Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


juni 2002


Cultur Clip 06/2002


Manifest fra Holbæk
Nej, det har intet med kulturministeren at gøre, sådan da. En række kunstnere fra Vestsjælland har samlet sig i protest mod regeringens nedskæringer på kultur. "Vi opfordrer hermed til en dialog mellem kunstnerne, deres brugere og politikerne", skriver man blandt andet i Holbæk Manifestet. Om biblioteksafgiften siger man: "Og debutanterne er ikke, som hævdet, tjent med at kunne søge penge igennem endnu en ny fond. Penge man har krav på, skal man ikke tvinges til at ansøge om. Og risikere ikke at kunne få." De Vestsjællandske kunstnere vil arrangere debatter, udstillinger og meget andet. Kontakt.

Og et fra Norge
10 bud for kulturen kan du finde på www.kulturbrevet.no, hvor 22 norske kulturorganisationer samlet forsøgte at ruske op i det kulturpolitiske Norge ved sidste års Stortingsvalg. Udsagn som "Om du vil i verden frem, hopp bukk!", "Tid er gode penger" eller "Den som ikke unner en annen lov, han skal selv ikke nyte lov" kunne samle underskrifter fra de fleste norske partier - dog ikke Fremskridtspartiet og Kystpartiet.

Stopper voldsspil til Tyskland
Den store franske spilproducent, Vivendi, har besluttet at ophøre med salg af voldelige amerikanske computerspil til Tyskland. Det sker som en konsekvens af det påstået spilinspirerede massedrab af lærere på en tysk skole. Gerningsmanden var lidenskabelig Counter-Strike spiller. Modsat Vivendis selvcensur, har den tyske kontrolinstans Bundesprüfstelle netop udtalt, at man ikke vil sætte Counter-Strike på den forbudsliste, hvor man blandt andet finder Unreal Tournament og Return to Castle Wolfenstein. Forbundskansler Gerhardt Schröder kritiserer det manglende forbud og kalder det for et "absolut forkert signal".

E-valg floppede
Ved det engelske lokalvalg i sidste måned afprøvede man mulighederne for elektronisk afstemning - via internet, SMS og elektroniske stemmeurner. Håbet var, at flere vil stemme. I de 30 forsøgsdistrikter steg stemmetallet med 1 procent over stemmeprocenten ved sidste lokalvalg. Men i hele landet steg stemmeprocenten med 4%...
Enkelte steder opnåede man dog en stor elektronisk stemmeandel, i to Liverpooldistrikter blev hele 40% af stemmerne afgivet elektronisk.

Buddhaer genopstår virtuelt
Det var i marts 2001 resten af verden fik et levende indtryk af Talibanstyrets destruktive karakter, da Buddhaerne fra Bamiyan blev knust. Nu genopstår Buddhaerne i 3-D på nettet. Det er Swiss Federal Institute of Technology som på baggrund af præcise fotos fra 1970 har udført rekonstruktionen. Den virtuelle rekonstruktion har skabt debat om man også skal genopbygge skulpturerne.

Færre højreekstreme hjemmesider
Det tyske efterretningsvæsen, Verfassungsschutz, melder for første gang om tilbagegang i antallet højreekstreme hjemmesider. Faldet er markant, fra 1.300 hjemmesider i 2000 til 920 i 2001. Som årsag angiver efterretningstjenesten internetudbydernes øgede selvcensur og forstærket efterforskning.

Virus udstilling
Indtil 13. juni viser udstillingsstedet mak.frankfurt i Frankfurt udstillingen I love you - computer_virus_hacker_culture. Udstillingen ser ud til at være kræs for kendere: masser af eksempler og paneldiskussioner. På digitalcraft.org kan man få et indtryk af løjerne, virushistorik, virusdefinitioner, beskrivelser af væsentlige virusprojekter. Nogle af verdens vigtigste virusmagere vil have premiere på nye markante projekter.

Ministeren slikker frimærker
Vi ved godt at Kulturministeriet skal spare. Ministeren tager endda selv slæbet, kan man forstå på hans pressemeddelelser. Forleden fik vi at vide, at "Kulturministeren har nu udsendt publikationen "Museer & tilgængelighed" til ca. 600 museer".

Søndag Aften 06/2002

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 

CulturClip arkiv:

Clip maj
Clip april
Clip marts
Clip februar
Clip januar
Clip december 2001
Clip november 2001
Clip oktober 2001

Clip september 2001
Clip august 2001
Clip juli 2001
Clip juni 2001


Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2005


Check Søndag Aftens engelske boghandel




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2006 Søndag Aften. All rights reserved.