Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


december 2002


Cultur Clip 12/2002


Kunstpriser falder
For første gang i ti år er priserne på kunst for nedadgående. Ifølge Artprice.com er priserne på kunst ved internationale auktioner faldet med 15% fra juni til september i år. I september i år kunne 44% af de udbudte værker ikke sælges. En ny negativ rekord. Det er især det amerikanske kunstmarked, som er i tilbagegang. De engelske auktionshuse har overhalet de amerikanske og også det franske kunstmarked er i vækst.

Verdens største skulptur
500 km2 - så meget fylder verdens største skulptur. Heldigvis er den kun virtuel. Iconobloc er et kunstprojekt, hvor alle og enhver kan deltage og udbygge det samlede kunstværk. Det bliver større og større for hver dag - pr. 29/11 var der 6.661 iconobloc-bidrag, heriblandt 33 danske. Skulpturen udvikles gennem de enkeltes bidrag, men samtidigt er der en omfattende kommunikation mellem deltagerne, så skulpturen får et fælles præg.

Barbie sortlistes i Rusland
Det russiske undervisningsministerium har fremsat forslag om importrestrektioner mod legetøj og computerspil, som er voldeligt, seksuelt anstødeligt eller skaber frygt. En særlig kommission skal vurdere legetøjet. Som eksempel på legetøj som vil blive sortlistet nævnes Barbie, som har negativ psykologisk virkning på mindreårige piger.

Rød-grøn skat på cd-rom
Den genvalgte rød-grønne tyske regering har travlt med at lancere nye afgifter, så de (måske) glemmes ved næste valg. Sidste nye er, at momsen på kombiprodukter (magasiner med indlagt cd-rom, bøger med cd-rom osv) skal hæves fra 7% til 16%.

At omgå en effektiv teknisk foranstaltning
I Ny ophavsretslov skrev vi, at den kommende ophavsretslov forbyder, at man omgår en effektiv teknisk foranstaltning for at kopiere en cd. Hvis man derimod har købt en cd, som man ikke kan spille på sin PC, så må man godt omgå den effektive tekniske foranstaltning; så at sige: at bryde forseglingen.
Nogle læsere har spurgt, hvordan man gør dette. Vi har fundet tre redskaber som er velegnede til at sikre, at man kan høre den forseglede PC: Isobuster tager en kopi af hele cd'en til din harddisk. Da man herefter ikke har nogen effektiv teknisk foranstaltning til at forhindre kopiering kan man lovligt kopiere filerne til privat brug. Et andet program med samme funktion er Clone-CD, et tredje er BlindWrite.

Hent mp3-filer på web-lioteket
Netmus kalder København og Frederiksberg biblioteker deres fælles mp3-forsøg. Man kan gå ind på bibliotekernes hjemmesider og downloade en mp3-afspiller. Afspilleren fungerer samtidigt som Digital Rights Manager og bruges til at vælge blandt de 700 tilgængelige sange. Afspilleren skulle ifølge pressematerialet være kopisikret.
Efter den kommende ophavsretslov er det strafbart at bryde en sådan kopisikring, endsige at fortælle, hvordan en kopisikring brydes. Vi skal derfor nøjes med at anføre, at en afspiller fra samme firma blev prøvet af Søndag Aften i foråret 2002 (se Søndag Aften arkiv). Denne test viste, at man kunne bryde kopispærringen ved at forbinde to pc'er med hinanden.
I det ambitiøse danske projekt phonofile.dk (se Søndag Aften arkiv) vurderes den Frederiksberg/Københavnske afspiller som at den "bærer præg af at være under udvikling".

Ingen censur i Irak
Ifølge Iraqi Satellite Television synes den irakiske præsident Saddam Hussein ikke om censur. Og det er ikke noget, der praktiseres i Irak. Derimod fortalte præsidenten en række kunstnere, at kunst skal udvikles gennem interaktion og dialog. De fleste irakere bor i små landsbyer og kunst skal udvikles i respekt for disse små samfund. Selv-censur eksisterer dog i Husseins vokabolarium, idet kunstnere gerne må udøve selvcensur når de skriver, spiller og maler.

Tysk Emmy-glæde
Tro ikke, at det kun er i Danmark man fester over de amerikanske Emmy-prisuddelinger. For første gang siden Das Boot i 1985 gav en tysk pris, fik den tyske serie Die Manns prisen for bedste spillefilm/miniserie. Die Manns er en TV-serie i tre dele om familien, som er mest kendt for Thomas, Heinrich og Klaus. Serien er i forvejen købt af norsk og svensk fjernsyn. Men måske for litterær for dansk?

Søndag Aften 12/2002

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 

CulturClip arkiv:

Clip november
Clip oktober
Clip september
Clip august
Clip juli
Clip juni
Clip maj
Clip april
Clip marts
Clip februar
Clip januar
Clip december 2001


Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2005


Check Søndag Aftens engelske boghandel




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2006 Søndag Aften. All rights reserved.