Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Januar 2002
Alle elsker husbåde
Københavns havn åbner i foråret 2002 for at et mindre
antal husbåde kan lægge til kaj i det centrale København. Det er måske
startskuddet til at der i løbet af en tiårig periode skal placeres egentlige
kolonier med mellem 500 og 1000 husbåde. Men der er stadig masser af kævl om hvor og
hvordan husbådende skal placeres og hvem der skal bo i dem
Selv om der har ligget husbåde i Københavns havn i masser af år, og dermed
mulighed for at slå sig ned på vandet, er interessen for denne boligform
større end de reelle muligheder. Der har i et stykke tid været stop for husbåde
i havnen, og eneste løsning, har været at finde et privat stykke bolværk og
lægge sin husbåd der. Det er ikke en mulighed der er åben for alle, og ideen
om at have en speciel og anderledes bolig placeret centralt i forhold til resten af byen er
forståeligt nok populær. Det klukkende vand og ideen om et anderledes sammenhold
husbådejerne imellem, tiltaler også mange mennesker. Samtidig er boligmarkedet i
hovedstaden spændt til det yderste. Der er er ca. 300 mennesker der har skrevet sig
på en postliste,
til informationer om husbåde. Der eksisterer endnu ikke en egentlig venteliste.
Det der hidtil har været mest i offentlighedens søgelys, er den rolle som
husbåden har spillet i projektet skæve boliger til skæve eksistenser.
Fru Prip,
et ombygget Østtysk kantineskib, der ligger i sydhavnen blev indviet i år 2000.
Fru Prip kan rumme fire beboere og drives af Kirkens Korshær. Det er meningen at der med
tiden skal bygges 10-14 nye husbåde til skæve eksistenser.
Vandkunsten og husbåden
Den sidste boligminister Lotte Bundsgaard var formand for dommerkomiteen i en arkitektkonkurrence
om en husbåd bygget specielt til Københavns havn. Arkitektkonkurrencen var udskrevet
af Københavns havn, Samvirkende Boligselskaber, og Realkredit Danmark. Vinderen blev
tegnestuen Vandkunsten, der med en husbåd der kan bygges af præfabrikerede materialer,
har skabt en billig og fleksibel løsning. Husbåden er beregnet til en enkelt person,
men kan relativt nemt udbygges til en familie. Vandkunsten har taget udgangspunkt i, at
husbåde har rod i selvbyggerkulturen, og har derfor arbejdet med enkle moduler, som man
selv kan bearbejde efter behov. Derved søger de også at skabe en genkendelighed
uden ensretning.
Vandkunstens vindende projekt er ikke en egentlig båd, men et hus på pontoner.
Inspirationen fra båden findes i pladsudnyttelsen. I ideen om husbåden, findes
opgøret med parcelhuset, og den fråds med kvadratmeter som det repræsenterer.
At bo på husbåd betyder, at man kan ikke have ubegrænsede mængder af ting,
og at man må udnytte pladsen bedst muligt.
Vandkunstens bud på en husbåd skal bruges både til projektet skæve
boliger til skæve eksistenser, men også som en mulig bolig for de mange mennesker
der ønsker at slå sig ned langs kajerne i Københavns Havn. Der er andre
arkitekter der er kommet med spændende bud på udformningen af husbåde,
både i udlandet og i Danmark.
Så dem der vil have en arkitekttegnet bolig har masser af muligheder, det er bare at
vælge.
Slum eller luksus
Det fokus der har været på de skæve fik i valgkampens hede en af Venstres
kandidater til folketinget til at udtale: "Vi skal ikke bruge noget af det mest attraktive
boligareal i København til at eksperimentere med skæve eksistenser." Han
forestiller sig at havnen bliver omdannet til en flydende trailerpark. Det bryder han sig ikke
om, og vil hellere have, attraktive husbåde til børnefamilier. København,
skal være: "Europas smukkeste husbåd-by." Det er rigtigt, at fokus har
været på de skæve, og mindre på de almindelige husbådejere. Den
udskrevne arkitektkonkurrence har først og fremmest drejet sig om at skaffe ideer til
10-14 nye husbåde til de skæve eksistenser, men formålet med konkurrencen
var også at skabe en prototype på en husbåd der egnede sig til et bredt
spektrum af mennesker.
Debatten om æstetik i havnen er relevant nok. Selv om der er blevet bygget mange
uskønne bygninger langs kajerne, er der ingen grund til at blive ved i samme dur.
Venstres kandidat kan dog tage det helt rolig, plancheferne i kommunen er ved at udfærdige
regler for husbådende. De vil heller ikke have slum og brandfælder i havnen og
arbejder på at lave krav til husbådendes stand, og nogle regler for skat, kloakering
og renovation. Men alternativet til slum er ikke nødvendigvis luksus. Hvis det lykkedes
at få sammensat en blanding af skæve eksistenser og andre, der elsker anderledes
boformer, kan man forestille sig et frodigt miljø i stil med Christiania,
der gennem mange år har rummet både de skæve og luksushippierne.
Flere boliger
Det vil være et ubetinget plus for Københavns havn, at få nogle flere boliger,
uanset om det er regulært etagebyggeri eller husbåde. Men placeringen, af begge
dele er kilde til debat. Det er ikke helt nemt at finde ud af hvor de kommende husbåde
kolonier skal ligge. Hovedproblemet er, at de skal ligge på et kommunalt område af
havnen, og ikke kan placeres foran allerede eksisterende boliger. Man frygter, at ejerne af de
landfaste boliger vil se det som en forringelse af deres boligs værdi, og som en
begrænsning af deres adgang til vandet. Derfor ser det indtil videre ud til, at de kommende
husbåde kolonier skal placeres i Sydhavnen ved Nokken, Teglværkshavnen, Karensminde
og ved Tømrergraven. Samtidig vil man fra København Kommunes side bevare de
allerede eksisterende områder for husbåde ved Slusehavnen og Sdr. Frihavn.
Husbådene skal så i disse områder etableres langs flydebroer, så alle
kan få det bedst mulige ud af placeringen ved vandet.
Det er en skam at man hovedsageligt ønsker, at placere husbåde i yderkanten af havnen.
Det livlige miljø man ønsker at tilføre havnen ved at krydre den med
husbåde, bliver jo kun aktuelt der hvor husbådende er. En mulighed vil være
den plads som Færgen Sjælland lige nu optager ved Langebro, etablissementet er
allerede lukket, og så må der vel blive plads til nogle husbåde. Her er de
nærmeste beboere i alle tilfælde vant til at have skibe som en del af deres udsigt.
Resten af Danmark?
Når nu fiskekutterne bliver hugget op i tusindvis, må der vel efterhånden blive
lidt tomt rundt omkring i de danske havne. Der er dog ikke rigtig andre byer der har taget ideen
med husbåde op som en mulighed for en udvidelse af boligmassen. Man kan ellers sagtens
forestille sig at de store byer, og måske især universitetsbyerne kunne have behov
for nogle nye boliger. Flydende kolonier af husbåde der bliver delt mellem universitetsbyerne,
og som flyttes rundt med slæbebåde efter behov, kan skabe nye boliger, der er
fleksible i forhold til den øvrig boligmasse og tage toppen af det pres der er for at
finde en bolig hvert år ved studiestart.
Samtidig med at skabe flere om end få nye boliger, vil mulighederne for en anderledes
boform være tiltrængt. Man kan undre sig over hvorfor byerne ikke for lang
tid siden har set mulighederne i at skabe gunstige forhold for dem som ønsker sig en husbåd.
Parcelhuse er for mange uinteressante, og hvorfor skal man ikke have mulighed for at bo på vandet
hvis man har lyst til det?
Vandkunsten har efter at have vundet konkurrencen om en model for husbåde til Københavns
havn, udtalt at de håber at et øget antal husbåde, samtidig kan betyde en
øget brug af vandvejene til transport af varer og servicer, med en aflastning af vejen
som resultat. Den udvikling er vel også ønskelig udenfor København.
Søndag Aften 01/2002
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
