Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
November 2002
Biblioteksafgift: frem og tilbage
Aftalen om biblioteksafgift giver nok politisk fred i nogen tid, men fremstår som VK-regeringens selvmål. Forliget følger SR-regeringens modeller - og spiser besparelsen
Alle parter i Folketingets debat om biblioteksafgiften fik lidt: Kulturministeren fik et bredt forlig, Venstre, Kristeligt Folkeparti og Dansk Folkeparti fik mere til de skønlitterære forfattere, SF fik en fire-årig aftale, Socialdemokratiet og radikale skaffede flere penge og kom med i et forlig.
VK-regeringen må dog græmme sig over det sidste års forløb: først skærer man kraftigt på biblioteksafgiften (for at skaffe penge til de gamle og syge), siden må man alligevel give de fleste penge retur (og det går vel ud over de gamle og syge?). Realiteten er, at et bredt flertal i Folketinget nu har godkendt den model for Biblioteksafgift, som blev lagt af SR-regeringen i 90'erne med ministrene Hilden og Lundgaard. Den væsentlige forskel er, at der nu er flere penge til rådighed. VK-regeringen må sande, at hastværket med Finanslov 2002 blev lastværk.
De vigtigste elementer i forliget er:
bundgrænse sættes til 1.535 kr
ændret aftrapning blandt maksimumsmodtagerne
større prioritering af voksen skønlitteratur
aftrapning af bibliotekspenge til efterlevende
5 mio mere til biblioteksafgift og en ny litteraturpolitisk pulje på 10 mio kr
Bundgrænse som før 1997
Den omdiskuterede bundgrænse for biblioteksafgift bliver 1.535 kr fra 2003.
I 2002 var bundgrænsen 5.000 kr, som konsekvens af nedskæringerne i Finansloven for 2002. I årene 1997-2001 var bundgrænsen 25 kr. Indtil da var bundgrænsen godt 1.200 kr. Det er disse 1.200 kr, som pristalsreguleret giver 1.535 kr i 2003.
I 1996 var det en mærkesag for netop Konservativt Folkeparti, at få en bundgrænse på 25 kr. Socialdemokraterne og de radikale kan kun være tilfredse med at få en bundgrænse svarende til SR-regeringens oprindelige holdning (se Søndag Aften arkiv).
Maksimumsreguleringer
Biblioteksafgiftens overgrænse ændres, så afgiften halveres for beløb mellem 328.134 kr og 437.514 kr og over 437.514 får modtagerne kun en tredjedel.
Disse reguleringer er - med pristalsjustering - en præcis gennemførsel af et forslaget fra 1998
fra den daværende Arbejdsgruppe om Biblioteksafgiften.
Større prioritering af voksen skønlitteratur
Ved beregningen af biblioteksafgiften tælles sidetal for de enkelte bøger. Indtil nu har skønlitteratur talt 1,35 pr. side, fra 2004 tæller skønlitteratur for 1,70 pr. side.
Det har især været et ønske fra Dansk Folkeparti at øge støtten til skønlitterære forfattere. Ønsket blev også fremsat af Venstre, de konservative og Kristeligt Folkeparti i 1998 (se Søndag Aften arkiv).
Penge til efterlevende
Den nuværende biblioteksafgift giver penge til forfatternes efterlevende. De efterlevende som tilmeldes i 2002 vil fortsat få bibliotekspenge, hvorimod "fremtidige efterlevende" ikke vil få bibliotekspenge.
I 1998 stillede den daværende Arbejdsgruppe om Biblioteksafgiften forslag om en lidt anderledes og hurtigere aftrapning af bibliotekspenge til efterlevende. Dengang lagde især partiet Venstre vægt på, at udbetalingen til efterlevende skulle fortsætte.
Flere penge
Forliget om biblioteksafgiften indebærer, at der i Finansloven for 2004 afsættes yderligere 5 mio kr. til biblioteksafgiften og at der samtidigt etableres en ny litteraturpolitisk pulje på 10 mio kr.
Set over en årrække vil bibliotekspengene udvikle sig sådan:
De samlede udgifter til formålet ligger dermed tættere på SR-regeringens Finanslovsforslag for 2002 end VK-regeringens Finanslov for 2002.
År
2003
2004
2005
SR-forslag 2002
163,1
162,4
161,6
VK-2002
131,3
132,1
135,9
Aftale
134,8
150,7
154,5
SR-forslag 2002 = SR-regeringens forslag til Finanslov for 2002, fremsat august 2001. Beløb i 2002-niveau.
VK-2002 = VK-regeringens Finanslov for 2002, fremsat og vedtaget primo 2002. Beløb i 2002-niveau.
Aftale = VK-regeringens aftale med oppositionen november 2002. Beløb i 2003-niveau.
Kommende diskussioner
Aftalen om Biblioteksafgift indebærer at man fra 2005 skal indlede en ny diskussion blandt aftalens partier om en kommende flerårig aftale fra 2007.
Men allerede i 2003 skal der sættes et undersøgelsesarbejde igang i forlængelse af rapporten fra Biblioteksudgiftsudvalget fra september 2002.
Biblioteksudgiftsudvalget foreslog en sådan 2. fase med en række problemstillinger, som især handler om bredere vurderinger af biblioteksafgiftens retslige status, sammenligninger med andre lande og danske forfatteres arbejds- og indtægtsvilkår. Dansk Forfatterforening har desuden ønsket, at dette kommende arbejde skal vurdere de mange bibliotekstyper, som i dag ikke giver bibliotekspenge (eksempelvis gymnasiebiblioteker og forskningsbiblioteker). Danske skønlitterære Forfattere ønsker, at denne 2. fase skal revurdere bibliotekspengene til oversættere samt at man skal etablere egentlige puljer til henholdsvis skønlitteratur, faglitteratur og oversættere.
