Påny censur i Afghanistan
Heratprovinsen i Afghanistan skruer nu op for censuren. Fra 1. marts er det forbudt at sælge film som går imod de islamiske
principper, ligesom det er forbudt at vise sådanne film i butikker og hoteller. Man må faktsik ikke klængere benytte højttalere i
restauranter og hoteller. I Konduz-provinsen må videoer ikke længere distribueres. Højesterets præsident har bandlyst kabel-TV i
landet, som blev "befriet" for et år siden.
Russiske musikarkiver åbnes
De omfattende, tidligere sovjetiske, musikarkiver åbnes nu for digitalisering. Det klassisk orienterede amerikanske pladeselskab Pipeline Music har indgået en aftale med den russiske regering om digitalisering og rettigheder til salg af over 400.000 timers musik (!). Heriblandt tusindvis af klassiske koncertoptagelser med verdensnavne som Rachmaninoff, Richter og Rostropovich. Der er også optagelser med den amerikanske sanger Paul Robeson og filmoptagelser med danseren Rudolf Nureyev. Foreløbigt vil man udsende 20 CDer i år.
Klez-virus slår alle rekorder
Ifølge anti-virus virksomheden Sophos, indtager klez-ormen alle tiders rekord som den mest holdbare virus. Sophos offentliggør hver måned en top ti liste over de aktuelt mest skadelige vira og i februar 2003 indtager Klez-ormen fortsat en sikker førsteplads - efter 13 måneder på toppen. Alverdens anti-virus virksomheder må have fejlet ganske grundigt i at slå klez ned.
Politisk teater igen igen
En række danske stykker har bundet det politiske felt sammen med teaterkunsten. Er 70'ernes politiske teater ved at genopstå i ny skikkelse? Er det overhovedet meningsfuldt at tale om et særligt "politisk" teaterbegreb. En række teatermiljøer forsøger at forholde sig til et ændret teaterbegreb, Statens Teaterskole og Teatervidenskab på Københavns Universitet arrangerer i maj et seminar om fænomenet - som nærmere beskrives på politisk-teater.dk.
Beethovens niende på nettet
|
Staatsbibliotek Berlin har digitaliseret Beethovens niende symfoni og lagt værket frit tilgængeligt på nettet og skabt en omfattende og informativ netudstilling om værket, som sidste år af UNESCO blev udnævnt som verdenskultur (Memory of the World).
|
 |
Racistiske fodboldfans
Hver tiende hjemmeside, som hylder en af de europæiske fodboldklubber, har racistisk eller hadefuldt indhold. Værst står det til i
Italien, hvor 17 ud af 53 undersøgte hjemmesider bryder med god anstændighed. Det viser en undersøgelse foretaget af
European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia (EUMC). Ialt 455 fodboldfans-hjemmesider blev vurderet, heraf havde de 50 enten "latent racistisk indhold", "recurrent racistisk indhold" eller "stærkt racistisk indhold". Ingen danske sites var med i undersøgelsen.
En række fodboldorganisationer er gået sammen om netværket Football Against Racism in Europe for at bekæmpe den stigende racisme på og udenfor banerne.
Internetopfinder til Apple
Den tidligere amerikanske vicepræsident, Al Gore, er gået ind i ledelsen af Apple Computer. Gores pressemeddelelse roser Apples Mac OS X - men glemmer at nævne, at Gore i præsidentvalgkampen 2000 sagde, at han var gået fra Apple til PC. Gores pressemeddelelse nævner heller ikke den munterhed hans udsagn om at han "took the initiative in creating the internet".
Men Apple har sikkert behov for både kreative og innovative mennesker i ledelsen.
Det var en hacker
I artiklen Irak - andre kilder undrede vi os over, at den officielle irakiske nyhedstjeneste Iraqi News Agency, henviste til steder, som absolut ikke var Irak-venlige. Det skyldtes, at en hacker havde været inde og pille ved sitet. Siden da har stedet mestendels været nede. Man må derfor gå ud fra, at USA vinder hackerkrigen.
Søndag Aften 04/2003
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af
Søndag Aften som kilde.