Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
December 2002
Den nye kunststøtte
Den store kunststøttereform er på plads. De politiske partier er enige, nu kan arbejdet begynde
Fra 1. juli 2003 varetages størstedelen af den danske kunststøtte af det nye Kunstråd. De nuværende støtteorganer: Teaterrådet, Statens Musikråd, Litteraturrådet og Billedkunstrådet erstattes af nye, tilsvarende underudvalg under Kunstrådet. Kulturrådet for Børn nedlægges og enkelte opgaver videreføres i Kunstrådet. Internationalt Kulturråd nedlægges.
Kunstrådet vil få fire fagudvalg: teater, musik, litteratur, og billedkunst. Desuden et særskilt udvalg for dansk billedkunst i udlandet. Som udgangspunkt vil de enkelte fagudvalg få til opgave at yde tilskud til de felter, som tilsvarende råd støttede under den gamle ordning. Til disse formål vil de nye fagudvalg have samme budgetter som de gamle udvalg.
Hva' nyt?
Med få og små undtagelser, kan den store reform føre til nul ændringer. Der vil være en vis ændring i antallet personer i de enkelte udvalg, og udvalgenes sammensætning er stort set styret efter samme kriterier som de gamle råd. Der vil ske en udskiftning af personer pr. 1. juli 2003 - men dette svarer til den udskiftning som alligevel er sket hvert fjerde år under gammel struktur.
Det væsentlige nye element er, at de fire (fem) fagudvalg er underlagt et overordnet Kunstråd. Kunstrådet forpligtes af samme love som de gamle udvalg. Og der er øremærket samme beløb til de enkelte formål, som i forvejen fremgår af (den besparede) Finanslov for 2003. Kunstrådet kan derfor ikke flytte penge mellem områderne. Indenfor tværgående områder som eksempelvis musikdramatik og nyere multimediale kunstudtryk, vil Kunstrådet få til opgave at foretage prioriteringen - i forhold til fagudvalgenes mulige lyst til at slippe for forpligtelser. Dette svarer i princippet til den fælles aftale, der var mellem Teaterrådet og Statens Musikråd om netop musikdramatiken.
Til Kunstrådet kommer desuden Finanslovens pulje på 40 mio kr (se Søndag Aften arkiv) til øget kunstnerisk aktivitet. Disse penge er ikke bundet. De kan frit fordeles mellem fagudvalgene eller bruges til at imødekomme tværgående huller efter Kulturministeriets Udviklingsfond og Kulturrådet for Børn. En del af pengene kan blive brugt til at lappe de værste skader efter de sidste to års finanslovsnedskæringer.
Kunstrådet er først og fremmest underlagt de eksisterende kunstlove. Men der knyttes også et repræsentantskab til Kunstrådet. Dette repræsentantskab erstatter Teaterrådets hidtidige Kontaktudvalg og repræsentantskabet for Statens Musikråd. Repræsentantskabet vil få 25-30 medlemmer, flertallet vil repræsentere kunstarterne. Et mindretal vil repræsentere Folketingets politiske partier (som det kendes fra repræsentantskabet for Statens Kunstfond). Antallet politikere udvides en smule, idet man lader alle Folketingets partier indgå og ikke kun (som nu) de partier som har plads i Folketingets Finansudvalg. De politisk valgte i repræsentantskabet skal både sidde i Kunstrådets repræsentantskab og i repræsentantskabet for Statens Kunstfond. De fagvalgte må kun sidde i et af repræsentantskaberne.
Karenstid
En del af VK-partiernes kritik af kunststøttesystemet har været indspisthed i råd og nævn. Som konsekvens af denne kritik fører kunstrådsreformen til ændringer i valgperioder og genudpegning i både Kunstrådet og Statens Kunstfond.
De mennesker som vælges til Kunstrådet eller fagudvalgene må kun sidde i en periode på fire år (som i de gamle ordninger). Denne begrænsning gælder dog ikke repræsentantskaberne. Når man har afsluttet sin periode, får man en karenstid på tre år før man kan blive valgt til et nyt udvalg, råd eller repræsentantskab.
Armen blev længere
I samtlige råd og udvalg udpeger kulturministeren et mindretal af medlemmerne. Kulturministerens indflydelse på personvalg vil derfor blive mindre end under de hidtidige råd.
De partiudpegede medlemmer af repræsentantskaberne for Kunstrådet og Statens Kunstfond vil dog blive flere end hidtil. Kulturministerens lovforslag sætter en præcis grænse for antallet fagudnævnte - men ikke nogen grænse for antallet politisk valgte. Dermed kan der ske en styrkelse af den politiske side.
Debatten og høringssvarene om Kunstrådet viser, at der er behov for afklarende debatter om det evige mantra "armslængde". Armslængdeprincippet er internationalt, men fortolkes forskelligt i mange lande. Den danske version er mere korporativt end man ser andre steder, idet kunstnernes organisationer udpeger de fleste medlemmer. I andre lande udpeges de fleste direkte af regeringen.
Mange høringssvar viser, at kunstnerorganisationer mener, at fuld armslængde er ensbetydende med at kunstnerorganisationernes vælger samtlige medlemmer. Det helt primære i det internationale armslængdeprincip er, at de faktiske kunstfaglige beslutninger foretages uden indblanding af det politiske niveau. De mennesker, som ministeren udpeger, er frit stillet. Der findes ikke empirisk belæg for at hævde, at de ministerudpegede repræsentanter har opfattet opgaven mere politisk end de øvrige. Snarere tværtimod: de stridigheder der er mellem konkurrerende kunstnerorganisationer har ofte fået luften til at svirre med påstande om, at en ikke-modtager blev behandlet negativt fordi hun ikke var medlem af den rigtige kreds. De politisk udvalgte medlemmer er således også en garant imod påstande om indspisthed.
Den person som udpeges af en minister er helt og aldeles uafhængig af ministeren. Ministeren kan ikke genudpege vedkommende. Og efter endt karenstid, vil ministeren være en anden. Den person som udpeges af en kunstnerorganisation kan helt anderledes have interesse i at føje organisationen. Organisationen kan udpege i andre sammenhænge - og kunstnerorganisationernes ledelser holder sædvanligvis længere end ministre!
Lovændring giver flere i råd og nævn
En vigtig del af argumentationen for den nye struktur er, at der vil være færre mennesker i de kommende råd og udvalg end der har været i de gamnle. Et nærkig på denne argumentation viser, at der i langt højere grad er tale om status quo i antallet mennesker end en begrænsning.
Det lovforslag som fremlægges i januar vil nedlægge musikråd, billedkunstråd, litteraturråd samt teaterråd, ialt 24 personer. Statens Kunstfonds udvalg har for øjeblikket 22 medlemmer, 2 af disse skulle dog fratræde 31/12 2004. Den hidtidige lovgivning gav således samlet 44 mennesker i råd og udvalg. Hertil kom 9 medlemmer af Kulturrådet for Børn og 13 af Internationalt Kultursekretariat (som udelukkende har 3 eksterne medlemmer). Hvis man maksimerer antallet nuværende medlemmer, vil man således nå op på 66 medlemmer.
Den fremtidige struktur vil give 4 fagudvalg med hver 5 medlemmer, et med 7 samt yderligere 6 medlemmer af Kunstrådet. Ialt 33 medlemmer i Kunstrådet. Hertil kommer 22 medlemmer af udvalgene under Statens Kunstfond, ialt 55 medlemmer.
Den konkrete lovændring som vedtages i foråret, vil ændre antallet medlemmer fra nuværende 44 til fremtidige 55.
Det skyldes, at Kulturrådet for Børn og Internationalt Kultursekretariat kunne nedlægges uden lovændring. Regeringens forsvarstaler vil desuden "smykke" sig med at tælle nedlæggelsen af Kulturministeriets Udviklingsfond med. Kigger man regeringen efter i kortene vil man dog kunne se, at VK-regeringens første udspil, januar 2002 foreslog (og foretog) nedlæggelse af Udviklingsfonden uafhængigt af den efterfølgende samlede strukturreform.
Realiteten er, at regeringen er nået frem til en strukturløsning som givetvis er mere fornuftig, men som faktisk involverer flere mennesker end hidtidig lovgivning. For at fastholde indtrykket af handlekraft og opbakningen fra de vælgere som nødigt støtter kultur, vil regeringen fortsat lægge vægt på en retorik som ikke svarer til virkelighedens love. Problemet er, at regeringen har fået den kulturpolitiske debat til at blive en symboldiskussion om bengnaveri og indspisthed. Der er givetvis folkelig opbakning til regeringens policy-formuleringer. Men regeringens politik indholder ingen borgerlige værdier. Det er klassisk oppositionspolitik at kritisere forgængerne. Det kan en regering leve langt med de første par år. Men fire? Eller otte år?
Debatten er forbi
Forslaget om ny kunststøttestruktur blev lanceret af Kulturministeren i foråret 2002. I oktober blev en aftale indgået med alle Folketingets politiske partier. Forslaget har været til høring blandt organisationer. Disse høringssvar danner grundlaget for et revurderingsmøde 2. december blandt forligspartierne.
Ved dette møde må man forvente sig ganske få ændringer. De fleste og væsentligste indsigelser i høringssvarene handler om medlemsskab af repræsentantskabet for Kunstrådet. De organisationer som hidtil har været repræsenterede i Teaterrådets kontaktudvalg og repræsentantskabet for Statens Musikråd har en naturlig interesse i fortsat at indgå i centrale kunstpolitiske fora.
Mange høringssvar er utilfredse med, at Kunstrådet skal afgive årlige handlingsplaner. Man frygter, at dette vil føre til strammere politisk styring af Kunstrådet. Man skal ikke forvente sig, at forligspartierne vil ændre dette. Al politisk erfaring med årlige planer er positive, ikke fordi man blander sig, men fordi de årlige planer højner informationsniveauet - og kvalificerer arbejdet i råd og udvalg. Hidtidige råd og udvalg har heller ikke beklaget sig over denne årlige dialog.
Derimod kunne de politiske partier opnå en reel sidegevinst ved også at give Kunstrådet en opgave forud for Finansloven. Hvis Kunstrådet pålægges, at komme med indspark til Finansloven tvinges Kunstrådet at forholde sig til den samlede kunstpolitiske prioritering og dermed også til at prioritere fremtidige indsatsområder. Et sådant indspark vil samtidigt kunne kvalificere den almindelige kulturpolitiske debat, hvor partiforslag hyppigt kan se ud som om de er grebet ud af luften - eller blot stammer fra enkelte ihærdige partimedlemmers lobbyarbejde.
Kulturministeren vil fremsætte lovforslag i begyndelsen af januar, det vil blive vedtaget i løbet af foråret, så alle repræsentantskaber, råd og udvalg er etableret inden 1. juli 2003.
