Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Marts 2003
dot.censur
Censuren trives og har det fint på nettet. Det viser den seneste rapport fra Reporters Without Frontiers
Rapporten The Enemies of the Internet fra Reporters Without Borders angiver massive problemer med at opnå ytringsfrihed på internet. Ligesom dotcom-bølgen viste sig at indholde masser af luftige foretagender, viser det sig at alle de fine fanfarer om det globale internet og ytringsmulighederne også er en luftig boble, der kan briste.
Der er naturligvis store forskelle på, hvordan alverdens regeringer vælger at forholde sig til internet. Demokratisk styrede lande er som hovedregel liberale med hensyn til befolkningens muligheder for at bruge nettet. Totalitære regimer forsøger at holde adgang og brug af internet lige så stramt, som man iøvrigt holder oppositionen. Lande, som forsøger at tilpasse sig til markedsøkonomi og annekterer vestlige idealer kombineret med fastholdelse af styrets magtpositioner, har ofte et stærkt modsætningsfyldt forhold til nettet.
Nettet er kompliceret, giver principielt mange nye frihedsgrader og det har fået mange regeringer til at igangsætte initiativer, der skal bremse den frie meningsudveksling. Ofte større stramninger for nettet end de stramninger som i forvejen gælder for borgerne i de pågældende lande.
Endlösung Nordkorea
Den mest effektive løsning på nettets problemer har man fundet i Nordkorea. Beslutningen lyder: ingen servere, ingen forbindelser. Nordkorea er det eneste land fri for internet. Men regeringen skal vel kommunikere med udlandet? Til det formål har man etableret websites hjemmehørende i Japan. Det går ligesom ikke ud over befolkningen i Nordkorea.
Sykorea har til gengæld hele 16 mio netbrugere ud af en befolkning på 46 mio. Men masse fører i sig selv ikke til ytringsfrihed. Lovgivningen giver myndighederne mulighed for at blokere adgangen til websites. Særligt følsomt er det, hvis der er forbindelse til Nordkorea. I 2000 blev en student arresteret for at have sendte e-mails til en nordkoreansk ven, som boede i Japan. Blandt de blokerede sites er iøvrigt også menneskerettighedsorganisationer.
I Kina som allerede har over 20 mio netbrugere har man store politienheder til at forfølge cyberkriminalitet - de værste forbrydelser straffes med dødsstraf. Et medlem af det forbudte Kinas demokratiske Parti blev idømt 11 års fængsel "for at forsøge at vælte styret gennem internet" (så farligt er nettet åbenbart!). En enkelt site sohu.com har således over 50 medarbejdere til at overvåge sitets indhold og brugernes indlæg i chatromms etc. De kinesiske myndigheder blokerer adgangen til udenlandske sites som opfattes som kritiske mod styret. Det har ført til kortere eller længere blokader mod CNN, New York Times og BBC.
Et mere typisk tredjeverdens eksempel finder man i Burma. Det kræver en særlig ansøgning og individuel tilladelse at få et modem. Kun få har illegale modems - det kan give op til 15 års fængsel. Men de er nødt til at ringe til udlandet for at få forbindelse - og udlandssamtaler er ekseptionelt dyre. E-mails går gennem en manuel censurinstans - og bare det at få en e-mailadresse er alt for dyrt for den almindelige befolkning. Der er i dag 1.000 netbrugere i Burma ud af en befolkning på 45 mio.
Den burmesiske sikkerhedstjeneste bruger selv nettet effektivt: man sender e-mails med fejlinformationer til regimets modstandere og virusinficerede mails til dissidentmiljøer udenfor Burma.
I Saudi-Arabien har man etableret et nationalt filter, som al trafik og alt indhold går igennem. Pornografiske sites udelukkes, men også en række sites fra menneskerettighedsorganisationer. I Irak er det kun regeringskontorer som har netadgang, som i Burma kræves særlig tilladelse at få et modem.
I Tunesien blokerer landets centrale netselskab (ATI) for oppositionens websites, ligesom en række internationale organisationer som Amnesty International blokeres. I stedet har folk med nær kontakt til landets præsident etableret fake-sites hvori "amnesty", "rights" og ".org" indgår. Adgang til nettets almindelige gratis-tjenester, som eksempelvis hotmail.com, er også blokeret. Styret har ansat 400 personer til at følge borgernes brug af nettet og læse e-mails.
Men censuren er ikke henvist til udviklingslande. Frankrig er pioneren blandt vesteuropæiske lande med lovforslag efter lovforslag. Bedst kendt er de franske domme imod Yahoo! i USA for at sælge gammelt nazi-udstyr. Yahoo! appelerede dommen - men valgt "uafhængigt af retssagen" at ophøre med salget.
Pudsigt nok har Frankrig ikke selv vanskeligheder ved at have hjemmesider som banlyses i andre lande. Man kunne overveje at feje for egen dør, før man indfører transnationale retsprincipper...
I Tyskland har man tilsvarende omfattende forsøg på at fjerne nazisider som er hjemmehørende i andre lande.
Spanien har naturligvis fokus på netsteder med tilknytning til den militante baskiske separatistorganisation ETA. Det er blandt andet gået ud over Anti-Tortur Sammenslutningen (ACT) som havde offentliggjort en liste over spanske politifolk, som er blevet anklaget for tortur. Udbyderen blev truet med en bøde på over 1 mio dkr og valgte at lukke sitet.
Og USA har stadige retssager og højesteretsafgørelser om lovgiveres censurønsker - som hele tiden bremses af konstitutionens forsvar for ytringsfriheden.
Tyrkiet mellem øst og vest
Tyrkiets holdning til nettet afspejler på mange måder landets placering i krydsfeltet mellem øst og vest. Naturligvis er websider som propaganderer for den kurdiske sag forbudt, men myndighederne gør ikke noget for at håndhæve forbudet. Venstreorienterede dagblade kan således melde om mere liberale forhold for deres netudgaver end papirudgaver, som ofte er blevet censureret. Censuren opleves derfor af nogle som mildere på nettet end for andre medier.
Men Tyrkiet vil etablere en særstyrke indenfor politiet, som skal tage sig af netkriminalitet. Netcafeer skal erklære at de vil blokere adgang til seperatistbevægelser, fundamentalistiske islamiske grupper og pornosites.
I Tyrkiet ringes netudbydere op af anonyme "med forbindelser" som venligst foreslår udbyderne at fjerne bestemt indhold. Det kan være helbredsskadeligt ikke at imødekomme disse anonyme henvendelser.
De vil alle sammen have internet, men de vil samtidig have kontrol. Dette dilemma gør at repressive styrer bruger et arsenal af forskellige våben til at kontrollere nettet.
Fængslede journalister
Reporters Without Borders årlige opgørelse over dræbte og fængslede journalister viser færre dræbte i 2002 (25 i 2002, 31 i 2001), men langt flere fængslede (692 i 2002, 489 i 2001). Organisationen forklarer det øgede antal fængslede journalister med den intensiverede terrorjagt efter 11. september 2001. Ikke overraskende er det lande med voldelige og tilspidsede konflikter, som fremhæves i rapporten. Nepal, Bangladesh, Israel/Palæstina er nogle af de mest usikre lande for journalister.
Amerikansk initiativ imod censur
I USA diskuteres et kongresforslag kaldet Global Internet Freedom Act (GIFA). Hensigten med GIFA er at skabe en global platform til at bekæmpe censur på nettet. Det centrale element er etablering af et Office of Global Internet Freedom. Kontoret skal have et budget på 50 mio $ årligt til at bekæmpe statsfinansieret netcensur og -undertrykkelse. Kontoret skal følge netcensur og offentligt reagere imod stater som blokerer for borgernes frie netadgang. Kontoret skal både arbejde med de politisk-diplomatiske niveauer og med teknologiske løsninger imod filtrering.
Amerikanske menneskerettighedsorganisationer ser positivt på forslaget - en del er dog kritiske i forhold til, hvad man kan opnå, idet adgangen til modems, telefoner etc. ikke er lige for alle. Hvis man kan sikre sig imod blokeringer i stærkt repressive lande, kan man ikke sikre sig imod at disse regeringer følger enkeltpersoners færden på nettet.
Global Internet Freedom Act har dog også en vis dobbeltmoral, idet blokeringsværktøjer typisk er udarbejdet af amerikanske virksomheder. I USA er det kun på grund af Højesterets stædige fastholdelse af den konstitutionelle ytringsfrihed, at filtersoftware ikke er blevet et statsligt projekt.
Global Internet Freedom Act er indtil videre kun et forslag. Forslaget skal gennem Kongressen og sidenhen opnå tilslutning af den amerikanske præsident.
Søndag Aften 03/2003
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
