Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Oktober 2002
Teaterkrise - hvor?
Mange enkeltteatre er økonomisk presset. Men samlet set er teaterbranchen i sund og fornuftig vækst. Danskerne bruger flere penge end nogensinde til teater
Der tales hyppigt om teaterkrise. Enkeltteatre er lukningstruede. Anmelderne er ikke altid begejstrede for det de ser. Men danskerne bruger i dag flere penge end nogensinde til teater. Den samlede teaterbranche er langt stærkere end eksempelvis filmbranchen.
I 2001 omsatte danske film for 181 mio kr i danske biografer, hvorimod danske statsstøttede teatre omsatte billetter for 277 mio kr.
Ifølge Kulturministeriets betænkning om Teaterstøtte i Danmark solgte de ikke-statsstøttede teatre 1,6 mio billetter i 1997 (teatre uden statsstøtte er eksempelvis Det brune punktum, Askepop, Ronja Røverdatter, revyer, stand-up mm). Et konservativt estimat ud fra Kulturministeriets betænkning, hvor man går ud fra, at der ikke er flere tilskuere til de ikke-statstøttede teatre (kig i avisannoncerne og du finder et mylder af forestillinger udenfor de statsstøttede scener) og hvor man samtidig går ud fra, at billetpriserne på de ikke-statsstøttede scener svarer til de offentlige priser (i virkeligheden er priserne ofte langt dyrere på ikke-statsstøttede teatre), så når man frem til yderligere 186 mio kr i omsætning. Halvdelen af de 186 mio omsattes ved teater, som blot ikke er offentligt støttet, halvdelen til anden scenekunst.
Oveni de 277 mio omsatte teaterbranchen altså 186 mio i ikke-statsstøttet teater og scenekunst. Et realistisk estimat vil være, at teatrene i sæson 2000-2001 ialt omsatte for mere end 460 mio kr.
Filmen fik til gengæld ikke så meget i offentlig støtte som teatrene. Den samlede offentlige støtte til dansk film udgjorde i 2001 372 mio kr, hvorimod teatrene fik 799 mio kr.
For hver krone filmpublikum lægger i biograferne til danske film, giver det offentlige 2,05 kr. For hver krone teaterpublikum lægger i teatrene, giver det offentlige 1,75 kr. Brugerfinansieringen er altså væsentligt større til danske teatre end til danske film.
Krise blandt de statstøttede teatre?
Er konklusionen så ikke blot, at de offentligt støttede teatre er i krise, mens de private underholdningsforestillinger stormer frem?
Tilskuertallene til offentligt støttede teatre har såmænd været imponerende stabile i de sidste ti-år:
De statsstøttede teatres samled egenindtægter er ligeledes stabile - med en lille pil opad:
NB: Årene 1992 og 1993 er mangelfuldt i Danmarks Statistik, i ovenstående graf er der foretaget en beregning ud fra gennemsnit af foregående og efterfølgende år. Egnsteatre omfatter både egnsteatre og små storbyteatre.
Naturligvis er egenindtægterne ikke stigende for alle landets offentligt støttede teatre. Især egnsteatrene har opnået langt større egenindtægter i de seneste år. Dette har en klar sammenhæng med at kommuner og stat siden 1996 har opprioriteret egnsteatre og små storbyteatre (som i nedenstående graf er dækket af "egnsteatre").
Den offentlige prioritering fremgår af nedenstående:
Væksten i offentlige tilskud har især været blandt egnsteatre/små storbyteatre og øvrige teatre (primært teatre støttet af Teaterrådet).
