Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
December 2002
Kunstrådet opstår - problemerne består
Reformen om kunstrådet er kun første fase. Derefter følger mange kulturpolitiske diskussioner, hvor man må forvente at Kunststyrelsen og Kunstrådet tager initiativet
Den brede politiske enighed om Kunstrådsreformen skyldes, at reformen netop ikke indeholder politiske ændringer. Den kommende Kunststyrelse og det kommende Kunstråd vil få til opgave at formulere indsparkene til en række kommende kulturpolitiske strukturdebatter.
Først og fremmest er afgrænsningen mellem arbejdet i Statens Kunstfond og i Kunstrådet ikke entydig. Generelt har man forsøgt at trække en grænse ud fra, at Kunstfonden giver støtte uden krav (arbejdsro) mens Kunstrådet skal give støtte med krav (typisk projektformuleringer). Legater vil typisk være i Kunstfondens regi. For billedkunsten er det ligefrem formuleret i loven, at Kunstrådet ikke må give legater til billedkunstnere. Modsat, kan man sagtens forestille sig, at Kunstrådet fortsætter det snart nedlagte Litteraturråds legatpraksis.
Da man etablerede Billedkunstrådet overførte man Statens Kunstfonds udsmykningsopgave til Billedkunstrådet - netop for at præcisere afgrænsningen af Kunstfondens område. Som en af de eneste indholdsmæssige ændringer ved loven om Kunstrådet føres udsmykningsopgaven nu tilbage til Statens Kunstfond.
Debat parkeres
Ved Kulturministerens lancering af Kunstrådet i foråret 2002 blev det understreget, at Statens Kunstfond ikke ville blive omfattet af reformen. Statens Kunstfond er tilsyneladende et så følsomt område, at ingen politikere vover at røre ved feltet. Muligvis er dette historisk begrundet i 60'ernes stærkt følelsesladede debatter om kunstfonden. Siden 60'erne er det påfaldende, hvor mange ændringer og justeringer alle andre kunstlove har været gennem. Statens Kunstfond er også ændret, men kun i antal udvalg og antal legater.
Ved kunstrådsreformen ændres en ting: hidtil har der været en maksimumsalder på 70 år for at sidde i Kunstfonden. Denne maksimumsalder ophæves nu. Det var på høje tid: hvis nogen havde prøvet denne diskriminerende maksimumsalder for EU-domstolen, havde Kulturministeriet ikke haft nogen let sag.
Det kommende lovforslag går ikke nærmere ind i den kommende debat om grænsestridigheder mellem Kunstfond og Kunstråd. Blot lægger lovforslaget op til, at de to repræsentantskaber skal prøve at justere arbejdet i forhold til hinanden. Her vil overblikket være lettest for de politiske repræsentanter, som skal sidde i begge repræsentantskaber, hvorimod de faglige repræsentanter netop ikke må sidde i begge repræsentantskaber. Der er ikke nogen logik i denne forskelsbehandling. Politikerne synes det er praktisk, at det er de samme politikere, der sidder flere steder. Omvendt stiller man krav om at ikke-politikere ikke må blive for indspiste!
Fortsatte strukturdebatter
Det kunne være nærliggende at sammenlægge de to repræsentantskaber til et samlet. Dette kan dog ikke lade sig gøre, så længe repræsentantskabet for Statens Kunstfond fortsat taget stilling til de livsvarige ydelser. De kunstneriske repræsentanter i Statens Kunstfond vil næppe frivilligt acceptere, at andre områder, eksempelvis teater, skal have indflydelse på de livsvarige ydelser. Politikernes stemmeret om livsvarige ydelser er et af de eneste felter i dansk kulturpolitik, hvor der ikke er armslængde mellem politikere og kunstfaglig stillingtagen.
Også andre steder må man forvente sig, at den nye Kunststyrelse vil vurdere Kunstrådets kompetence. Kunststyrelsen vil givetvis sammenligne kompetencen og arbejdsområderne for de fire fagudvalg. Kunstrådet skal tage stilling til de mangelfulde bureaukratiske logikker.
Undervisningsområdet bliver vanskeligt: musikudvalget har en væsentlig opgave omkring musikskoler og øvrig musikuddannelse på ikke-professionelt niveau. De øvrige udvalg arbejder kun i begrænset omfang med uddannelser. Støtte til musikamatører er i Kunstrådet, hvorimod støtte til teateramatører er udenfor Kunstrådet. På billedkunstområdet og musikområdet gøres støtte i visse sammenhænge afhængig af, at amter har oprettet musik- og billedkunstudvalg. Det er ikke tidssvarende, at Staten går fra en fagligt forankret struktur til en helhedsorienteret struktur og samtidigt pålægger amterne at fastholde den fagligt forankrede struktur.
