Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2003
Spillet om bogpriserne
Medievirakken om Bonnierforlagens afskaffelse af faste priser var næsten for meget af det gode. At en enkelt - godt nok stor - bogkoncern har valgt at bruge de muligheder som bogbranchen enedes om for snart tre år sider burde være en selvfølge
Efter flere års diskussion enedes bogbranchens to store organisationer, Forlæggerforeningen og Boghandlerforeningen om nye såkaldte samhandelsregler sommeren 2000. Samhandelsreglerne, som regulerer samarbejdet mellem forlag og boghandlere, blev ændret, så det blev muligt at gå væk fra det bogmarkedets hidtidige fastprissystem og således at forlagene kunne sælge bøger til andre end boghandlere, for eksempel supermarkeder. Samhandelsreglerne blev ændret efter at Konkurrencerådet i april 20002 besluttede at indskrænke fastprisordningen.
Stor ståhej...
Det har været synligt for alle, at supermarkederne er gået ind på bogmarkedet. Derimod er det sværere at gennemskue, hvorvidt prissystemet er ændret. Af Den Danske Boghandlerforenings årsberetning 2001/2002 fremgår, at mængden af titler med fast pris er steget fra 80% i 2001 til 82% i 2002. Denne stigning skyldes givetvis, at der i 2000 var hele 14% uoplyste prisfastssættelser. Den politiske opmærksomhed på området har givetvis ført til, at der i 2002 kun var 3% uoplyste. De nye cirkapriser steg fra 7% i 2001 til 13% i 2002. Så en vis virkning har det nye prissystem haft.
I forbindelse med liberaliseringen nedsatte Kulturministeren et udvalg - "vagthundeudvalget" - til at følge bogmarkedets udvikling. I udvalgets første årsrapport, fra august 2002, konkluderes:
Den stedfundne liberalisering har ikke vist markante ændringer på bogmarkedet i nyordningens første år.
I betragtning af diskussionens hidsighed op til de nye samhandelsregler trådte i kraft 1. januar 2001, er det påfaldende, at der åbenbart er sket så lidt. Hvad var modstanderne af de nye regler bange for? Var det blot stor ståhej for ingenting?
Ind kom Bonnier
Sidst i marts meddelte Bonnier-koncernen, at man fremover vil sætte priserne fri for alle ugdgivelser fra koncernens forlag, som blandt andet omfatter Lindhardt & Ringhof, Akademisk Forlag, Børsens Forlag, Forlaget Carlsen og Forlaget Centrum.
For Bonnierkoncernen var meddelelsen åbenlyst vigtig, både fordi koncernen har en høj opfattelse af egen vigtighed og fordi koncernledelsen holder af at skabe røre i den danske andedam. Bonnier sigter mod et image som klassens frække dreng. Det giver gode alliancemuligheder med mere dynamiske kræfter blandt bogsælgerne - og det giver konkurrenterne baghjul.
Det giver ikke samme virak, når Forlaget Alinea i branchebladet Bogmarkedet den 7. april lakonisk meddeler "Fra og med 14. april 2003 ændres alle Alineas priser til cirkapriser". Alinea er en del af Aschehoug-koncernen.
På den ene side myldrer det med branchebeklagelser over Bonnier-koncernens lyst til frie priser. På den anden side glæder superliberalister på Jyllands-Posten og Berlingske Tidende sig over Bonniers skridt mod liberalisering. Men både kritikere og skamrosere tager fejl.
Bonnierkoncernens skridt er redningsplanken for de nuværende samhandelsregler med både faste og frie priser. Når Konkurrencerådet sidst i 2003 skal evaluere den nuværende prisaftale for bogområdet, vil man nå til en anden konklusion end ovenstående konklusion fra Kulturministeriets vagthundeudvalg om bogpriser. For inden udgangen af det tredje år er der sket noget markant: en stor forlagskoncern har ændret prispolitik.
Samhandelsreglerne vil bestå
De forlag som ønsker status quo vil kunne fortsætte med nuværende blanding af faste priser og frie priser. De vil ikke, som det egentlige oplæg fra Konkurrencestyrelsen, blive tvunget til fri prissætning. Og superliberalisterne vil ikke få sin egentlige vilje: helt frie bogpriser. Liberalisterne kan glæde sig over, at prisliberaliseringen går den (for dem) rette vej. Traditionalisterne kan glæde sig over, at moderniseringen af bogmarkedet går (for dem) tilpas langsomt.
Hvis Bonnier ville ændre samhandelsreglerne skulle man blot have ventet 9 måneder med mediebudskabet. Nu har Bonnier opnået at sætte sig i liberaliseringens førersæde, gjort sig selv til kollegial prügelknabe, gjort traditionaliserne en stor tjeneste - og derved sikret sig mod alt for megen dynamik hos konkurrenterne.
Samhandelsreglerne vil bestå. Flere udenlandske koncerner venter i kulissen.
Søndag Aften 04/2003
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
