Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


September 2002


Cultur Clip 09/2002


Bogliberalisering uden effekt
Midtvejsrapporten om de frie bogpriser som blev indført 1. januar 2001 viser, at liberaliseringen ikke har ført til ændringer på det samlede bogmarked. Det skyldes primært, at 80% af bøgerne fortsat sælges til fast pris. Rapporten kan få tilhængere af faste priser til at ånde lettet op, de overlevede. De som fortsat vil liberalisere markedet, vil sige, at der skal mere omfattende indgreb i samhandelsreglerne til for at få et reelt marked.
Således vil debatten være uforandret - uanset, hvor mange millioner Kulturministeriet bruger på at undersøge bogmarkedet.

Kamera uden netadgang
Har den tyske bundesliga i fodbold offentlighedens interesse? Det er kernepunktet i en retslig tvist mellem det tyske fodboldforbund (DFL) og de tyske bladudgivere (BDZV). Fodboldforbundet har nemlig forbudt dagbladene at sende billeder hjem, mens fodboldkampene er igang. Baggrunden for konflikten er, at KirchMedia har købt alle billedrettigheder for online og mobilsendinger fra kampene. Bladudgiverne ser begrænsningen som et alvorligt indgreb i pressefriheden.

Kulturministerialtidende
Vi var alt for tidligt ude, da vi i maj skrev at Kulturministeriet ville starte et nyt magasin inden sommerferien. Men, nu skulle det være ganske vist: i løbet af en måned eller to vil ministeriet præsentere offentligheden for det nye papirbårne magasin.

Rapport om biblioteksafgift
August var deadline for Kulturministeriets hurtigarbejdende udvalg om biblioteksafgiften. I løbet af september skulle man blive klar til at offentliggøre rapporten, så debatten om biblioteksafgiften kan genoplives. Ifølge dagbladet Politiken vil den omdiskuterede bundgrænse blive sat til 1.500 kr (som svarer til niveauet før Folketinget efter konservativt pres i 1997 satte grænsen ned til 25 kr).

Russisk kamp mod engelsk
Efter murens fald er Rusland blevet invaderet af fremmede sprog, især engelsk. Et lovforslag i Duma'en forsøger at bremse den engelske invasion ved at sætte skarpe regler for sprogbrug i offentlige medier. Der kan gives bøder og i sidste ende fratagelse af sendetilladelse for radio- og TV-stationer, hvis medierne fortsat bruger "stop" i stedet for "ostanovityes" eller "PR" i i stedet for "svyazi s obshchestvenostyu."

Russisk kulturminister imod kvoter
Den russiske kulturminister, Mikhail Shvydkoi, går imod forslag om at indføre kvotering for biografer. Kun 2 procent af de film, der vises i de nyere russiske biografer, er russiske. I stedet vil ministeren øge filmstøtten.

Bibliotekarer blogger bare bedre
Er man interesseret i, hvordan fænomenet blogging kan anvendes, som praktisk redskab for bibliotekerne, så kan man prøve Biblog om biblioteker og IT. Et parallelt forsøg kan man finde fra Københavns Hovedbibliotek.

Landet Ladonia
Landet Ladonia er klart en rejse værd. Med en placering mellem Sverige og Danmark, har den svenske konceptkunstner Lars Vilks skabt en attraktion, som mange danskere kunne have glæde af at besøge. Lars Vilks er selv State Secretary i landet, som både har en dronning og en præsident. At ansøge om statsborgerskab er også noget lettere end de danske asylregler. Den nemmeste måde at transportere sig til landet, er ved at klikke sig til Landet Ladonia.

Søndag Aften 09/2002

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 

CulturClip arkiv:

Clip august
Clip juli
Clip juni
Clip maj
Clip april
Clip marts
Clip februar
Clip januar
Clip december 2001
Clip november 2001
Clip oktober 2001

Clip september 2001


Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2005


Check Søndag Aftens engelske boghandel




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2006 Søndag Aften. All rights reserved.