Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
december 2001
Bevar bogmomsen
Den altid elendige forfatterøkonomi og den svenske nedsættelse af bogmomsen har fået bogbranchen på barrikaderne: bogmomsen skal væk. Forslagsstillerne glemmer at skelne mellem bøger og litteratur
CulturCommentar:
Danmark har Europas højeste bogmoms. Ikke fordi man i Danmark har valgt at straffe bøgerne særlig hårdt, men fordi vi i Danmark har en højere moms end de fleste sammenlignelige lande. Vi har altså valgt at lade en væsentlig del af statens indtægter komme via vareforbruget - alternativet ville være at hæve personskatterne. Nogle lande har valgt at have differentierede momssatser med nedsat moms for enkelte varegrupper, som regel fødevarer.
Alle erhvervsbrancher, som lever af varesalg, vil kunne lave regnestykker som viser, at de betaler mere i moms end de får tilbage via offentlige tilskud. Pointen med momssystemet er netop, at beskatte områder med kommerciel aktivitet - og kommerciel aktivitet er sjældent støtteværdig set fra offentlig side. Nettoregnestykket er altså altid til fordel for den fælles offentlige kassebeholdning.
Forfatterne får mindst
Bogbranchens aktuelle kampagne tager udgangspunkt i velrenommerede skønlitterære forfattere, som - til almindelig overraskelse - næsten ikke tjener penge på at udgive bøger, og hvor momsen gør, at Staten tjener langt mere på forfatterens kreative arbejde. I den aktuelle kampagne er det kun momsen, der står for skud. Boghandleren får typisk 40% af bogens pris - mod forfatterens 15%. Hvis salget går godt - og det må det gøre i et antal tilfælde - tjener forlaget også en slat. Den grafiker som har lavet omslaget, tjener hyppigt mere end digteren. Selv korrekturlæseren kan tjene mere. Ja, i alle dele af bogens fødekæde er ophavsmanden den, som får den lange næse. Pudsigt nok forlanger ingen at fjerne boghandlerne, forlagene eller andre dele i fødekæden.
Er alle bøger litteratur?
Forfatterorganisationerne taler ikke entydigt for momsnedsættelse. Velvidende det vanskelige i økonomisk at realisere kravet om momsfritagelse nøjes man med at kræve, at en større del af pengene skal retur til forfatterne. Men i Dansk Forfatterforenings regnestykker taler man om den samlede bogmoms. Momsindtægter fra kogebøger, frimærkekataloger, ordbøger, kalendere, Danmarkskort og alt muligt andet tæller med i forfatterforeningens regnestykke. Forfatterforeningen laver en pærevælling af æbler og pærer. På Statens indtægtsside regner man alle slags bøger. På Statens udgiftsside nævner man kun ønsket om at styrke litteraturen. Det ville klæde Forfatterforeningen at sætte de reelle tal op: hvad er Statens indtægter fra litteratursalg (primært bøger, men altså ikke alle bøger), og hvad er Statens udgifter til litteratur.
Forfatterne er vigtige for os alle sammen, og derfor skal vi bruge fælles ressourcer for at sikre den fortsatte udvikling af det store sproglige eksperimentarium, som kaldes dansk litteratur. Det kunne være interessant at få konkrete bud på, hvor mange forfattere vi gennem offentlige midler skal sikre: 500? - 1.000? - 2.000? - 5.000?
For øjeblikket udbetales en samlet kulturstøtte til forfattere svarende til 600-700 årsværk á 250.000 kr. Hvis ambitionen er at kunne sikre 1.000 forfattere, vil merudgiften være 50-100 mio kr. Der er for tiden 85 forfattere, som får livsvarige ydelser af Statens Kunstfond på 110.000 kr (1995-sats). Hvis man fordoblede antallet af forfattere og det beløb de modtager, ville statens merudgift kun være 10-20 mio kr.
Papirfabrikkerne jubler
Fra offentlig side er der i dag tre primære kilder til kulturstøtte til forfattere: bibliotekspengene, Statens Kunstfonds stipendier og litteraturrådets arbejdslegater. I princippet er disse tre kilder ikke koordinerede. Det er dog synligt, at Statens Kunstfond og Litteraturrådet i et vist omfang er koordineret. Forfattere henter i hvert fald ikke både penge hos den ene og den anden. Men alle forfattere henter penge i biblioteksafgiften. Også forfattere, som man aldrig ville give litteraturstøtte til. Hvis forfatterforeningerne ønsker at se samlet på Statens indtægter og udgifter til litteratur - så bør Staten tage handsken op og se samlet på den offentlige kulturstøtte til litteratur.
Det er et reelt krav fra forfatterforeningerne at ønske en økonomisk sikkerhed for væsentlige forfatterskaber. Der er naturligvis en særlig smagsdommervanskelighed i at vurdere hvem, som skal have støtte. Dette har man dog nogenlunde konfliktfrit været i stand til at løse i Statens Kunstfond og Litteraturrådet. Men forfatterne skylder politikerne et bud på, hvem som skal have bibliotekspengene: hvis alle - også kogebogsforfattere og frimærkekatalogredaktører - skal have kulturstøtte via biblioteksafgiften, så er der selvfølgelig en mindre kage til de, som skriver litteratur.
Fjerner man bogmomsen, vil man skyde med spredehagl. Alle slags bøger vil få lettere og større kommerciel succes. Papirfabrikkerne vil juble. Og hvis man endelig skal til at indføre differentieret moms, er vi nok nogle stykker, som kunne finde andre områder end kulturindustrien, som kunne få lavere moms.
Tom Ahlberg ansvarshavende redaktør
Søndag Aften 12/2001
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
