ud gratis på internet. Dansk kultur vil brede sig.
pålæg til alle som modtager produktionsstøtte til kort- og dokumentarfilm om at producere filmene til digital distribution. Kortfilm har ingen kommerciel funktion, åben digital distribution vil sikre uhindret adgang for undervisning, foreninger og biblioteker. Det er småpenge der skal til for at skabe denne fantastiske frie distribution af kulturgoder.
pålæg til alle som skal pligtaflevere for eksempel dagblade, bøger og tidsskrifter om senest 2005 at samtidigt pligtaflevere en digital version. Den digitale version vil være søgbar og den eneste relevante for fremtidige forskere.
uddannelsestilbud til alle ansættelsesgrupper i kulturindustrien. Alle boghandlere skal kunne bruge internet i det daglige arbejde, alle forlag skal levere oplysninger digitalt, alle bibliotekarer skal kunne forklare hvad mp3 er.
alle offentlige kulturinstanser skal inden 2003 have alt relevant materiale til rådighed digitalt til online brug: ansøgningsskemaer, statistik, evalueringer, referater, epost-adresser, regnskabskrav, etc. Bureaukratiet bliver ikke frit for papir, men det skal være muligt helt at slippe for kulturstøtte til papirfabrikker og PostDanmark.
Computerspil anerkendes
Debatoplæggets fokus på den interaktive fiktion som et helt nyt grænseoverskridende kunstnerisk felt et velplaceret. Det er det nærmeste man fra offentlig side kommer en anerkendelse af computerspil som et kulturelt gode. Dog er det primært den seriøse/eksperimenterende/ukommercielle del af de interaktive fortællinger som nævnes. En skønne dag vil de interaktive fortællinger forhåbentlig kunne behandles som film i de offentlige systemer. Velvidende at nogle tjener penge, så behøver man ikke at nævne det hver gang man argumenterer for at film eller computerspil skal kunne støttes.
Desværre overser debatoplægget enkelte af de strukturelle vanskeligheder som de interaktive fortællere har: de får ikke nogen bibliotekspenge (se Søndag Aften arkiv), de har svært ved at optages i faglige og kollegiale organisationer (se Søndag Aften arkiv). Foruden de problemer oplægget nævner: "seriøse" computerspil kan hverken sælges i boghandel eller i computerspilsbutik, de falder nemt imellem de offentlige støttesystemer - de bevilligende er ikke kvalificerede til at vurdere ansøgningerne.
Oh, det svære net
På et enkelt felt bevæger udvalget om kunstens vilkår i netværkssamfundet sig udenfor kommissoriet. Man fremfører det velkendte synspunkt, at det er svært at navigere på nettet. I debatoplægget foreslås, at Kulturministeriet skal sikre en "lettilgængelig og kvalificeret vejledning til kulturindholdet på nettet".
Da Kulturnet Danmark har været repræsenteret i udvalget, er det ikke overraskende at Kulturnet Danmark nævnes i denne forbindelse. Det ville have klædt udvalget samtidigt at se på den offentligt fremførte kritik der har været af Kulturnet Danmark, som primært har til opgave at styrke og inspirere de veletablerede statslige kulturinstitutioner. Al den sydende og boblende nye netkunst fungerer udenfor Kulturnet Danmarks regi, fordi man er bundet til de store institutioner.
Formidlingen af den nye netkunst varetages ikke spor bedre af de danske biblioteker. Men bibliotekerne har dog en årelang erfaring for at hjælpe befolkningen til at navigere mellem de 12.000 årlige bogudgivelser m.m. Og bibliotekerne har i samarbejdet omkring FNG et glimrende udgangspunkt for kvalificeret formidling. Det kan sagtens gøres bedre og mere omfattende. Det er synd at bibliotekernes arbejde er hemmeligholdt for offentligheden, kulturministeriet og udvalget om kunstens vilkår i netværksamfundet.
