Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
August 2002
Boghistorie i nutid
Med bogen Bogbusiness fortælles efterkrigstidens boghistorie med stærk kritik af de uhæmmede markedskræfter, som dominerer tænkningen og overflødiggør de intellektuelle ambitioner
CulturCritik:
Bogbranchens - og den øvrige kulturindustris - markedstilpasninger med omfattende virksomhedsfusioner, opkøb, spekulationer, omstruktureringer, finansielle styring og fokus på bundlinjen handler ikke blot om købmandsskab. Det handler langt mere om kampen mellem den ligegyldige underholdning og de intellektuelt udfordrende tanker. Det er den centrale påstand i André Schiffrins bog Bogbusiness.
Schifrin har levet i, med og mod bogindustrien efter 2. verdenskrig. De personlige erfaringer bruges til at billedliggøre udviklingen.
Øst...vest...censuren har det bedst
Kommunistårenes statscensur i Østeuropa med samstemmende selvcensur fjernede mangfoldigheden blandt tænkende stemmer. Hyperkapitalismens virksomhedsfusioner i USA og Vesteuropa har samme effekt - vi ser det bare ikke.
Ifølge Schiffrin er det typiske forløb: anerkendt bogforlag skal gennem generationsskifte/har ondt i økonomien/har svært ved markedsændringer. Forlaget bliver købt, overtaget eller indgår i tæt samarbejde med etableret koncern, ofte boggigant. Samarbejdet tegner positivt, men koncernen er underlagt aktiemarkedets logik og har derfor stærkt behov for symbolsejre: administrativ samtænkning, rekonstruktioner, aflusning af dele af koncernen, fusioner, teknologisk eller indholdsmæssig synergi - alt sammen styret af koncerndirektioner og -bestyrelser med fokus på kortsigtede gevinster (aktiekursen er vigtigere end bundlinjen). Et typisk mantra er at forlaget skal generere 10-15% i overskud til den samlede koncern. Samme krav som Orklakoncernen har til Berlingske Tidende. Bogbranchens tradition for, at de sunde forretninger er helt afhængige af forlagets backlist, glemmes i farten.
Koncernledelsen stiller krav til det lille forlag, kravene er først og fremmest rettet mod indholdet i udgivelserne. Koncernledelsernes egne - private - præferencer bliver bestemmende. Man skal ikke udgive bøger der kan træde andre dele af koncernen eller samarbejdspartnere over tæerne. Koncernledelserne prioriterer strategisk-politiske alliancer frem for bøgernes intellektuelle standard. Overvejer man en ekspension på fremmed marked, så skal man ikke udgive bøger som kan virke kritiske på magten. Har man et samarbejde med Disney-koncernen, så skal man ikke udgive kritiske lærebøger om tegneserier.
Og store koncerner tænker stort. Kan en bog kaste en film, et puslespil, en CD-ROM af sig, så er det selvfølgelig at foretrække. Hvorfor bruger redaktionelle kræfter på en bog man på forhånd ikke kan forestille sig som hit? The midlist (gode bøger uden væsentligt salgspotentiale) vil forsvinde.
Tendenserne forstærkes af tilsvarende tendenser i de øvrige brancher med betydning for bogens liv: bogdistributionen kommercialiseres, boghandlerne bliver til koncerner, TV og aviser gennemgår samme udvikling - med helt samme tænkning.
Dette typiske scenarie er et skræmmebillede på bogens virkelighed som den er i dag - i USA. Managementteorier og virksomhedsstrategier i USA har det med at følge efter 10-20 år senere i Danmark. Der er tilsyneladende meget at frygte i de kommende år.
Håbet kommer af fiaskoerne
Men markedsdominansen har sine fiaskoer, som kan vække håb. De små forlag er overraskende dygtige som købmænd og bogholdere. De frygtindgydende tal for makulerede bøger viser at nogen satser forkert (40 procent af alle trykte bøger i USA makuleres!). De kolossale auktioner over ulæste manuskripter og de enorme millionforskud som aldrig hentes hjem, må få koncernernes bogholdere til at reagere. Før eller siden.
BOGBUSINESS
Af André Schiffrin
Oversat fra engelsk af Brian Christensen
199 sider.
Pris 249,- kr.
Rosinante
Søndag Aften 08/2002
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
