Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Juli 2002
De unødvendige ansøgninger
De 15.010 forfattere som falder for biblioteksafgiftens bundgrænse på 5.000 kr kan ansøge om ialt 400 legater på 5.000 kr. Hvorfor har folketinget besluttet en indviklet ansøgningsprocedure, når de offentlige myndigheder i forvejen ved, hvem som skal have pengene?
15.010 forfattere blev ramt af Folketingets finanslovsbeslutning om, at biblioteksafgiften i 2002 skal have en bundgrænse på 5.000 kr. De 15.010 forfattere ville have fået udbetalt 17,2 mio, hvis regeringen fortsat havde haft SR som fortegn. Nu må de ramte forfattere nøjes med at deles om 2 mio kr, som uddeles i legater á 5.000 kr. til 400 forfattere. Puljen på 2 mio kr. blev etableret som ekstraordinær tipsbevilling.
De 400 modtagere kendes
Alle 15.010, der har fået afslag på biblioteksafgift, kan ansøge om at komme blandt de 400 legatmodtagere. Og blandt andet Dansk Forfatterforening opfordrer alle til at ansøge - som en protestaktion. Men i realiteten kender kulturministeriets biblioteksmyndigheder i forvejen navnene på de 400 kommende legatmodtagere. Det kan derfor se ud som et spil for galleriet at gennemføre en fuldstændigt unødvendig ansøgningsrunde.
Alle modtagere af biblioteksafgift har modtaget en orientering fra kulturministeriet. Af denne orientering fremgår en række kriterier for, hvem som kan modtage de 400 legater.
Forfatteren skal være blandt de 15.010 som er under 5.000 kr. grænsen. Alle disse navne har Biblioteksstyrelsen.
Forfatterens seneste bog skal være udgivet i 1999 eller senere. Denne oplysning kan man
finde i Nationalbibliografien.
Forfatteren skal være eneforfatter af mindst to værker. Denne oplysning kan man ligeledes finde i Nationalbibliografien - og fremgår iøvrigt af den oversigt som er fremsendt til samtlige modtagere.
De to værker skal være indenfor disse genrer: enten skønlitteratur eller almenkulturel faglitteratur. Det fremgår også af oversigten som den enkelte har modtaget, om værkerne er skønlitterære. Derimod fremgår det ikke af oversigten om værkerne er af almenkulturel faglitterær art. Dette vil kræve mere konkret vurdering - men vil kun vedrøre et fåtal af ansøgerne.
Endelig fremgår, at Litteraturrådet blandt de som opfylder ovennævnte kriterier skal vælge de 400 forfattere som er tættest på 5.000 kr. grænsen. Denne oplysning har Biblioteksstyrelsen.
I stedet for en indviklet ansøgningsprocedure kunne Kulturministeriat have sat en embedsmand til at checke de som har fået afslag på biblioteksafgift "fra toppen" - altså de som skulle have fået 4.900 kr. først, siden 4.800 kr. etc. Det ville have taget få dages arbejde - så kunne man have udbetalt pengene straks.
Besynderlige kriterier
De kriterier som kulturministeren egenhændigt og uden nogen som helst offentlig diskussion har opstillet for de 400 legatmodtagere må påkalde sig nogen opmærksomhed.
"Din seneste bog er udgivet i 1999 eller senere"
Det kan umiddelbart forekomme i tråd med den offentlige debat, at modtagerne af legaterne skal være aktive forfattere. Men en afgrænsning til, at det skal være forfattere som har udgivet indenfor de seneste tre år forekommer aldeles besynderlig i forhold til den litterære virkelighed. Mange væsentlige forfattere udgiver bøger med større mellemrum end hvert tredje år. Eksempelvis udkom Peter Høegs seneste bog i 1996 (En forfatter, som klart er over 5.000 kr. grænsen - pointen er at det er en væsentlig litteraturpolitisk nydannelse at prioritere forfattere som ofte udgiver bøger).
Forfatteren Jan Sonnergaard udgav sit debutværk i 1997. Efterfølgeren udkom oktober 2001. Såfremt Sonnergaards værk var udkommet 3 måneder senere, var han også faldet for 1999-reglen (selv om Sonnergaards debutværk i sig selv giver over 5.000 kr i biblioteksafgift).
Hvis reglen altså skal forstås efter hensigten. Da de 400 legatportioner angår bibliotekafgiften for 2001 må man umiddelbart gå ud fra, at kulturministeriets udtryk "1999 eller senere" betyder "perioden 1999-2001". Men man kunne også forestille sig at hensigten med "1999 eller senere" er at sikre at der er tale om fortsat aktive forfattere - og så kunne en udgivelse indtil ansøgningsfristen 2. september 2002 måske sikre, at forfatteren opfylder kriteriet?
"Eneforfatter af mindst to værker"
Dette kriterium giver heldigvis ikke anledning til indholdsmæssig tvivl. Derimod er det værd at notere, at Kulturministeren åbenbart mener at man kun er berettiget til biblioteksafgift, hvis man har udgivet mere end et enkelt værk. Er det kulturministerens signal til det udvalg han har bedt komme med forslag til ændrede kriterier?
De to værker skal enten være skønlitteratur eller almenkulturel faglitteratur. Prioriteringen af skønlitteratur er ikke overraskende, det har ministeren nævnt i den offentlige debat - og er et gammelt konservativt ønske (se Søndag Aften arkiv). Fremhævelsen af den almenkulturelle faglitteratur er ny - og skal måske også ses som et signal om at ministern ønsker at denne gruppe forfattere skal styrkes ved fremtidige pointudregninger?
Der nævnes udtrykkeligt skønlitteratur og almenkulturel faglitteratur, uden tilføjelse voksen- eller børne-. Dette kan kun fortolkes således, at legatpuljerne også kan gå til børneforfattere. Den offentlige debat har ikke givet grund til at tro, at ministeren ønskede legater til skønlitterære børneforfattere.
"Forfattervirksomheden er det primære"
I Biblioteksstyrelsen orienteringsbrev til samtlige modtagere står:
Det kan dog ikke undgås, at undergrænsen bl.a. kommer til at ramme nogle forfattere, for hvem forfattervirksomheden er det primære. For denne gruppe vil det være muligt at søge om at få andel i en pulje på 2 mio kr.
Her nævnes således et kriterium som ikke er angivet i Kulturministeriets officielle orientering til alle modtagere. De 400 legater er åbenbart kun tiltænkt forfattere, for hvem forfattervirksomheden er det primære.
En væsentlig del af de forfattere som er ramt af 5.000 kr. grænsen har ikke forfattervirksomheden som det primære - men har helt typisk mange andre former for indtægter. Såfremt nogle af de 400 legater tildeles forfattere som kun har forfatterskabet som en bi-virksomhed, vil forfattere som ikke er blandt de 400 med relevans kunne hævde at Litteraturrådet har brudt med de konditioner forfatterne var blevet oplyst om. Og forfattere, som glemmer at ansøge inden fristen den 2. september kan på et senere tidspunkt hævde at de er blevet vildledt af kravet om at forfattervirksomheden skulle være det primære...
Således er det givetvis lykkedes for Kulturministeren at sikre fortsat offentlig debat om ligegyldige tekniske og juridiske detaljer i en finanslovsvedtagelse som ikke var gennemtænkt og som efterfølgende lappes - uden klare politiske mål og hensigter.
