Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
november 2001
At stikke en arkitekt under stolen...
Et eksempel på et godt samarbejde mellem kultur og erhvervsliv i en lille by i Sydtyskland
Kulturen bliver brugt som drivkraft, oplevelse og til markedsføring i mange forskellige sammenhænge. Store byer som København og Aarhus har igennem en årrække set mange forskellige initiativer af svingende kvalitet. Man skal dog ikke udelukke at kulturinstrumentalismen kan være endog særdeles frugtbar for både kulturen og dem med pengene.
Eksemplet på det gode samarbejde er Vitras produktionsapparat i Sydtyskland. Vitra producerer stole og andre kontormøbler på fabrikken i Weil am Rhein nord for Basel. Samtidig med de forventelige aktiviteter: produktion og logistik, er her museum og to guidede ture rundt på området dagligt. Vitra har gjort sit fabriksapparat til en turistattraktion.
Det startede med en brand
Statusen som turistattraktion er af nyere dato. Indtil 1981 lå her almindelige fabriksbygninger, haller til produktion af stole. Men i 1981 brændte størstedelen af bygningerne, og produktionen af møbler stoppede. Vitras ejer valgte at genopbygge produktionsapparatet med hjælp fra arkitekten Nicolas Grimshaw. Valget blev truffet ud fra to kriterier: der skulle bygges hurtigt, så produktionen kunne komme i gang igen, og det der blev bygget, skulle signalere kvalitet i omverdenen. Grimshaws high tech arkitektur kunne begge dele.
Nu er de nedbrændte fabriksbygninger efterhånden blevet helt erstattet, og samtidig er der kommet nye bygninger til. Arkitekterne bag Vitras produktionsapparat er, udover Nicolas Grimshaw, navne som: Frank O. Gehry, Alvaro Siza, Tadao Ando og Zaha Hadid. Nu store stjerner, men valget af disse arkitekter er præget af fremsynethed. Vitra var det første sted hvor Frank O. Gehry byggede i Europa, siden kom Bilbao og den brede berømmelse. Vitra var det første sted Zaha Hadid fik bygget noget som helst, efter at have vundet flere priser. Nu har hun projekter i gang flere steder, bl.a. Ordrupgaards kommende tilbygning. Brandstationen i Weil am Rhein er efterhånden et must see for mange arkitektur interesserede.
Arkitekter, museer og brandmænd
Arkitekterne er blevet valgt specifikt til det, der skulle bygges. Zaha Hadid skulle bygge fabrikkens brandstationen, fordi netop hendes dekonstruktive arkitektur er eksplosiv og ret vild. Zaha Hadid havde på trods af sit talent aldrig bygget noget før hun i 1993 byggede brandstationen til Vitra. Det fik så den konsekvens, at bygningen blev et tilløbsstykke. Denne publikums succes gjorde livet surt for de frivillige brandmænd, der til sidst sagde fra. Vi føler os som aber i zoo, lød kritikken. Derfor blev brandbilerne efter 2 år kørt ud af garagen for sidste gang, og bygningen er nu kun til udstilling.
Til konferencecenteret ville man gerne finde en arkitekt, der skabte rolige omgivelser, og valgte Tadao Ando der har bygget flere kirker og buddhistiske templer i Japan. Bygninger hvor det primære formål er meditation og fordybelse. Konferencecenteret bringer de afslappede vibrationer med fra de hellige bygninger, at formålet så ikke længere er religion men forretninger, er tankevækkende.
Selve fabriksbygningerne af Nicolas Grimshaw, Alvaro Siza og Frank O. Gehry er ikke tilgængelige for de besøgende, men Gehry har også bygget stedets lille museum. Først var det meningen, at museet skulle fremvise Vitra's stolesamling for store kunder, der besøgte fabrikken. Men nu er museet åbent dagligt for alle, og det har forskellige udstillinger om arkitektur og design. Desuden har Vitra åbnet endnu et design museum i Berlin.
Succes og turister
Fra 'bare' at producere stole i Weil am Rhein, har man skabt en turistattraktion med to daglige omvisninger på fabriksområdet. Der er blevet bygget fabriksbygninger af arkitekter, hvoraf tre senere har vundet det, der kan kaldes arkitekturens nobelpris: Pritzker prisen. Vitra har nu to museer, masser af besøgende og en interesse for firmaet og dets produkter, som mange utvivlsomt misunder dem. Men Vitra har også været fremsynede med hensyn til valget af arkitekter, og undladt at gå efter det sikre. Efterhånden er Vitra, stolene og arkitekterne blevet en god forretning for Weil am Rhein, og et af de nyeste tiltag fra byens marketing und strategiekreis er at slå Weil am Rhein fast i de besøgendes bevidsthed som Die Stadt der Stühle . Det skal gøres ved hjælp af stole i tredobbelt størrelse, strategisk placeret som skulpturer på gader og
stræder i byen.
At Vitra bruger arkitekterne til at brande sit navn fast i hukommelsen på de design og arkitekturinteresserede, og byen igen bruger Vitra som lokkemiddel for turister, kan der næppe være tvivl om. Men i kraft af, at Vitra har været modige og fremsynede i deres valg af arkitekter, har de skabt et rum, hvor det ikke kun er det kendte, der kommer til orde.
Søndag Aften 11/2001
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
