Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
August 2002
Bevar Barsebäck - som museum
Hvad ska' væk - ikke Barsebäck. Det stærkeste symbol på den danske atomkraftmodstand kan blive et museum. Svenske og danske museumsfolk overvejer muligheder og perspektiver i et unikt projekt
Da den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger i 1987 i essaysamlingen Åh Europa forudså en fremtidig diskussion om fredning af Berlinmuren, var det svært at tage kunstneren på ordet. Efter 1989 blev det alvor.
Man kan få samme fornemmelse, når nu svenske og danske museumsfolk overvejer fredning af Barsebäckværket med mulig etablering af et museum på stedet. Og det kan blive virkelighed!
Det svenske atomkraftværk Barsebäck blev taget i brug i 1975. Efter den svenske folkeafstemning i 1980 har afvikling af værket inden 2010 stået på programmet. I 1999 blev den ene reaktor sat ud af drift.
Barsebäckværket er et væsentligt symbol på det 20. århundredes industrielle kulturarv. Værket fortæller i sig selv mange historier - langt flere har en mening om værket, end det hidtidige samlede besøgstal viser. Derfor er det naturligt, at museumsovervejelserne indgår i projektet DISK, Dokumentation av industrisamhällets kulturarv. Men formålet og formidlingen ved et sådant museum vil vise de samme store uenigheder, som værket i sig selv har givet.
Ejerne, industrivirksomheder, medarbejdere og lokalbefolkning vil foretrække et museum, som fortæller om atomkraftens produktionsform. Et arbejdende museum, hvor skoleelever kan prøve at trykke på styreknapper og gennemgå de forskellige sikkerhedsprocedurer.
Barsebäckværket står mere end nogen anden efterkrigsbygning som symbol på optimistisk fremtidstro, teknikdyrkelse og velfærd - og samtidigt frygt for at det hele kan gå galt og erkendelse af at nutidens beslutninger angår fremtiden. Først om 100.000 år vil Barsebäcks radioaktive affald være uskadeligt. Kun geologer kan overskue sådanne tidsforløb.
En sag for fredningsmyndighederne
Barsebäck er det atomkraftværk, som har samlet flest demonstrationer. En genstandsindsamling til museet vil også omfatte eksterne elementer: dyngerne af endeløse rapporter, OOAs symbolladede badge, sikkerhedsinstrukser til befolkningen, beskyttelsesdragter, omfattende mediearkiver inklusive radioens testbånd til katastrofeadvarsel. Som andre arbejdende museer (Lejre forsøgscenter eller Frilandsmuseet) må man forestille sig en fast gruppe demonstranter i 68-gevandter udenfor værket...
Aktuelle meningsmålinger viser, at kun 12% af Barsebäcks beboere ønsker at afvikle atomkraftværket. Historisk set er der således tale om et interessant samspil mellem den lokale interesse og den globale udfordring - Tjernobyl har gjort større skade i Sverige end Barsebäck. Eller modsætningen mellem det svenske befolkningsflertal, som gerne afvikler Barsebäck, men samtidigt med stor vellyst bruger energien. Ligesom danskerne også har haft glæde af den energi vi ikke kan lide.
De særlige nationalpolitiske komplikationer mellem Danmark og Sverige må vel også betyde, at danske museumsfolk involverer sig i projektet. Mange såkaldte Øresundskulturprojekter kan beskyldes for at være fortænkte i påstanden om det tværnationale element. Barsebäck - ligesom Øresundsbroen - kalder ligefrem på kulturprojekter på tværs af grænsen. Tør den nye Kulturarvsstyrelse blande sig i den svenske debat?
Masser af nytteløse herregårde og slotte er fredet. Den svenske Bygnadsminne-lov kan også beskytte Barsebäck, som et af det 20. århundredes væsentlige industrianlæg.
Mostanderne tog fejl: Barsebäck kommer ikke væk. Ville vi have taget en forfatter alvorligt, hvis hun i 1975 havde forestillet sig Barsebäck som en sag for fredningsmyndighederne?
Søndag Aften 08/2002
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
