Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Marts 2003
Talmystik og sort magi
Det er ikke pænt at tale om penge. Men de drager. Det, de andre får, er så tryllebindende, at Jyllandsposten føler, at det er tvingende nødvendigt at få tildelingerne fra Statens Kunstfond offentliggjort - som om tallene kunne afsløre sort magi i de inderste kulturcirkler
CulturCommentar:
En liste over de ti topscorere i tildelinger fra Statens Kunstfond var i slutningen af januar gengivet Jyllandsposten. Titlen som Miss Topscorer inden for billedkunst, Pernille Priorgaard Worsøe, har derfor haft den blandede fornøjelse, det er, offentligt at få sat tal på en del af sin private indkomst i årene 1994-2003. På ni år har denne topscorer blandt billedkunstnere, modtaget i alt ni tildelinger. Jamen, forargelsen kender ingen grænser: Det er jo ét om året!
Pernille Priorgaard Worsøe har også tilrettelagt kunstneropslaget i det kommende nummer af Billedkunstnernes Forbunds fagblad, som udkommer 10. marts. Hun blev udpeget af en anden billedkunster, og valget må siges at være relativt tilfældigt. Men Bkf er usandsynlig glade for at præsentere Pernilles kunstneriske arbejde, for som hun selv siger: Efter tre års arbejdsro, hvor jeg ikke har været ret synlig på kunstscenen, ville jeg nok ha’ foretrukket, at opmærksomheden fra mediernes side ikke drejede sig om penge, men om det jeg laver.
Godt nok kan alle søge de samme legater, som hun har fået. Jeg går egentlig ud fra, at alle søger dem nærmest automatisk, siger hun ligefremt. Godt nok er tre uddelt som præmieringer, altså anerkendelse for udførte værker, udvalgt af den til enhver tid siddende bestyrelsen. Men mon ikke pigebarnet med særlig snu sort magi har formået at skabe en mystisk og unaturlig stor opmærksomhed om sin egen person ved det runde bord i Statens Kunstfond?
Eller kan tildelingerne rent faktisk være udtryk for kunstnerisk talent? Svaret blæser i vinden, men det bliver ganske sikkert muligt også fremover at holde skarpt øje med Pernille, når hun udstiller på de danske udstillingssteder for samtidskunst. Indtil da kan man jo undersøge sagen selv i Bkf-bladet.
Det Hemmelige Fællesskab
I virkeligheden er listen over de sidste ni års modtagere af Statens Kunstfonds uddelinger forstemmende. Hvis man oplever den som andet, må det skyldes manglende viden om billedkunsten som fag.
Langt de fleste, som overhoved optræder på listen (og det er der jo mange, der ikke gør), har modtaget et, to eller tre beløb. På ni år. Beløbene starter i 5000-kroners klassen, som ofte er størrelsen på rejselegater. Det kan man da kalde sort magi, for hvor mange mennesker kan egentlig komme både ud og hjem og betale et ophold for den type penge? Der skal særlige talenter til! Det er i hvert fald svært at argumentere for, at beløb i dén størrelse kan udtrykke et moderne Danmarks uforbeholdne opmuntring til modtageren.
Men tallene bliver grummere endnu. For man kan udmærket antage, at tildelingerne for rigtig mange af modtagerne har været et væsentligt bidrag til deres årsindkomst. De lægges sjældent oven i en fast årsindkomst af almindelig størrelse, men er et kærkomment supplement til lønnen som f.eks. timeansat lærer eller projektmedarbejder.
Honorarerne for at udstille på de danske kunstmuseer er utroligt små, (hvis de findes), og muligheden for indtjeningen på det almindelige kunstmarked begrænser sig ofte til kategorier som maleri og grafik. Kunstnere, der arbejder inden for andre områder, har et meget lille salg. Vi taler altså om relativt små beløb i kunststøtte, som gives til en befolkningsgruppe, der generelt lever på nogle af de mindste årsindkomster i Danmark.
Mon folk - også Jyllandspostens journalister - gør sig klart, at billedkunstneren der udover har produktionsomkostninger (som i øvrigt sjældent modsvares af de præmieringer, man kan være heldig at modtage længe efter værkets udførsel).
Alligevel - trods udgifter til atelier, studieture, materialer og værktransport m.v. - vælger kunstnerne denne livsform igen, år efter år. De synes, de får noget andet i stedet: Friheden til at arbejde med et felt, som giver noget, der ikke kan gøre op i penge.
Hvis man søger efter epokegørende afsløringer ved at offentliggøre størrelsen på tildelingerne fra Statens Kunstfond, finder man nok ikke meget andet end et Hemmeligt Fællesskab blandt de få tusinde professionelle danske billedkunstnere, der vælger et økonomisk ustabilt, men fagligt udviklende, liv og som trods mistænkeliggørelsen vælger at fortsætte deres arbejde.
Skylder Danmark ikke billedkunstnerne blot en lille bitte smule taknemmelighed over, at de vil give vores kultur et nutidigt udtryk, på trods at de minimale årsindkomster?
Af Sanne Fandrup redaktør for Billedkunstnernes Forbunds fagblad
Søndag Aften 03/2003
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
