Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


November 2002


Ikoner - det hellige symbolsprog


Ikoner er urformer som ud fra naturformer giver os et tidligt sprog, som vi stadig tolker - bevidst og ubevidst

Et ikon er et billedsymbol, der i koncentreret form kan gengive et naturfænomen, et abstrakt begreb eller et religiøst budskab. Vi kender bl.a. ikonerne fra den ortodokse kirke i Grækenland og Rusland, hvor de er andagtsbilleder af hellige mænd og kvinder. Men ikoner kan være meget andet. Det kan være nutidens computersymboler etc., det kan være piktogrammer i børnehaven eller det kan være begyndelsen til en hieroglyf. Mange af de tidligste tegn på menneskelig (religiøs) kunst er netop simple ikoner / tegn hugget ind i hulevægen eller på hellige klipper.

Ikoner er en lang række arketypiske grundformer, der adskiller sig fra den formløse natur ved at være stiliserede billeder skabt af bevidste væsener, der forsøger at fortolke kaos, at fastholde det flygtige og skabe et billedsprog. Sammen med sproget, der sætter navn på verden, kommer ikonerne, der sætter symboler for verden. Først senere kommer alfabetet, der bygger på ikoner, der har ændret deres oprindelige visuelle identitet til navne og lyde.

Disse urformer er udødelige som jungianske arketyper. De tager tit udgangspunkt i naturen eller vores krop og fra dem udstråler lag på lag af betydning, som vi tolker ubevidst eller bevidst. Et ikon kan være Eiffeltårnet eller et brønddæksel. Dets simple urform har betydning og giver tryghed, når vi skal fortolke og forholde os til en truende omverden.

Tændstikmænd



Når barnet starter med at tegne, er det i symboler fra en dunkel urtid, der bor indeni alle levende væsener. Det er ikke naturalistiske, tredimensionelle tegninger, men simple symbolske udsagn i geometriske former, ikoner. Sådan har vores fjerne formødre og –fædre tegnet, længe før hulemalerierne og Picasso, og sådan tegner vore dages programmører og ingeniører ikoner til programmer og betjeningspaneler. Først når en større bevidsthed om adskillelsen mellem barnet og omverdenen opstår, kommer den næste fase, den naturalistiske tegning med bløde omrids og flere lag.

Cirkel



Når et barn med DAMP eller en autist tegner, er det ofte kun cirkler med en prik i. Disse mentalt handicappede børn har store problemer med at afgrænse sig selv fra omverdenen, og cirkel med prik er et pejlemærke, et forsøg på at fastholde kaos. Dette er måske det første ikon skabt for over en million år siden. Cirkel med eller uden prik er en medfødt del af den menneskelige bevidsthed.

I helleristningerne eller de australske hulemalerier indgår skålen eller hullet som et symbol, der endnu ikke er helt tydet. Det kunne være ”hulen” eller ”månen”. Det er sikkert et af de allerførste religiøse symboler.

Cirkler er også hjul eller rat, bevægelse og kontrol. Det er ikke noget tilfælde af knapperne på de fleste betjeningspaneler og radio/TV udstyr er runde. Cirkler er magt, ligesom månen og solen.

Månen har som bekendt et ansigt, og den allestedsnærværende Smiley er rent faktisk manden i månen!

Solen



I en del tidlige religioner var solen en guddom, Solguden. Han repræsenterer ilden og den livgivende varme, den styrende kraft i menneskenes univers med himlen og havet, månen og skovene.

En gonggong er en cirkel med usynlige stråler af lyd, der forplanter sig fra det store instrument. Buddhistiske munke benytter dagligt dette sublime ikon af billede og lyd.

Allerede tidligt i kristendommens historie begyndte malerne at forsyne de hellige mænd og kvinder med en glorie. Dette er også en slags solsymbol, nogen gang forsynet med stråler.

I senmiddelalderen var Guds øje et almindeligt symbol i den kristne billedkunst. Det var Guds altseende øje, kontrollen og den almægtige magts symbol. Senere blev symbolet verdsliggjort og brugtes i bilens barndom som symbol på politiet på nummerpladerne (!).

Venus



I den moderkult, der har været en del af mange fortidige samfund, var frugtbarheden symboliseret ved den frodige kvinde med store bryster, stor mave og ditto bagdel. Den velnærede, sunde og stærke kvinde. De fleste af nutidens tændstiktynde kvinder, vil sikkert gyse ved dette anti-idol, men det var – som på Rubens tid – den idéelle kvinde år 8.000 før vor tidsregning.

Den seksualforskrækkede protestantiske kirke slog i 1500-tallet til mod den Maria kult, der havde vokset sig til en bred bevægelse i 1400-tallet. Venus / Maria blev pludselig en ond skikkelse, heksen. Og visse dele af den tidlige middelalderlige katolske kirkes åbenlyse angst for kvinder blev nu konsekvent videreført af de ”nye” kristne, der med omfattende heksebrændinger, forsøgte at holde de farlige kvinder nede.

Den prostituerede er et kommercielt og fornedrende vrangbillede af urtidens modergudinde. Nutidens svar på den frodige kvinde er den anorektiske Venus personificeret i 4 årtiers udsultede fotomodeller og sangere som Twiggy, Annie Lennox og Sinead o’Connor.

Fallos



Når oldtidens soldater gik i krig, var de som regel halvnøgne, og den erigerede penis var tegn på raseri og kraft. Det er en tradition, der har lige linjer tilbage til vores brødre og søstre; de andre menneskeaber.

I antikken dyrkede man en lille mandsling kaldet Priapos, der med sin over en halv meter store penis eller fallos symboliserede frugtbarhed. Disse statuer, der stod i alle parker og respektable villahaver i det gamle Rom, genfindes i dag som havenissen, dog ikke forsynet med vedhæng.

Nutidens soldater må ikke tage bukserne af for at forskrække fjenden, men i stedet eksercerer de med deres våben ”Præsenter gevær!!!”

Den yngre generation skal ikke tro, at de går ram forbi. Den udbredte ”luftguitar” ved rockfestivalerne er et klart fallos ikon, der triumferende hylder rockmusikkens potens og næsten krigeriske kraft. OK?

Trekant

En trekant kan vende den tunge ende nedad eller opad. Der er væsentlig forskel på de to varianter af dette ur-ikon:



Den vigtigste betydning af den tunge trekant er bjerg. Når barnet begynder at tegne, vil et bjerg altid være en trekant, indtil de plastiske tegninger kommer til nogle år senere.

Et bjerg er stort og farligt, og den tunge trekant betyder også stop eller pas på, gerne forsynet med et forklarende udråbstegn!



Den lette trekant er det urgamle symbol for kvindens vagina. Hos Wagner smelter den lette og tunge trekant ligefrem sammen til det symbolske Venusbjerg. Den lette trekant er så sjælden, at den som regel kun har denne betydning (er man er bange for at trekanten vælter og slår sig?).

Slangen



I mange australske hellige malerier er slangen et vigtigt symbol. Den bølgede linie, der er dens simpleste og stærkeste ikon, betyder ofte vand.

Bølgelinien symboliserer også bevægelse, og bruges tit som fartstreger i tegneserierne.



Slangen ses i den typiske, firkantede græske mæander bort.

Erhvervslivet har i mange år sværget til pengenes ikon, kurven, der ligesom slangen er bevægelse og flygtig som vand.

Firkant



Astronomerne siger, at et sikkert tegn på civilisation på en fremmed planet vil være en perfekt cirkel eller en firkant, det er tegn på bevidsthed og matematik, dvs. videnskab og håndværk. Da vores nomadeforfædre opfandt landbruget og bosatte sig i små landsbyfællesskaber, blev deres oprindelige runde telte erstattet af firkantede huse. Efter cirklen, er det firkanten med små firkantvinduer og en firkantskorsten, som de små børn tegner.

De fleste maskiner og computere er firkantede. Kun hvor det handler om behandling af flydende materialer bruges runde maskiner, såsom røremaskiner og betonblandere.

De kubistiske malere erstattede menneskets runde former med firkanter i mange lag, der gjorde kroppen til en slags maskine. Futuristerne i Italien gik endnu videre og skabte bevægelse ved at sammensætte firkanter og andre geometriske former til bevægelsesmønstre à la en fraklippet filmstrimmel. Den hollandske maler Mondriaan frembragte i løbet af sin lange karriere det abstrakte træ, hvor firkanter langsomt erstattede blade og stammer i de træer, han oprindeligt malede. Til sidst stod træet lutret og tilsyneladende usynligt i et firkantet gitterværk af sorte, gule og røde farver. Det er for resten de første farver et lille barn genkender.

Firkanten er et i sig selv et ikon for et ikon.

Rombe



Hvis man gør siderne i en firkant skæve i samme vinkel, får man en rombe. Et typisk eksempel på en rombe er bilen, der i sin ydre form forvandler den firkantede maskine under motorhjelmen til en deform firkant, der raser afsted med 130 km/t. Hvem kommer først, taget eller karosseriet?

Lakridser er af uransagelige årsager ofte rombeformede. Flag, der blæser i vinden bliver også til romber. Som med trekanten på hovedet, er man hele tiden nervøs for, om romben kan holde sig stående eller går på næsen.

Streg



En streg kan være en afbildning af det uendelige, horisonten.

Stregen er også symbolet for adskillelse. En streg kan også slås over noget som en ophævelse eller for at slette et uønsket indhold.

Ofte afsluttes en længere tekst med en streg.

Klatten



Når vi forlader de geometriske former står vi overfor en frihed, der for mange opleves som Kaos og ubestemmelig angst, mørke og ødelæggelse. Den amorfe (”formløse”, red.) klat er i visse størrelsesforhold naturens yndlingsform. Bakterier er klatter, pytter er klatter og kontinenter er klatter. Zoomer man ind på klatten, opløses den i geometriske strukturer, der tilsammen danner den ”tilfældige” ydre form på et højere niveau.

En typisk angstfremkaldende klat er spøgelser, der i film som regel er amorfe, hvide klatter, der skifter form hele tiden.

Vandmændene er klatter, men næppe så angstfremkaldende som de ”små grønne mænd”, der også traditionelt fremstilles som klatter eller i det mindste blæksprutteagtige væsener.

Malerpaletten er en kulørt klat. Hermed slut for ikoner. Tryk LUK = X for at slutte læsningen .


Søndag Aften 11/2002

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2005






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2006 Søndag Aften. All rights reserved.