Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
September 2002
Musikerne betaler forfatternes bibliotekspenge
17% af bibliotekernes udlån er musik, men musikerne får kun 3% af bibliotekspengene
Siden 1986 har musikere og andre ophavsretshavere til bibliotekernes musiksamlinger kunnet få del i det såkaldte rådighedsbeløb for grammofonplader. I finansloven for 1999 blev rådighedssummen hævet, fordi musikbaserede materialer udgjorde en større del af bibliotekernes samlede bestand.
I Finansloven for 2003 udgør rådighedssummen for grammofonplader 3% af den samlede biblioteksafgift. Ifølge folkebiblioteksstatistiken for 2001 udgør musikken 9% af den samlede folkebiblioteksbestand - imod 7% i 1998.
I 1998 stod musikken for 13% af det samlede udlån, det er steget til 17% i 2001. Hvis rådighedssummen skulle beregnes i forhold til ophavsretsligt tab, skulle musikkens andel 5-dobles fra nuværende 5 mio til 25 mio. I dette er der endda ikke taget hensyn til, at det ophavsretslige tab givetvis er langt større for musikere end forfattere, da der kopieres langt flere CDere end bøger.
Med 17% af det samlede udlån er musikken ikke blot en niche i det samlede biblioteksvæsen. Og de 17% vil blive langt større i løbet af ganske få år. De nævnte 17% er baseret på 2001-statistikken. I 2000 vedtog Folketinget den nye bibliotekslov, som gør musikken obligatorisk i folkebibliotekerne og fra 2001 blev der lagt øgede bloktilskud til kommunerne (se Søndag Aften Arkiv) for at sikre, at loven får effekt. En simpel fremskrivning af de seneste års folkebiblioteksstatistik viser, at udlånet af de musikbaserede materialer vil overhale udlånet af børnebøger i 2006. Medmindre man når et mætningspunkt inden - eller der kommer brugerbetaling på musikken, så vil musikudlånet overhale udlånet af voksenbøger i 2014.
Musikerne betaler forfatterne
I den seneste rapport fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om bibliotekspengene fra 1998 skrev man:
"Der bør ved fastsættelse af størrelsen af bevillinger til den almindelige biblioteksafgift og rådighedsbeløbet tilstræbes ligestilling mellem musik-cd'en og bogen".
Desværre for musikerne fulgte Folketinget ikke denne anbefaling. I stedet hævede man i finansloven for 1999 rådighedssummen væsentligt. Siden 1999 har Kulturministeriet ikke vurderet denne fordeling, selv om politiske indikationer gennem UBIS-betænkning, ny bibliotekslov og øgede bloktilskud til kommunerne har ansporet kommunerne til musikinvesteringer. Staten har altså bedt kommunerne prioritere musikken, men har samtidig undladt at give den kompenserende kulturstøtte til musikere og ophavsretshavere.
Hvis forslaget fra Kulturministeriets arbejdsgruppe var blevet ophøjet til lov, ville den almindelige biblioteksafgift til forfatterne have været betydeligt mindre. I 1999 gav den gennemsnitlige bog på folkebibliotekerne 4,45 kr. De øgede finanslovsbevillinger hævede beløbet til 4,93 kr pr. bog i 2000 og 5,43 kr. pr bog i 2001. Nedskæringen i finansloven i 2002 bevirkede, at den gennemsnitlige bog kun gav 4,89 kr. i bibliotekspenge. Målt alene ud fra folkebiblioteksstatistiken (og altså ikke med skolebiblioteksstatistik) er man således tilbage ved 2000-niveauet. Forfatterne har altså stadig fået en merindtægt pr. bog på folkebibliotekerne siden lovændringerne i 1998. Realøkonomisk får forfatterne samlet mere i 2002 end de ville have haft, hvis arbejdsgruppens forslag var blevet lov. Det er musikerne og komponisterne, som har betalt forfatternes øgede bibliotekspenge.
